Ring til os 86 22 71 81       Nyhedsbrev       Trustpilot 4,5 starts

Rejser til Galapagos

Ingen steder i verden er dyre- og fuglelivet så unikt som på Galapagosøerne. Bilerne standser, når en havleguan har bestemt sig for at krydse gaden i sindigt tempo. Rejs til Galapagos i Charles Darwins fodspor.

Værd at opleve på Galapagos

Der er ingen tvivl om, at dyr og fugle har fortrinsret på de vidunderlige og unikke Galapagosøer, og at det er en ret, som de benytter sig af. Ingen grund til at flytte sig for en turist. Nazca-sulen ruger upåvirket i sin rede klos op ad vandrestien. Pelikanerne snupper fisk direkte fra bordene på fiskemarkedet. 

De vulkanske øer på ækvator langt ude i Stillehavet er ikke kun kendt for kæmpeskildpadder og Darwins teorier om arternes oprindelse. De er også kendt for at være et helt forunderligt sted at rejse hen. Nærmest en helt anden verden. På en rejse til Galapagos kommer du helt tæt på dyr og natur og oplever mange arter, som kun findes her. 

Galapagos er ikke et selvstændigt land, men hører under Ecuador, som ligger 972 kilometer væk.

Hør mere om dyrelivet på Galapagosøerne

Hvad siger vores gæster

 

Kort over rejsen til Galapagos, hvor vi b.la.  besøger: Ecuador, Amazonas, Quito, Otavalo, Riobamba og Galapagosøerne

Landefakta

Areal: 7.990 km2

Hovedstad: Quito i Ecuador, men Puerto Baquerizo på San Cristóbal er hovedbyen i provinsen.

Møntfod: US dollar (a 100 cent) - forkortes USD

Sprog: Spansk

Tidsforskelfra DK: Sommer: -8 timer, vinter: -7 timer

Klima og vejr på Galapagos

Hvornår besøger man Galapagos?

Der er to årstider på Galapagos:

1) Maj-december, hvor vandet er koldt, cirka 16 - 20°, og vejret derfor er køligere, 20°-25° 

2) December-april, hvor vandet er varmt, cirka 26°, og vejret undertiden er meget varmt, +30°. I de varme måneder er det regntid, så det solrige vejr afbrydes en gang imellem af kraftige men korte regnbyger.

Rejseinspiration om Galapagos

På en rejse til Galapagos er det dyrene, der står på første række, og dem får vi rig mulighed for at se. Læs med i vores spændende artikelunivers om at rejse til Galapagosøerne.

  • Den blåfodede sule fanger fisk ved at styrtdykke fra stor højde. Foto Lea Nielsen

    Galapagosøerne er en verden for sig

    Galapagosøerne har ikke kun kæmpeskildpadder og legesyge søløver. Der er også et uroligt fugleliv...
    Se mere
    Den blåfodede sule fanger fisk ved at styrtdykke fra stor højde. Foto Lea Nielsen

    Galapagosøerne er en verden for sig

    Galapagosøerne har ikke kun kæmpeskildpadder og legesyge søløver. Der er også et uroligt fugleliv...
  • En søløve på fiskemarked i Puerto Ayora, Galapagos. Foto Viktors Farmor

    5 spændende udflugter i Puerto Ayora på Galapagos

    Hvis du har en fridag i Puerto Ayora på øen Santa Cruz, har vi 5 forslag til, hvad du kan fordriv...
    Se mere
    En søløve på fiskemarked i Puerto Ayora, Galapagos. Foto Viktors Farmor

    5 spændende udflugter i Puerto Ayora på Galapagos

    Hvis du har en fridag i Puerto Ayora på øen Santa Cruz, har vi 5 forslag til, hvad du kan fordriv...
  • Væveren Alonso Pilla i Salasaca. Foto Finn Hillmose

    Oldgammelt Andes-håndværk bevares i Ecuador

    "Lad os gå fremad, men også tilbage i tiden.” Væveren Alonso Pilla holder de gamle Andes-traditio...
    Se mere
    Væveren Alonso Pilla i Salasaca. Foto Finn Hillmose

    Oldgammelt Andes-håndværk bevares i Ecuador

    "Lad os gå fremad, men også tilbage i tiden.” Væveren Alonso Pilla holder de gamle Andes-traditio...
  • På Galapagos øerne kan man komme tæt på nogle af jordens mest unikke og særprægede skabninger.

    Galapagosøerne: Et paradis for natur- og dyreelskere

    Galapagos er et af naturens skatkamre. De 17 øer er kendt for de frygtløse dyr, som man kan komme...
    Se mere
    På Galapagos øerne kan man komme tæt på nogle af jordens mest unikke og særprægede skabninger.

    Galapagosøerne: Et paradis for natur- og dyreelskere

    Galapagos er et af naturens skatkamre. De 17 øer er kendt for de frygtløse dyr, som man kan komme...
  • Vi snorkler ved Las Tintoreras. Her er et helt fantasisk liv under vandet. Foto Rune Bach Bjerrum

    Tag på ø-hop på Galapagosøerne

    Galapagosøerne byder på varierede landskaber og mange endemiske dyrearter. Området består af hele...
    Se mere
    Vi snorkler ved Las Tintoreras. Her er et helt fantasisk liv under vandet. Foto Rune Bach Bjerrum

    Tag på ø-hop på Galapagosøerne

    Galapagosøerne byder på varierede landskaber og mange endemiske dyrearter. Området består af hele...
  • Øen Isabela på Galapagosøerne er meget idyllisk med palmer og sand i gaderne. Foto Rune Bach Bjerrum

    Kulturelle oplevelser på Galapagosøerne

    Galapagosøerne er kendt for deres enestående dyreliv og natur. Dog har øerne en fascinerende, men...
    Se mere
    Øen Isabela på Galapagosøerne er meget idyllisk med palmer og sand i gaderne. Foto Rune Bach Bjerrum

    Kulturelle oplevelser på Galapagosøerne

    Galapagosøerne er kendt for deres enestående dyreliv og natur. Dog har øerne en fascinerende, men...
  • Galapagospingvinen er den eneste pingvinart, der også lever nord for ækvator. Foto Viktors Farmor

    De bedste vandreture på Galapagos

    Galapagos byder på storslåede landskaber, som man kan opleve i fulde drag på en vandretur på øern...
    Se mere
    Galapagospingvinen er den eneste pingvinart, der også lever nord for ækvator. Foto Viktors Farmor

    De bedste vandreture på Galapagos

    Galapagos byder på storslåede landskaber, som man kan opleve i fulde drag på en vandretur på øern...

Typiske spørgsmål før rejsen til Galapagos

  • Hvad er prisniveauet på Galapagos?

    I Ecuador benyttes US Dollars, hvilket er nemt og bekvemt. Det anbefales at man medbringer dollars i kontanter på en rejse til Galapagos. Tag ikke 50 og 100 dollarsedler med, da de er svære at få vekslet (da der er mange falske 50 og 100 dollarsedler). Det er bedst at have 10 og 20 dollarsedler med. Kreditkort kan ikke anvendes ombord på skibet. Der er hæveautomater i Puerto Ayora, men man kan ikke regne med at de virker. 

    Vandet fra hanen kan ikke drikkes. Ombord på skibet er der drikkevand til rådighed, og mineralvand kan købes. Øl koster ca. 5 USD, sodavand 4 USD og vin 30 USD.  

    Drikkepenge til besætningen og guiden på krydstogtet er ikke inkluderet i rejsens pris. Drikkepenge er en del af krydstogtskulturen, men det skal understreges, at drikkepenge er individuelle og absolut frivillige. Har du lyst til at give drikkepenge, vil vi anbefale $ 15 per dag. 

  • Hvordan er tryghed, sikkerhed og hygiejne på Galapagos?

    Som i de fleste andre oversøiske lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Medbring evt. dag-for-dag programmet, hvorpå rejseruten er indtegnet.  

    Hvis du medbringer kamera, mobiltelefon eller andre værdigenstande på de små både, der sejler fra skibet og ind til land, så sørg for at have det i en vandtæt pose. Viktors Farmor kan ikke gøres erstatningspligtig, hvis genstandene bliver våde eller mistes.  

  • Hvad er tidsforskellen mellem Galapagos og Danmark?

    Der er 7 timers forskel mellem Galapagos og Danmark. Når klokken er 12.00 på Galapagos, er den 19.00 i Danmark. Når der er sommertid i Danmark, er der 8 timers forskel.

  • Hvilke regler er der for bagage til Galapagos?

    I Guayaquil lufthavnen skal I have undersøgt og godkendt jeres bagage hos SICGAL før check-in. Friske fødevarer og planter må ikke medbringes til Galapagos. Herefter kan I fortsætte til flyselskabets skranke og tjekke ind på flyet. 

    Jeres indtjekkede bagage må maksimum veje 23 kilo. Det er muligt at få opbevaret de ting, I ikke har brug for på Galapagos, i lufthavnen i Guayaquil. Det er en god ide, for der er ikke meget plads i kahytterne. Firmaet hedder Secure Wrap og ligger i ankomsthallen.  

  • Hvad skal man pakke af tøj til Galapagos?

    På en rejse til Galapagos er der brug for let og løst tøj, gerne shorts. Det er god idé at medbringe solbeskyttelse med høj faktor, læbepomade, solhat og solbriller. 

    Fodtøj ombord. De sko man har på i land, må ikke bæres på båden. Så enten kan man gå på bare tæer (det mest almindelige), eller man kan have et par lette sko med til brug på båden. Disse må ikke have hæl eller sål, der sætter mærker på bådens trægulv.  

  • Guidebøger, litteratur og film

    Guidebog: Ecuador & Galapagos Hancbook, Footprint. God og informativ guidebog om både Ecuador og Galapagos – og fås i opdaterede udgaver.  

Her skal du bo på din rejse til Galapagos

På en rejse til Galapagos bor vi på gode turistklasse-hoteller i både Ecuador og på Galapagosøerne. 

Gode turistklassehoteller

Vi bor på gode turistklassehoteller på Galapagos, ofte lidt mere simple, så vi kan hvile ud oven på alle de nye oplevelser – og alle de fantastiske dyr vi får set. Vi bor bl.a. i byen Puerto Ayora på øen Santa Cruz

Vidste du det om Galapagos?

Der er tre slags suler (boobies) – den blåfodede, den rødfodede og nasca-booby. Navnet boobyboobies i flertal – kommer af det spanske bobo, som betyder klovn eller nar.

Viktors Farmors rejser til Galapagos

Galapagosøerne er en helt speciel oplevelse, og på vores rejse dertil har vi god tid til at nyde dem og opleve den helt unikke natur og det vilde dyreliv. Vi kombinerer vores rejse med fastlandet Ecuador og Amazonasjunglen. 

Kom med på en rejse til både Galapagosøerne og Amazonasjunglen i Ecuador. Det giver dig mulighed for at opleve to fascinerende økosystemer på én tur. Her sejler vi i kano til en lodge i Amazonas, hvor vi bl.a. tager på guidede ture i junglen. Vi har 3 nætter i Amazonasjunglen og får mulighed for at opleve den utrolige biodiversitet på nært hold. Desuden vandrer vi på vulkanen Sierra Negra, der har verdens næststørste krater. På Galapagos har vi fem overnatninger og besøger to forskellige øer. Så vi har rig mulighed for at opleve den enorme diversitet i naturen. Heriblandt besøger vi noget af det unikke dyreliv i den tidligere engelske forsker Charles Darwins research center. En af årsagerne til den enestående diversitet er, at 4 havstrømme mødes ved Galapagos. Det skaber et rigt miljø for både havdyr og landdyr. På rejsen er der gode muligheder for at se kæmpeskildpadder, leguaner, søløver, pingviner og mange andre dyre- og fuglearter. 

Er storslåede naturoplevelser noget for dig? Så rejs med til Galapagos på din næste rejse. 

5 nedslag i Galapagos' historie

1535
På en rejse mellem Ecuador og Panama driver den spanske biskop Tomás de Berlanga i land på Galapagosøerne. Han er den første kendte europæer til at gå i land på Galapagos. 

1561 
Flere kilder indikerer at det første verdenskort, hvor Galapagosøerne er på, bliver publiceret.     

1684 
Det britiske skib "Bachelors Delight" bestyret af John Cook  bliver et af de første dokumenterede piratskibe til at gå i land på Galapagos. 

1832 
Ecuador begynder koloniseringen af Galapagosøerne. Den dag i dag er Galapagos stadig under ecuadoriansk styre.  

1835 
Den verdenskendte naturforsker Charles Darwin besøger Galapagos. Det er her at han udvikler evolutionsteorien. 

Praktiske oplysninger

Her finder du relevante oplysninger om rejsen til Galapagos

  • Pas og visum

    Som dansker er man visumfri i 90 dage. I flyet udfyldes indrejsekort. Man skal imidlertid være i besiddelse af et pas, der har mindst seks måneders gyldighed ved afrejse fra Ecuador. Det er altid en god idé at have en kopi af passets informationsside med. Den bør opbevares et andet sted end selve passet.

    I Guayaquil lufthavn på vej til Galapagos betales 20 USD per person for et INGALA transitkort. Kortet skal opbevares til og med afrejsen fra Galapagos. Ved ankomsten til Galapagos-øerne betales entré til nationalparken. Det koster 100 USD per person og kan kun betales kontant. Vær opmærksom på, at nationalparken ikke altid modtager 50 og 100 dollarsedler.

  • Vaccination

    Som i de fleste andre oversøiske lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Du bør tale med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Medbring evt. dag-for-dag programmet, hvorpå rejseruten er indtegnet.

    Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.

    I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.

  • Valuta

    Møntfoden i Ecuador er USDollars. Det anbefales at man medbringer dollars i kontanter. Tag ikke 50 og 100 dollarsedler med, da de er svære at få vekslet (da der er mange falske 50 og 100 dollarsedler). Det er bedst at have 10 og 20 dollarsedler med. Kreditkort kan ikke anvendes ombord på skibet. Der er hæveautomater i Puerto Ayora, men man kan ikke regne med at de virker.

  • Check-in og ankomst

    Check-in i Guayaquil lufthavn. Om formiddagen på afrejsedagen bliver I hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Guayaquil. Her skal I først have godkendt bagagen hos SICGAL og købe INGALA transitkortet før I kan tjekke ind på flyet.

    Ankomst til Galapagos. I ankomsthallen på Galapagos bliver I modtaget af guiden. Der er ingen indkøbsmuligheder på Galapagos inden krydstogtets start, så husk at få købt ind i Guayaquil.

  • Fysisk form på rejsen

    For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i en almindelig fysisk form. Rejsen egner sig ikke for bevægelseshæmmede, og det forventes, at du kan gå mindst 5 km. om dagen, samt håndtere din egen bagage.

  • Måltider

  • Overnatninger

    De hoteller, vi bruger, er ofte hyggelige renoverede kolonipalæer eller haciendaer. Det betyder dog, at værelserne ikke altid er ens, at der kan være forskel på størrelserne af værelserne, og at der er nogle værelser uden vinduer (spansk byggestil) og nogle værelser med skråvægge. Derfor vil nogle til tider få et bedre værelse end andre, og omvendt. Der kan ikke garanteres bestemte værelser på forhånd.

    På Galapagos har vi valgt at benytte os af en mindre krydstogtsbåd med plads til max 16 personer, så man kan opleve de unikke øer og dyrelivet i en lille gruppe og kan ankre op tættere på land. Fordi bådene er små, må man kunne forvente at høre motoren, når der sejles om natten. Det er ikke kahytter, der inviterer til, at man opholder sig der hele tiden, men det er jo også øerne og dyrelivet, som man oplever i dagstimerne, der er vigtigst. Skulle man sejle om dagen, vil man gå glip af mange af oplevelserne. Derfor sejles der om natten.

  • Telefoni og internet

    Telefoni. Ecuador har selvvalg fra Danmark. Tryk 00593 + omr.nr + abon.nr. Fra Ecuador til Danmark trykkes 0045 + dk-nummer

    Mobiltelefon. Det er ikke alle mobiltelefoner der virker i Ecuador. Kontakt din lokale tele-udbyder. Det er kun få steder på sejlturen rundt mellem øerne, at der er mobildækning. Hold øje med besætningen. Når de alle tager deres telefoner frem, er det fordi I er et sted, hvor der er dækning.

    Internet. Der er ikke internet på skibet, og der er begrænset tid til at benytte internetcaféer i Puerto Ayora.

  • Elektricitet

    Der er 110 volt. Danske stik kan ikke bruges, så medbring en adapter.

    Ombord på skibet er der elektricitet i alle kahytter og der kan oplades fotografiapparater.

  • Drikkevand og prisniveau

    Vandet fra hanen kan ikke drikkes. Ombord på skibet er der drikkevand til rådighed, og mineralvand kan købes. Øl koster ca. 5 USD, sodavand 4 USD og vin 30 USD.

  • Drikkepenge

    Drikkepenge til besætningen og guiden på krydstogtet er ikke inkluderet i rejsens pris. Drikkepenge er en del af krydstogtskulturen, men det skal understeges, at drikkepenge er individuelle og absolut frivillige. Har du lyst til at give drikkepenge, vil vi anbefale $ 15 per dag.

  • Foto

    Alle tager mange flere billeder end forventet – så medtag rigelig hukommelse eller et eksternt medie til at gemme billederne på undervejs.

  • Påklædning

    På Galapagos er der brug for let og løst tøj, gerne shorts. Det er god idé at medbringe solbeskyttelse med høj faktor, læbepomade, solhat og solbriller.

    Fodtøj ombord. De sko man har på i land, må ikke bæres på båden. Så enten kan man gå på bare tæer (det mest almindelige), eller man kan have et par lette sko med til brug på båden. Disse må ikke have hæl eller sål, der sætter mærker på bådens trægulv.

  • Bagage

    I Guayaquil lufthavnen skal I have undersøgt og godkendt jeres bagage hos SICGAL før check-in. Friske fødevarer og planter må ikke medbringes til Galapagos. Herefter kan I fortsætte til flyselskabets skranke og tjekke ind på flyet.

    Jeres indtjekkede bagage må maksimum veje 23 kilo. Det er muligt at få opbevaret de ting, I ikke har brug for på Galapagos, i lufthavnen i Guayaquil. Det er en god ide, for der er ikke meget plads i kahytterne. Firmaet hedder Secure Wrap og ligger i ankomsthallen.

    Vær opmærksom på, at flyselskaberne ikke tillader powerbanks og e-cigaretter i den indtjekkede bagage. Har I sådanne apparater, skal de i håndbagagen.

  • Håndbagage

    Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.

    Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.

  • Klima

    Der er to årstider på Galapagos:

    1) Maj-december, hvor vandet er koldt, cirka 16 - 20°, og vejret derfor er køligere 20°-25°

    2) December-april, hvor vandet er varmt, cirka 26°, og vejret undertiden er meget varmt +30°. I de varme måneder er det regntid, så det solrige vejr afbrydes en gang imellem af kraftige men korte regnbyger.

  • Tidsforskel

    Der er 7 timers forskel mellem Galapagos og Danmark. Når klokken er 12.00 på Galapagos, er den 19.00 i Danmark. Når der er sommertid i Danmark, er der 8 timers forskel.

  • Pakkeliste

    Husk at supplere pakkelisten med:

    - Vaccinationskort

    - Regntøj eller regnponcho (særligt dec – apr)

    - Vækkeur

    - Ørepropper

    - Lommelygte/pandelampe + ekstra batterier

    - God kikkert

    - Evt. vandtæt pose til kamera

    - Evt. undervandskamera

    - Myggemiddel

    - Vådservietter

    - Solbriller og sollotion med høj faktor

    - Kasket eller solhat

    - Lille rygsæk til dagsture

    - Sandaler

    - Gode vandresko eller –støvler

    - Lette langærmede bluser/skjorter og lange bukser

    - Shorts, soltoppe og badetøj

    - T-shirt til brug under snorkling- den beskytter mod solen

    - Evt. medicin mod maveinfektion og søsyge (tal med egen læge)

    - Feltflaske / flaske til vand

  • Snorkling

    På båden kan man leje snorkeludstyr og våddragt (især nødvendigt fra maj til december). Bruger man briller med styrke, så er det en fordel, hvis man selv medbringer en maske med styrke i glasset. Det er en god idé at medbringe et undervandskamera.

  • Værdigenstande

    Hvis du medbringer kamera, mobiltelefon eller andre værdigenstande på de små både, der sejler fra skibet og ind til land, så sørg for at have det i en vandtæt pose. Viktors Farmor kan ikke gøres erstatningspligtig, hvis genstandene bliver våde eller mistes.

  • Værd at vide

    For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om mulighederne for rejser til Galapagos.
Ring til os 86 22 71 81