Ring til os 86 22 71 81       Nyhedsbrev       Trustpilot 4,5 starts

Oldgammelt Andes-håndværk bevares i Ecuador

"Lad os gå fremad, men også tilbage i tiden.” Væveren Alonso Pilla holder de gamle Andes-traditioner i hævd i Ecuador. Han lærte at væve på den gamle måde af sin far. Men hvor besværligt er det at væve i sand Andes-stil?
Væveren Alonso Pilla i Salasaca. Foto Finn Hillmose

Skrevet af

Rune Bach Bjerrum

Rune er produktchef hos Viktors Farmor og har rejst rundt i Ecuador.

Alle Alonsos vævninger stammer fra det traditionelle bælte ”chumbi”, som oprindelige folk i Andesbjergene har brugt siden inkaernes tid. Den dag i dag bruges denne type bælte af kvinderne i Alonsos landsby Salasaca.

Bæltet slynges 2 eller 3 gange om livet for at kunne holde de tunge uldskørter oppe. Alonso lærte at væve chumbi-bæltet af sin far, José, og de to vævede sammen indtil faderen døde i 1992. De havde en slags naturalieøkonomi, hvor de byttede de færdige bælter for mad. Nu har dette ændret sig, idet Alonso sælger sine bælter til turister, sætter de ældgamle symboler ind i små tasker og læderbælter mm.

Bevarelse af Salasaca-kulturens vævetraditioner

Alonsos vævninger er med til at bevare Salasaca-kulturen, der ellers er i fare for at miste de ældgamle vævetraditioner. Det er nemlig gået sådan, at unge salasacas, der ikke har tid eller evner til selv at væve de fine chumbi-bælter (det tager 6 dage at væve et bælte i den fine tætvævede kvalitet), køber billige løstvævede imitationer af andre oprindelige folk.

Alonso bevarer den fine kunstart, og han har undervist flere af sine familiemedlemmer, så den gamle Salasaca-vævning har fået en opblomstring.

I landsbysamfundet Salasaca ser vi, hvordan der arbejdes med væven efter ældgamle traditioner, når vi besøger væveren Alonso Pilla . Foto Viktors Farmor
I landsbysamfundet Salasaca ser vi, hvordan der arbejdes med væven efter ældgamle traditioner. Foto Viktors Farmor

Nye ideer i symbiose med gamle traditioner

Selvom Alonso ønsker at tilføje nye idéer i sine vævninger, er det vigtigt for ham at bibeholde de gamle symboler. Det udtrykker han på sit sprog, Quechua, som ”Naubamun rishun”, som kan oversættes ”vi vil gå fremad, men vi vil også gå tilbage i tiden, lad os gentage det, vore forfædre har lavet”. Det kan synes selvmodsigende, men det er en refleksion af Andes-folkets orientering mod fortiden og deres opfattelse af tiden som en fodsti: Meningen er, at siden vore forfædre vandrede før os på disse fodstier, så er det således, at jo mere vi går fremad, jo tættere kommer vi på fortiden og de forfædre, som vandrede før os eller foran os.

Sammendrag fra ”Andean Weaving and Culture: A cultural guide to Alonso Pillas weavings” af Peter Wogan, 2002.

Vi har mulighed for at se de smukke vævninger på en rejse til Ecuador med Viktors Farmor. Flere steder lærer de stadig de gamle Andes-traditioner. 

Se alle vores artikler om Ecuador