Rejser til Togo

Lyder stegte grønne bønner med hvidløg, tomatsalat med vinaigrette og en steak med pommes frites som menuen på en fransk bistro? Så er det ikke et tilfælde. De tidligere franske områder i Vestafrika har taget en del af de franske madvaner til sig. Ligesom franskmændene har Togo også retter fra andre egne af verden. Det kan være marokkansk inspireret couscous eller asiatisk inspirerede stegte ris med grønsager. 

Men Togo kan også selv. En favorit i den nordlige del af landet er en tyk cremet jordnøddesovs serveret med ris. Jordnøddesovsen kan indeholde forskellige former for grønsager og kød. Hvis vi er heldige, får vi serveret en langtidsstegt mør perlehøne.  

Yassa-kylling er en populær ret, som oprindelig stammer fra Senegal, men som mange vestafrikanske lande har taget til sig. Kyllingekødet er marineret i citronsaft og stegt med rigelige mængder af løg, der giver en sødme til retten.  

Langs kysten bliver der grillet friskfangede fisk og delikate skaldyr, som vi kan være heldige at støde på.  

Vegetarer kan være udfordrede i Togo, selv om der findes grønsagsretter på spisekortet, er der ofte brugt bouillon eller anden form for kød i dem. Derfor skal kokken have besked i god tid. 

På Viktors Farmors rejse i Togo er der helpension. Maden bliver bestilt i forvejen samme dag, så vi er sikre på, at maden bliver varieret og tilpasset gruppens smag og mulighederne for lokale specialiteter. 

På restauranter koster en stor øl ca. 10 -20 kr., sodavand ca. 10 kr., importeret vin ca. 100-200 kr. og en stor flaske vand ca. 5 - 15kr. Der er stor forskel på prisniveauet mellem hovedstaden og de mindre byer, hvor det ofte er billigere.  

På en rejse i Togo er tekstiler en populær souvenir. Man kan købe farvestrålende bomuldsstoffer med fine trykte mønstre, som kan bruges enten til beklædning eller duge og puder. Der bliver også solgt håndlavede batikfarvede tekstiler.  

Træskærearbejde, masker og skulpturer finder vi også masser af i landet. Fra rustikke masker til fint slebne figurer. I Togo er det muligt at finde ældre originale træskærerarbejder og feticher, som beskytter mod det onde. Det kan f.eks. være små figurer.  

Togo har en tradition for bronzefigurer. Det er cire-perdue-teknikken. Først bliver figuren formet i bivoks og dækket af ler. Leret bliver brændt, voksen smelter og efterlader et hulrum, som fyldes med smeltet bronze. 

Det danske udenrigsministerium har ikke en rejsevejledning til Togo, men henviser til andre landes. Her advares der om risiko for angreb ved grænsen til Burkina Faso, hvor vi ikke rejser til på vores rejse. Og vi holder os naturligvis altid opdaterede på eventuelle risici ved rejsen.  

Som i mange andre dele af verden er der risiko for lommetyveri og anden form for kriminalitet i landet. Her anbefaler vi, at man bruger sin sunde fornuft og holder værdigenstande tæt på kroppen og ikke går med dyre smykker, ure osv., hvis vi befinder os i storbyer eller på pladser med mange mennesker.  

Vaccination mod gul feber og covid 19 er et krav. Husk at medbringe vaccinationsbeviset i håndbagagen, da det skal vises ved indrejse.  

Statens Seruminstitut anbefaler vaccinationer mod difteri/tetanus, hepatitis A og meningitis. 
Viktors Farmor rådgiver af principielle årsager ikke om smitterisiko for malaria og om valg af malaria 
profylakse. Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin.  

Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke 
vaccinationer der tilrådes. 

Når du rejser med Viktors Farmor er du stort set altid sikker på at møde de lokale. Togos befolkning på 8 millioner er fordelt på hele 37 forskellige etniske grupper. Nogle af de etniske grupper er meget små og lever isolerede, mens andre områder er domineret af en større etnisk gruppe. 

Ewe hedder den største etniske gruppe. Ewe udgør 22 % af befolkningen og lever i den sydlige del af Togo.  Ewe lever i de mest frugtbare egne og dyrker blandt andet kakao og kaffe. 

Kabyé er Togos andenstørste etniske gruppe, som udgør 14 % af befolkningen. Kabyé lever især i det centrale og den nordlige del. Præsidentfamilien Gnassingbé er Kabyé fra den nordlige halvdel og er dermed del af en befolkning, som skiftende magthavere betegnede som ”vild” og ”uciviliseret”.  

Det er lykkedes de såkaldte ”vilde” og ”uciviliserede” at bevare deres kulturer, traditioner og religioner. De lokale religioner udgør således 36 % af befolkningen, mens kristne udgør 44 % og muslimer 14 %.

Viktors Farmors rejse til Togo går ikke til den nordlige del og grænseområdet mod Burkina Faso. 

Den britiske rejsevejledning for Togo advarer generelt om risiko for tyveri og kriminalitet. På Viktors Farmors rejser minimerer vi risikoen ved at rejse i en gruppe med opmærksomme lokale guider. Vi undgår så vidt muligt at køre udenfor byerne efter mørkets frembrud. 

Malaria er mest udbredt i regntiden. Men husk myggemiddel med DEET til at skræmme de små blodsugere væk. Ikke alle myg bærer malaria-parasitten. Men alle myggestik er irriterende. 

Gul feber er næsten ikke eksisterende, da sygdommen er overvåget af WHO og befolkningen er vaccineret. 

Dårlig mave lykkedes det os næsten altid at undgå ved god hygiejne. 

Da rejsen er med fuld pension, kan du klare dig for mellem 50 og 100 kroner om dagen. Det giver dig penge til drikkevarer og enkle souvenirs. 

I Togo viser man sin respekt for myndigheder og for ældre mennesker ved at klæde sig respektabelt. Togoleserne sætter pris på, at man er pæn i tøjet. Det vil sige, at tøjet skal være rent og uden huller. De synes generelt, at det er underligt, når voksne mænd går i korte bukser.  

Du vil se togolesiske kvinder i stramme korte kjole, men det er ikke den beklædning, de har på, når de møder ældre mennesker, som de respekterer. 

Turister har vide rammer for deres påklædning og ingen vil påtale et par korte bukser eller en lårkort kjole. 

Løstsiddende let tøj er mest behageligt i den fugtige varme og kan samtidig beskytte kroppen mod sol. 

Bog: Tété-Michel Kpomassie: En afrikaner i Grønland (1981 og genudgivet i 2005) 
Begyndelsen af bogen handler om Togo og baggrunden for forfatterens 8 år lange rejse til Grønland i 1960’erne. Bogen beskriver et usædvanligt møde mellem to kulturer med mere til fælles, end man skulle tro, og så er det en fornøjelse at læse en rejsebeskrivelse skrevet af en person, som ikke kommer fra vestlig kultur.

Musik: Alain Apaloo er musiker og guitarist fra Togo og uddannet på musikkonservatoriet i København. Han har stadig Danmark som sin base og spiller jævnligt koncerter. Genren er hovedsagelig jazz.