Rejser kun for kvinder
Hvorfor vælge en rejse kun for kvinder?
Klædt i grønt viser en brud i Uzbekistan sit hemmelige brudeværelse frem. Klædt i rødt er 1.000 kvinder i Nepal til kvindefestival. Det er farverige syn på en Rejse kun for kvinder med Viktors Farmor. Og i Marokko venter kvindelige kunsthåndværkere, der holder oldgamle teknikker i live og samtidigt skaber nye muligheder for fremtiden.
Rejser kun for kvinder er særlige grupperejser. For de giver mulighed for andre oplevelser og åbner nye døre, som måske ellers holdes lukket.
I dag kan kvinder tage sammen på opdagelse i Uzbekistan, Nepal, Kirgisistan og Marokko. Fælles for turene er: Du kommer ind på livet af kvinder i andre kulturer. Hvad enten de er husmødre eller professionelle kokke. Og samtidigt får vi i gruppen et helt specielt fællesskab.


Åbner andre døre På Rejser kun for kvinder har vi fokus på lidt mere forkælelse. Og så åbner det nogle andre døre, når man kun er kvinder. Vi får lov at komme med om bag gardinet og møde kvinder og lave mad sammen, snakke sammen, handle sammen. Det er noget af det, der gør rejserne specielle.

Mie Ellen Gynther
Rejseleder
Tæt på den lokale kvindekultur
På tværs af kultur, religion og generation
På Rejser kun for kvinder får du mulighed for at komme helt tæt på den lokale kvindekultur, hvor der gemmer sig mange inspirerende og tankevækkende historier bag kvindernes slør.
Du oplever desuden alt fra madfestivaler til utrolig kunsthåndværk. Kvinder mødes, på tværs af kulturer, religioner og generationer.
Som en deltager udtrykker det: "Vi finder ud af, at der er noget, der binder os sammen universelt. Emner som omsorg og ømhed overfor børn og familie dukker op. Og selv om vi taler forskellige sprog, er vi lynhurtigt på bølgelængde".
Og så skal man ikke glemme, at det er en mulighed for at møde veninder, man ikke vidste, man havde. Der opstår et fællesskab mellem de rejsende, når man sidder på kryds og tværs i bussen, og ved afskeden i lufthavnen er der knus og udveksling af kontaktinfo.


3 gode grunde til at vælge en Rejse kun for kvinder:
- Oplev kvindekulturer i andre lande, og kom med om bag gardinet
- Nyd et fællesskab kun for kvinder
- Dyk ned i kvindelige håndværk, og prøv dem af med andre i bl.a. et kvindekooperativ
-
Mere end 25 års erfaring med unikke grupperejser
-
Mindre grupper større oplevelser
-
Inkl. drikkepenge til guider og chauffører