Rejser til Kroatien

Kyststaterne Albanien, Montenegro og Dubrovnik (Kroatien) tilbyder alt godt fra havet. Herunder muslinger og østers, der høstes fra store farme i bugterne ud til kysten. Desuden fås blæksprutte, sværdfisk og tun. Italiensk mad fås også i kyststaterne. Ikke mindst pasta og pizza. 

Den mest almindelige spiritus er Raki (en grappa fremstillet på resterne fra vinproduktion, der destilleres) samt lokal vin. Da kroaterne er nært beslægtede med Serbien, tager man sig gerne en Slivovits (blomme- eller pærebrændevin).  

Fyldte peberfrugter er en typisk ret, der kan tilberedes både med eller uden kød.  

Fra den tyrkisk-prægede menu fås bl.a. Cevapcici, der består af hakket kød og er Balkans fastfood og svar på frikadellen. De kan krydres på mange måder, men hvidløg er obligatorisk.  

Græsk salat er en af de mest populære salater og består af tomat, agurk, løg, fetaost og oliven, typisk krydret med salt og oregano med olivenolie. Der fås dolmer i forskellige udgaver til, men lavet på kål og ikke vinblade. 

Totalt set er Balkan et billigt sted. En frokost kan fås for fra 50 kroner og opefter. Men i Dubrovnik og andre meget turistede områder må man forvente priser som i Danmark. 

Særligt i Dubrovnik kan man købe specielle øreringe i guld eller sølv, filigran og andre smykker. Af tekstiler findes det særlige kroatiske slips.  

Og så er der linned med flotte broderier eller kniplinger, som Kroatien også er berømt for. 

Er man glad for oliven, kan de købes som vakuumpakkede og er dermed nemme at transportere hjem i kufferten, eller olie af høj kvalitet. Ligesom honning fås mange steder. 

I en del af Kroatien er der tradition for smukt dekoreret legetøj af træ, som nu er kommet på Unescos liste for immateriel kulturarv. Det er helt sikkert værd at holde øje med.  

Kroatien er fuldstændig sikkert at færdes i. Hygiejnen er god, men vand bør drikkes fra flaske og ikke fra hanen. 

Når du rejser med Viktors Farmor er du stort set altid sikker på at møde de lokale. Balkan er et multietnisk område, der gennem sin historie har været invaderet af osmannerne (tyrkerne) fra syd. Det nordvestlige Balkan har været en del af det Østrig-ungarske kejserrige og har langs kysten til Adriaterhavet haft nærkontakt med Italien mod vest.  

Endelig har slaverne fra nordøst bredt sig ned over Balkan, hvor Kroatien senere blev en del af Jugoslavien. I dag er over 90 procent af befolkningen katolske kroater med enkelte ortodokse serbere og muslimske albanere som mindretal.  

Dertil små ungarske mindretal og romaer. Indflydelsen fra Italien/Venedig er tydelig i Dubrovnik og grænsen mod nord til Italien.

Kuna – den kroatiske valuta svarer til den danske krones værdi. Altså er 100 kuna lig med 100 danske kroner. Ventes at gå over til euroen i 2023. 

Visa/Mastercard er nemt at bruge, og der er gode muligheder for at hæve penge i ATM´s/hæveautomater. 

Rejseguide: Turen går til Kroatien, Politikens rejsebøger 2019.

Dokumentar: Danskere i krig i Kroatien 1992 kan ses på YouTube. Om danske fredsbevarende styrker i Kroatien.