Værd at opleve i Mongoliet
Rejs til Mongoliet, og oplev både hovedstaden Ulaanbaatar og den stoslåede Gobiørken. Vi kører væk fra de slagne turistveje og kommer ud på stepperne og møder nomader, lynhurtige heste og de stolte falkejagt-traditioner.
I hovedstaden ser vi Sukhbaatar-pladsen, hvor den fredelige revolution tog sin start og sikrede landets afhængighed i 1990 samt den moderne byudvikling.
Men især naturen i Mongoliet er betagende. Fra Gobiørkenen til Gorkhi Tereli Nationalparken til Ikn Nart naturreservatet. Naturreservatet blev etableret for at redde det truede Argali-får med de imponerende og meget lange horn.
I Khustain Nuruu nationalpark, som blev etableret i 1993 for at redde den nulevende vildhest, Przewalski-hesten, ser vi store hesteflokke. Den sidste vildtlevende hest blev skudt i 1958, men heldigvis fandtes en del i østeuropæiske zoologiske haver, og man fik avlet ca. 50 heste, der blev sat ud i nationalparken og lever i bedste velgående i dag.
Er man fugleinteresseret, er der rig mulighed for at se mange indfødte fugle og ørne. Så tag den gode kikkert med og få nogle fantastiske oplever.
Hvad siger vores gæster
Klima og vejr
Hvornår besøger man Mongoliet?
Typiske spørgsmål før rejsen til Mongoliet
-
Hvad spiser man i Mongoliet?
Det mongolske køkken er simpelt og er traditionelt baseret på kød og mælkeprodukter. Det mest udbredte kød er lammekød, der i ørkenområder suppleres af kamelkød og mod nord af oksekød (herunder fra yakken). Mælkeprodukterne stammer fra kvæg, yakker og kameler.
Blandt de udbredte retter findes buuz, en slags kødboller, khuushuur, en slags brød med kødfyld, khorkhog, en kødstuvning, og boortsog, en sød friturestegt kage. Den servering, der i andre dele af verden kendes som mongolsk barbecue, er overhovedet ikke mongolsk, men stammer i stedet fra Taiwan.
Siden midten af det 20. århundrede er grøntsager efterhånden også blevet en del af den mongolske mad, og i de senere år har man især i Ulan Bator også kunnet få en del udenlandske madvarer samt drikkevarer.
Som gæst i Mongoliet bliver man budt velkommen af mongolernes høflige skikke som at byde på saltet te, vodka, der drikkes i små skåle og Airag, den specielle kærnemælksagtige drik, der er i virkeligheden er gæret hoppemælk.
-
Hvad er prisniveauet i Mongoliet?
Priserne på basisprodukter i Ulaanbaatar er væsentligt lavere end i Danmark. Et restaurantbesøg ligger mellem 50 og 100 kr., og en øl koster ca. 20 kr., importeret øl ca. 16 kr (0.33 l) og Cola ca. 7 kr.
-
Hvad køber man i Mongoliet?
Der kan købes hjemmelavede filttæpper, filthatte, puder og vægtæpper. Ligeledes broderede sengetæpper og lædervarer. Der findes også mange uldprodukter i rigtig høj kvalitet, som for eksempel uldhjemmesko. Samt god Djengis Khan vodka, som også er en sjov souvenir at bringe med hjem – eller give i gave.
-
Hvordan er tryghed, sikkerhed og hygiejne i Mongoliet?
Selvom Mongoliet er et af verdens fattigste lande, er det sikkert og trygt at rejse i landet. Hygiejnen kan variere, men generelt er det pænt på de hoteller/ger vi bor i, og hos de familier vi besøger.
-
Hvad skal jeg vaccineres imod?
Det anbefales, at man er vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Man bør tale med egen læge om rejsemedicin generelt.
-
Skal jeg veksle penge hjemmefra?
Betalingsmidlet i Mongoliet er TOGROG (forkortes MNT). Man kan ikke veksle til Togrog eller fra Togrog udenfor Mongoliet. Visa kort kan bruges på restauranter og i de større butikker i hovedstaden. Der findes ATM i Ulaanbaatar hvor man kan hæve Togrog. Ellers medbring Euro eller USD.
-
Kan jeg bruge min mobil i Mongoliet?
Der er relativt gode muligheder for at man kan ringe direkte eller SMS’e fra danske mobiler på rejsen. Kaldenummer til Mongoliet er 00-976.
-
Skal man have særlige stik med til elektriciteten?
Der er 220 volt i Mongoliet og man bruger de fleste steder stik, der ligner vores. Men altid en god ide at medbringe en adapter.
-
Er det en god ide med små gaver, når man skal besøge nomaderne?
Ja. Smågaver som små lommelygter, læbestifter, hårklemmer, små sæber, farver, små blokke og kuglepenne kan være en hyggelig idé, hvis man har lyst.
-
Guidebøger, litteratur og film
Lonely Planet: Mongolia, juli 2018
Mette Holm og Søren Zeuth: Mongoliet – stemmer fra steppen, 2015
Clive Cussler: Khans skat, 2007
Conn Iggulden: Ulven fra stepperne, 2007
Calsom Tschiang: En tuvinske historie og nye fortællinger, 2005
Kurt Frederiksen: Manden i Mongoliet, 2002
Film: Den grædende kamel
Film: Michael Haslund-Christensen: Fædre og sønner
Vidste du det om Mongoliet?
I Mongoliet er der 13 gange så mange heste som indbyggere og 13 gange så mange får.
Viktors Farmor i Mongoliet
Viktors Farmor har en rundrejse i Mongoliet, hvor vi hører om Djengis Khan og landets historie, garneret med store naturoplevelser: Vi oplever både Ulan Bator og Gobiørkenen. Rejsen er en adventurerejse væk fra de slagne turistveje. Du skal møde nomader og overnatte i traditionelle ger-telte.
Tag med til Mongoliet - landet hvor solen ofte skinner fra en skyfri himmel.
5 nedslag i Mongoliets historie
1206
I slutningen af det 12. århundrede lykkedes det for høvdingen Temüdjin Borjigin at samle de mongolske stammer. I 1206 antog han navnet Djengis Khan og iscenesatte en række militære togter – kendt for deres brutalitet og vildskab – som fejede hen over store dele af Asien og dannede baggrund for det Mongolske kejserdømme, det største sammenhængende land-rige i verdenshistorien.
1271
Kublai Khan, sønnesøn af Djengis Khan, indtog Kina og grundlagde Yuan-dynastiet. Kejserdømmet var det største sammenhængende imperium i verdenshistorien og strakte sig på sit højeste over et område på 35 millioner km² og omfattede mere end 100 millioner mennesker.
1368
Yuan-dynastiets sammenbrud og mongolerne trak sig tilbage til nogenlunde det område, der nu udgør Mongoliet.
1921-1924
Efter Qing-dynastiets sammenbrud i 1912 erklærede Mongoliet sig selvstændigt, men landet sled for at få etableret et uafhængigt styre, hvad ikke lykkedes. I den periode kom landet under stærk sovjetisk indflydelse, og i 1924 blev Folkerepublikken Mongoliet oprettet som en sovjetisk satellitstat.
1989-1992
Efter de mange revolutioner i efteråret 1989 i Østeuropa gennemgik Mongoliet sin egen revolution i 1990. Landet fik egen grundlov og overgik til markedsøkonomi i 1992. Noget som førte til kommunistregimets fald og etableringen af en ny grundlov 1992 samt overgang til markedsøkonomi.
Praktiske oplysninger
Her finder du relevante oplysninger om rejsen til Mongoliet.
-
Pas og visum
Til og med 2025 kræves det ikke visum for at komme ind i Mongoliet.
Når man rejser i Mongoliet skal man altid have sit pas på sig. En kopi af passet er ikke nok.
Det er desuden vigtigt, at passet er gyldigt i mindst 6 måneder efter afrejse.
-
Vaccination
Som i de fleste andre oversøiske lande anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Du bør tale med egen læge eller en specialklinik om rejsemedicin generelt.
Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.
I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.
-
Valuta
Betalingsmidlet i Mongoliet er togrog (forkortes MNT). Man kan ikke veksle til Togrog eller fra Togrog udenfor Mongoliet. Medbring derfor USD eller EURO.
USD: Her får man bedst vekselkurs med de høje sedler (100 USD). Ved Euro-veksling betyder sedlens værdi ikke noget for kursen.
Ved ankomst til lufthavnen i Ulan Bator er der både kontantautomater og vekselkontorer.
I Ulan Bator kan man bruge VISA. Der kan desuden veksles i banker eller på vekselkontorer.
-
Adventurerejse
Bemærk at rejsen til Mongoliet er en Viktors Farmor adventurerejse.
En rejse, hvor der er lagt vægt på enestående oplevelser, men hvor man skal være forberedt på at have en vis spejderånd og overbærenhed, både hvad angår indkvartering i Ger-telt lejrene som er enkle, lange køreture på ujævne og til tider næsten ufremkommelige veje samt ændringer i programmet undervejs. Disse rejser er mere strabadserende end de øvrige ture i programmet.
Da meget af rejsen tilbagelægge i biler,/minibusser kan rejselederen ikke på sædvanlig vis informere undervejs under køreturen. Der gives informationer og samles op på dagens begivenheder, når gruppen er samlet.
-
Fysisk form på rejsen
For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i en almindelig fysisk form. Rejsen egner sig ikke for bevægelseshæmmede, og det forventes, at du kan gå mindst 5 km. om dagen, samt håndtere din egen bagage.
-
Overnatninger
I Ulan Bator bor vi på hotel. Hotellerne kan ikke sammenlignes med europæisk standard. Man må være i besiddelse af en vis overbærenhed, hvad angår el og strøm. Strømsvigt kan forekomme, og vand- forsyningen kan også svigte af og til. Serviceniveauet og renligheden på hotellerne er ikke som vi er vant til i Europa.
De øvrige steder bor vi i ger lejr. Disse steder er der gerne en fællesbygning af træ, 3 brusebad og 3 toiletter til kvinder og 3 toiletter til mænd. Der er ofte, men ikke altid, solopvarmet vand.
Måltider indtages i en stor ger eller en træbygning.
Sovepose er unødvendig. Medbring en let lagenpose. Der er håndklæde i lejren. Medbring selv sæbe og shampoo og evt. et ekstra (letvægts-) håndklæde. Strøm i ger-lejren drives af en generator. Den er tændt om aftenen, hvor man så også kan få genopladet batterier til kamera.
Eneværelse er muligt alle overnatningssteder, bortset fra i ger-lejren i Khustain Nuruu nationalparken. -
Telefoni og internet
Kaldenummer til Mongoliet er 00-976. I byerne kan der købes telekort. Der er relativt gode muligheder for at man kan ringe direkte eller SMS’e fra danske mobiltelefoner på rejsen.
-
Elektricitet
Der er 220 volt. I Mongoliet bruger man de fleste steder stik, som ligner vores egne. Medbring evt adapter, da det ikke er alle steder.
-
Drikkevand
Det anbefales at drikke mineralvand. Undervejs vil guider og rejseleder rådgive om maden. Mineralvand kan købes overalt.
-
Drikkepenge
Får man sin kuffert båret til sit hotelværelse eller sin ger, gives der et mindre beløb, f.eks. svarende til ca. 5 kroner. På grupperejser betales drikkepenge til lokalguider og chauffører af Viktors Farmor. På restauranter og hoteller kan man give lidt ekstra, hvis man har været tilfreds.
-
Indkøb
Filttæpper, filthatte, puder og vægtæpper er noget af det, der kan købes i Mongoliet. Ligeledes broderede sengetæpper og lædervarer.
-
Prisniveau
Et måltid mad på alm. restaurant ca. 30 kr., på pænere restaurant fra ca. 75 kr. En øl, lokal ca. 16 kr (0.5 l), importeret øl, ca. 16 kr (0.33 l). Cola ca. 7 kr.
-
Bagage
Bør aldrig være tungere end at man til enhver tid kan bære det selv.
Vær opmærksom på, at flyselskaberne ikke tillader powerbanks og e-cigaretter i den indtjekkede bagage. Har I sådanne apparater, skal de i håndbagagen.
-
Håndbagage
Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.
Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen.
-
Klima
Typisk fastlandsklima med korte, varme somre, lange, kolde vintre og store temperaturudsving. Nogle steder svinger temperaturen fra 35° til ÷50° i løbet af et år. Ingen steder falder der meget nedbør, og i Gobi-ørkenen er et helt år helt uden regn ikke usædvanligt. Når nedbøren alligevel kommer, er det ofte i form af hidsige skybrud eller snestorme.
Det siges, at Mongoliet kan opleve fire årstider på en enkelt dag. Dette synes især tilfældet i foråret, når omskiftelige vejr skaber snestorme blandes med anfald af vind og sol. De fire årstider er meget forskellige - vinter varer fra november til februar, forår fra marts til medio maj, sommer fra midten af maj til slutningen af august, og efteråret er i løbet af september og oktober. Det kolde vejr mod nord kan vare en måned eller to længere end Gobi områder. De største regnskyl forekommer i de subarktiske nåleskove langs den nordlige grænse.
-
Tidsforskel
Mongoliet er 6 timer foran Danmark, når vi har sommertid. De bruger ikke sommertid i Mongoliet. Der er to tidszoner i Mongoliet, den vestligste del er 5 timer foran Danmark.
-
Pakkeliste
Husk at supplere pakkelisten med:
- Solbriller, kasket eller hat
- Solcreme med god faktor
- Myggebalsam
- Medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)
- En lille flaske håndrens (fås på apoteker eller hos Matas)
- Lommelygte
- Papirlommetørklæder / toiletpapir
- Læbepomade
- Sæbe, shampoo
- Lagenpose
- Håndklæde - der skal også bruges i ger-lejrene
- Evt. badetøj og håndklæde til badetur ved Ugii søen
-
Besøg hos nomadefamilier
Medbring gerne smågaver til nomadefamilierne, f.eks. små lommelygter, læbestifter, hårklemmer, små sæber, farver, små blokke, kuglepenne.
-
Transport
Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.
Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.
-
Værd at vide
For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.