Kirgisistan, Tajikistan og Uzbekistan

Efter et flyskifte lander vi i Kirgisistans hovedstad Bishkek. Allerede på vejen fra lufthavnen ind til byen fornemmer vi, at vi er landet i en hel anden verden med stærke rødder til sovjettiden. En følelse, der kun bliver forstærket, når vi senere på dagen udforsker byen på en byrundtur. Men først kører vi til hotellet, hvor der er mulighed for at slappe lidt af ovenpå flyveturen.

Vi mødes igen senere for at tage på en gåtur rundt i byen. Bishkek blev grundlagt i 1878 omkring en russisk garnisonsby og er siden vokset sig til en storby med omkring 1 million indbyggere. Det var især under sovjettiden, at Bishkeks udvikling tog fat, og det ses tydeligt på byens arkitektur.

Vi besøger blandt andet den centrale plads Ala-Too, der prydes af en rytterstatue af helten Manas fra en lokal legende. Rundt om pladsen ligger monumentale, offentlige bygninger i russisk stil. Forkærligheden for bombastisk arkitektur ses også i de lokale regeringsbygninger kendt som Det Hvide Hus og Parlamentsbygningen.

Den sovjetiske stil fuldendes af byens Lenin-statue, der viser den kommunistiske leder hilse på folket. Statuen blev opført i 1984 for at markere 60-året for grundlæggelsen af Den Sovjetiske Socialistiske Republik Kirgisistan. Efter kommunismens fald i 1991 blev næsten alle Lenin-statuer i landet fjernet. Men denne fik – af uforklarlige årsager – lov at blive. Om end den blev flyttet fra Ala-Too-pladsen til sin nuværende mindre prominente placering.

Om aftenen besøger vi en restaurant, der serverer nationale retter. Retterne kan eksempelvis være manti (ligner store ravioli), kuurdak (friteret kødstykker serveret med kartofler) og lagman (krydret nudelsuppe). Er der tid efter aftensmaden, kan vi slentre en tur til pladsen Ala Too, hvor farverige springvand hele tiden skifter retning og kulør. Et meget underholdende syn.

Måltider: Mad på flyet, frokost og aftensmad

Overnatning: Bishkek

Vi forlader storbyen fra morgenstunden og flyver sydpå til byen Osh, der ligger ved en korsvej af gamle handelsruter på Silkevejen. Osh anslås at være mindst 3.000 år gammel, hvilket sandsynligvis gør den til den ældste by i Kirgisistan.

Vi gemmer dog Osh lidt endnu og kører i stedet til den lille landsby Arslanbob. Her er livet og tempoet et helt andet end i storbyen, og udsigten mod bjergene i baggrunden er svær at tage øjnene fra.

Område er især kendt for sine valnøddetræer, hvoraf nogle træer siges at være mere end 1.000 år gamle. Faktisk er der tale om en hel valnøddeskov, der anses for at være verdens største. Omkring 1.500 tons valnødder og et væld af andre frugter og grøntsager dyrkes hvert år i de frugtbare jorde her for foden af bjergene.

Vi besøger også et lokalt vandfald og spiser frokost i landsbyen, inden vi fortsætter til den større by Jalal-Abad, hvor vi indlogeres for natten.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Jalal-Abad

Efter morgenmaden sætter vi kursen tilbage mod Osh. På vejen oplever vi den gamle karavaneby Uzgen. Ingen ved med sikkerhed, hvor gammel Uzgen er. Men resterne af et citadel nær byen er dateret til at være cirka 2.000 år gammel, og byen var for omkring 1.000 år siden hovedstad i karakhanidernes rige.

Senere blev Uzgen et vigtigt stop på karavaneruterne mellem Centralasien og Kashgar i det vestlige Kina. Adskillige historiske monumenter står tilbage som vidner om byens rige historie. Ikke mindst en flot 27 meter høj minaret fra det 11. århundrede samt et religiøst kompleks med mausoleer og koranskoler fra det 12. århundrede.

I dag er Uzgen dog bedst kendt for sin eksport af ris, hvilket vi sandsynligvis kan se på markerne omkring byen, når vi kører tilbage til Osh. Vel fremme i storbyen indlogeres vi på vores hotel og afslutter dagen med middag sammen på en lokal restaurant.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Osh

Osh er en af Silkevejens legendariske byer. Grundlæggelsen af byen forsvinder i tidens tåger, men man regner med, at den er mindst 3.000 år gammel. Det er beregnet ud fra klippetegninger og skrifter, der før i tiden kunne ses på den nordlige skråning af Suleiman-bjerget i centrum af Osh.

Bjerget hæver sig over byen og har været anset for hellig i årtusinder af folk med meget forskellige religioner. Det fortælles blandt andet, at selveste profeten Muhammed har bedt på bjerget, hvorfor det i dag er et vigtigt pilgrimsmål for muslimer. De kommer for at bede i den lille moské fra 1510 på bjergets højeste top eller den store moské for foden af bjerget. Suleiman-bjergets lange historie som helligdom har sikret det en plads på UNESCO's kulturarvsliste.

Udover sit hellige bjerg har Osh op gennem historien også været kendt for handel. Den dag i dag har byen et spændende lokalt marked, hvor alt mellem himmel og jord skifter hænder. Vi besøger markedet og kigger på udvalget, inden vi forlader byen – og Kirgisistan – og sætter kurs mod Margilan i Uzbekistans Fergana-dal.

Denne del af Uzbekistan adskiller sig markant fra resten af landet. Landskaberne er mere frodige, og kulturen er generelt mere traditionel og konservativ muslimsk, end vi oplever i de gamle silkevejsbyer længere mod vest.

Margilan er desuden kendt for sin silkeproduktion. Det hører vi meget mere om, når vi besøger en lokal silkefabrik og får et indblik i den komplicerede proces bag de eftertragtede tekstiler.

Dagen slutter i hovedbyen Fergana, hvor vi spiser middag og overnatter.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Fergana

Vi bruger formiddagen på at udforske Fergana-dalen. Vores første stop er byen Rishtan, hvor vi besøger et lokalt pottemagerværksted. Den her del af Centralasien har rige traditioner indenfor keramik, og de føres i dag videre af lokale pottemagere.

Efter frokost på en lokal restaurant kører vi til byen Kokand. Kokand var centrum for et magtfuldt selvstændigt khanat i 1700- og 1800-tallet. I sin storhedstid var Kokand den næst vigtigste muslimske højborg (efter Bukhara) i Centralasien, og byen siges have haft mindst 35 koranskoler og mere end 100 moskeer. Langt de fleste af dem er dog forsvundet. 

Men khans gamle palads fra 1873 står endnu og er smukt prydet af de karakteristiske blå og grønne kakler. Inde bag murene gemmer sig en hel lille verden med gårdhaver, korridorer og overdådigt dekorerede rum. Det ser vi naturligvis, inden vi fortsætter mod Taijikistan og vores hotel i byen Khujand.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Khujand

Selv i et område som Centralasien, hvor mange byer kan føre deres historie tilbage til før vores tidsregning, er Khujand noget særligt. Byen havde allerede eksisteret mange år, da Alexander den Store erobrede den i år 329 f.v.t. og gjorde den til sin østligste forpost ved navn Alexandria-Eskhate.

Senere herskede forskellige dynastier over byen på skift op gennem historien, indtil starten af 1200-tallet, hvor Khujand blev plyndret af mongolerne.

Khujand rejste sig dog fra asken, og i de efterfølgende århundreder blev prægtige paladser, smukke moskeer og et citadel opført for penge, man tjente på at opkræve skatte fra karavanerne gennem Fergana-dalen.

Flere af bygningerne står endnu, og vi besøger en række af dem her til formiddag. Deriblandt det mægtige citadel, der i dag huser et arkæologisk museum. Vi besøger også gravmælet for den muslimske hersker Sheikh Massal ad-Dins (1133-1223 e.v.t.). Rundt om gravmælet, der er fra 1394, er der opført adskillige religiøse bygninger. Deriblandt en moderne moské fra det 20. århundrede og en 21 meter høj minaret fra 1865.

Helt andre oplevelser venter os i byens livlige bazar, inden vi efter frokost sætter os til rette i bussen og kører ca. 280 km. til Pendjikent. En tur på typisk 5-6 timer. Vi gør et par mindre stop undervejs for at strække benene.

Vel fremme indlogeres vi på vores hotel og spiser middag sammen.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Penjikent

Store naturoplevelser venter os, når vi om morgenen lægger bylivet bag os og kører til det naturskønne område kendt som De 7 Søer. Her midt mellem Fan-bjergenes bjergtoppe ligger en perlerække af smukke søer, hvis vand, alt efter lyset, synes at skifte farve fra stålgrå over i dybt blå til smaragdgrøn.

Naturen her er rå og vild, og Fan-bjergene, hvoraf nogle er over 5.000 meter høje, indbyder til vandreture. Men det er faktisk ikke nødvendigt. Veje fører ind i de vilde landskaber, så vi kan få et godt indtryk af det smukke område uden at skulle snøre vandrestøvlerne og gå i timevis.

Midt på dagen er vi tilbage i Penjikent, hvor vi besøger det lokale marked samt byens moské. Vi kigger også indenfor på Rudaki Museum, der er navngivet efter den persiske poet Abdullah Rudaki (858-941e.v.t). Foruden udstillinger om poeten, huser museet også tekstiler, freskoer fra Silkevejens æra samt langt ældre stenredskaber fundet i området.

Herefter sætter vi igen kursen mod Uzbekistan og den måske mest legendariske by i hele Centralasien: Samarkand.

Vi spiser aftensmad sammen i Samarkand.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Samarkand

Vi har hele dagen til at dykke ned i Samarkands rige historie – og godt for det, for byen bugner af storslåede bygningsværker fra Silkevejens storhedstid.

Byens mest berømte (eller berygtede) hersker var Timur Lenk, som byggede et imperium, der strakte sig over Centralasien. Han gjorde Samarkand til hovedstad i 1370, og han bragte kunstnere og håndværkere fra de erobrede lande til byen, så de kunne opføre en hovedstad, der var hans rige værdigt. Flere af bygningerne oplever vi i dag. Rækkefølgen kan blive ændret, men vi besøger dem alle.

Det absolutte højdepunkt i Samarkand er Registan-pladsen, hvor tre af den muslimske verdens flotteste koranskoler flankerer en åben plads. Det var her på pladsen, at kamelkaravanerne tidligere gjorde holdt, og købmændene bredte deres varer ud på tæpper i håb om at gøre en god handel. Kamelerne er væk, men masser af handelsfolk frister stadig med håndknyttede tæpper og andre orientalske varer i de gamle koranskolers gårdhaver.

Ikke langt fra Registan-pladsen ligger Bibi Khanums moské fra starten af 1400-tallet, der i sin tid var en af de største og prægtigste moskeer i hele den muslimske verden. Tidens tand har været hård ved moskeen, men man fornemmer stadig tydeligt de gigantiske dimensioner, når man står foran den mægtige port og ser de himmelstræbende kupler.

Der blev heller ikke sparet på noget i Gur Emir-mausoleet, hvor Timur Lenk ligger begravet. Timur Lenk begyndte byggeriet af det storslåede gravmæle i 1403, fordi hans elskede sønnesøn Mohammed Sultan, der var udset som arving til tronen, døde. Timur Lenk døde to år senere, og det blev hans efterfølgere, der gjorde mausoleet med lyseblå kupler færdigt.

Vi kigger også indenfor i Siyab-bazaren, hvor souvenirs falbydes side om side med traditionelle hatte, friskbagt brød fra lerovne, alverdens grøntsager og et væld af andre fornødenheder.

Endnu et højdepunkt i Samarkand er gravområdet Shakhi Zinda, hvor adskillige smukt dekorerede mausoleer fra Silkevejens tidsalder står side om side langs en smal vej. For enden ligger en stor moderne gravplads for nutidens uzbekere. Her kan man se de mange gravstene med kunstfærdigt udhuggede billeder af de afdøde.

Det er værd at tage tilbage til Registan-pladsen på egen hånd om aftenen for at se de smukke bygninger oplyst.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Samarkand

Vi har også en god del af dagen i dag til at nyde Samarkand. Her ser vi blandt andet Ulug Begs observatorium fra 1429. Ulug Beg var endnu en af Timur Lenks sønnesønner, og han regerede i Samarkand fra 1411 til 1449. Hans store lidenskab var dog astronom, og han lod opføre det største observatorium i Centralasien.

Astronomi var en højt udviklet videnskab i den muslimske verden på det tidspunkt, og Ulug Beg beregnede blandt andet Jordens hældningsgrad med større nøjagtighed end Tycho Brahe.

Vi kigger også indenfor et sted, hvor man laver silkepapir, og der bliver tid til at gøre køb og nyde byen på egen hånd i løbet af eftermiddagen. Om det betyder endnu et besøg i bazaren eller måske afslapning på en af byens caféer er helt op dig.

Vi mødes igen sidst på eftermiddagen for at spise middag, inden vi stiger på hurtigtoget til Bukhara. Klokken 21 sætter toget i bevægelse, og snart suser vi gennem de flade landskaber. Efter cirka 1 time og 40 minutters togrejse stiger vi af i en anden af Silkevejens mest spændende byer, Bukhara.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Bukhara

Samarkands bygninger er måske nok mere kendte end Bukharas. Men Bukharas stemningsfulde gamle bydel er betydeligt mere kompakt og intakt. Her flankeres de gamle gyder stadig af markedsboder, og overalt ser man kupler, porte, minareter og koranskoler fra Silkevejens tid.

Bukhara er en fantastisk by at gå på opdagelse i, og få andre steder i verden emmer af Silkevejens mystik i samme grad som Bukhara. Det har sikret Bukhara en plads på UNESCO's kulturarvsliste – side om side med Samarkand naturligvis.

Med to hele dage i Bukhara har vi god tid til at nyde den spændende by. Et godt sted at starte er den lille plads Lyabi Hauz i hjertet af Bukhara. Her ligger tehuse omkring et lille vandbassin, hvor lokale kommer for at slappe af, ryge vandpibe og drikke te. Pladsen indrammes af adskillige smukke moskeer og koranskoler. 

Dybt inde i en labyrint af lokale beboelsesgader besøger vi koranskolen Chor Minor, der med sine 4 tårne har en meget særpræget arkitektur. I dag er der indrettet souvenirbutikker i den gamle bygning. 

Vi fortsætter gennem det gamle bazarområde, hvis bygninger prydes af gyldenbrune kupler. Under en kuppel blev der engang vekslet penge. Under en anden holdt bogsælgerne til, og under andre kupler blev der solgt tæpper eller smykker. Ikke meget har ændret sig siden dengang, og i dag bliver der stadig handlet tæpper, tasker, tørklæder, broderier og træskærerarbejde på livet løs under de gamle kupler i Bukharas bazar.

Mellem butikkerne ligger flere store koranskoler. Deriblandt Ulug Begs koranskole fra 1417, som ligger lige overfor den endnu flottere dekorerede indgang til Abdulaziz khans koranskole fra 1652.

Vi slutter byrundturen ud på eftermiddagen, hvorefter der er mulighed for at fortsætte udforskningen på egen hånd. Bukhara er en let by at gå rundt i, og de gamle gader er om muligt allermest stemningsfulde, når ørkensolen går ned, og lysene tændes.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Bukhara

Vi har endnu en hel dag til at udforske Bukhara og byens mange seværdigheder. Den måske mest imponerende af dem alle er den 47 meter høje Kalian-minaret, der har hævet sig over Bukharas tage siden år 1127. Minareten var sandsynligvis den højeste bygning i Centralasien i mange århundreder, og den fungerede som ledestjerne for karavanerne på vej mod Bukharas bazarer.

Genghis Khan var så imponerenet over minareten, at han lod den stå uskadt, da han jævnede resten af Bukhara med jorden i 1220. I 1500-tallet blev der bygget en ny moské og koranskole omkring minareten.

En kort gåtur fra minaretten fører os til Bukharas enorme citadel. Det var bag de høje lerklinede fæstningsmure, at Bukharas khaner trak sig tilbage, når fjender nærmede sig. Bag murene lå tidligere en helt lille by i byen. Meget af denne ligger i dag i ruiner, mens andre dele af citadellet er flot restaureret og giver et godt indtryk af livet bag murene.

Lige overfor indgangen til citadellen ligger Bolo-Khauz-moskeen fra 1712, hvis design er helt anderledes end byens øvrige moskeer. Med sine slanke søjler og skyggefulde patio, der spejler sig i et lille bassin, ligner moskeen mest af alt et persisk palads. 

Resten af eftermiddagen er fri til at nyde Bukhara på egen hånd. Bag Bolo-Khauz-moskeen ligger en stor park, hvor det værd at besøge Ismail Samani-mausoleet. Det lille, elegante gravmæle fra omkring år 900 er blandt de ældste bygninger i Uzbekistan.

Det kan også være, at bazargaderne trækker mere. Eller måske en te side om side med de lokale på te-husene ved Lyabi Hauz. Mulighederne i Bukhara er mange.

Vi mødes igen for at spise middag sammen.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Bukhara

Vi kører en lille time ud af Bukhara til en lille landsby i området Vabkent nord for byen. Her er vi væk fra storbylivet, og vi får et lille indblik i livet på landet i Uzbekistan.

Vi går en tur i landsbyen og snakker med de lokale, som vi møder undervejs. Vi ser, hvordan traditionelt uzbekisk brød bliver bagt i lerovn, og hvordan de lokale kvinder fremstiller traditionel uzbekisk mad i store potter. Vi skal naturligvis også smage på herlighederne, for vi spiser frokost i landsbyen.

Ud på eftermiddagen kører vi til lufthavnen i Bukhara, hvorfra vi flyver til hovedstaden Tashkent. En flyvetur på ca. en time. Her indlogeres vi på vores hotel og spiser middag sammen.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Tashkent

Også Tashkent har en lang historie, der går mere end 2.000 år tilbage. Det er dog svært at se i dag, hvor Tashkent er blevet til en moderne storby med over 3 millioner indbyggere.

Perioden under Sovjetunionen i det 20. århundrede har sat sit tydelige præg på byen. Ikke mindst på arkitekturen. Men mellem de moderne, russisk inspirerede bygninger kan man finde levn fra byens fjernere fortid. Deriblandt Hazrati Imam-komplekset, der består af flere koranskoler og moskeer. I en af koranskolerne opbevares verdens måske ældste eksemplar af Koranen. Udgaven stammer fra det 7. århundrede og tilhørte kaliffen Uthmann.

Vi fortsætter til Museum of Applied Art, hvor vi får et førstehåndsindtryk af kunst og kunsthåndværk i Uzbekistan. Her bliver landets unikke kunst udstillet – smukke dekorationstæpper, som man hænger på væggene, broderier, smykker, keramik, porcelæn og musikinstrumenter.

Efter frokost på en lokal restaurant fortsætter vi til Uafhængighedspladsen. Det er en gigantisk åben plads flankeret af monumentale regeringsbygninger. Vi ser også operabygningen, inden resten af eftermiddagen er fri til eventyr på egen hånd. En mulighed kunne være at besøge Chosu-bazaren, hvor der bl.a. sælges frugt, grønt, kød, nødder, tøj og blomster.

Aftenen slutter med afskedsmiddag på en lokal restaurant.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Tashkent