Rejs trygt med Viktors Farmor
Rejs trygt ud i verden
Hvad sker der, hvis min rejse aflyses, og hvad med restriktioner og indrejseformularer? Lad os hjælpe med at besvare dine spørgsmål her.
Inden afrejse sender Viktors Farmor informationer ud til dig om, hvilke indrejseregler der er på din destination. Til nogle lande skal der udfyldes en online erklæring eller formular. Det er altså noget, du skal gøre på en computer/tablet/smartphone. Alle lande har forskellige systemer, så vi sender derfor en specifik vejledning til netop din rejse om, hvordan du skal udfylde indrejsepapirer og hvilke krav, du skal opfylde. Det er vigtigt, at du læser informationerne grundigt igennem, og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Hvad sker der, hvis min rejse aflyses?
Aflyser Viktors Farmor din rejse af den ene eller den anden grund, får du naturligvis dine indbetalte penge retur. Du kan også ombooke til en anden rejse, hvis du ønsker det.
Helgarder dig med en plan B
Husk, at du hos Viktors Farmor gratis kan reservere plads på en eller to andre rejser i samme tidsrum som den rejse, du har bestilt (så længe der er plads på rejsen). Så er du sikret plads på en anden af dine foretrukne rejser, hvis den første skulle blive aflyst.
Med en reservation på en alternativ rejse, har du – og dermed vi – en plan B og måske endda en plan C. Det koster dig selvfølgelig ikke noget – og er tilmed uforpligtende!
Hvad sker der, hvis jeg bliver syg på rejsen?
Det er vigtigt at have tjekket hjemmefra, hvordan din rejseforsikring dækker, hvis du bliver syg på rejsen. Viktors Farmor anbefaler, at du tegner en rejseforsikring hos Gouda, da denne giver dig en rigtig god dækning. Læs mere om Goudas rejseforsikring her.
Er du i tvivl?
Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg på din rejse, så du kan slappe af og nyde rejseeventyret fuldt ud. Også når du bestiller din rejse. Derfor er du altid mere end velkommen til at ringe til os eller sende en e-mail, hvis du har spørgsmål til en rejse.
Vi følger altid Udenrigsministeriets rejsevejledninger, hvis der skulle ske noget uventet i et land eller område. Derudover har vi mange lokale kontakter og gode samarbejdspartnere i de lande, vi rejser i.
-
Mere end 25 års erfaring med unikke grupperejser
-
Mindre grupper større oplevelser
-
Inkl. drikkepenge til guider og chauffører