Tag på ø-hop på Galapagosøerne

Galapagosøerne er et forunderligt sted. Den afsidesliggende øgruppe i Stillehavet ud for Ecuadors kyst er hjem for et stort antal dyrearter, der kun lever her. Men det er ikke kun dét, der gør Galapagosøerne til noget ganske særligt. Dyrelivet og naturen varierer så meget fra ø til ø, at det kan føles som at komme til en helt ny verden, hver gang man går i land på en ny ø.

Dertil kommer, at mange af dyrene på Galapagos-øerne ikke er bange for mennesker. Så man skal ikke blive overrasket, hvis der ligger en søløve på parkbænken, eller man går tæt forbi en pingvin, uden at den flygter. Det giver en helt unik mulighed for at komme tæt på de mange dyr, der synes at anse mennesker som en helt naturlig del af deres verden. 

Landskaberne er lige så varierede og forunderlige som dyrelivet. Alle Galapagosøerne er vulkanske, men mens nogle består af rå lavamarker og stenede kyster, kan man på andre øer finde frodige kratere med græssende kæmpeskildpadder og hvide strande med dasende søløver. 

Også under vandet venter store naturoplevelser. Kølige havstrømme fra Antarktis fører næringsrigt vand til havene omkring øerne, og det betyder masser af mad til dyrene. Det gør også, at man kan finde arter her, som man normalt ikke ville forvente fandtes så tæt på ækvator. Søløver og pingviner lever eksempelvis side om side med hammerhajer, rokker, havskildpadder og farvestrålende fisk, man normalt kun ser på tropiske koralrev. Selv leguanerne på Galapagos har lært at svømme. Det ser man ingen andre steder i verden. Men sådan er det med Galapagosøerne. De er som en lille verden for sig, uendelig langt væk fra alting. 

Netop fordi naturen og dyrelivet varierer så meget fra ø til ø, er det bedst at besøge flere øer, for at opleve Galapagos’ mangfoldighed. Med 13 hovedøer og mere end 60 mindre øer, kan det være svært at vælge. Men her har vi samlet et udvalg af de bedste øer at besøge på en rejse til Galapagos. 

Hvorfor tage på ø-hop?

Et ø-hop er den ideelle måde at opleve Galapagos på. Ø-hop betyder ganske enkelt, at man besøger flere øer i løbet af sin rejse. Det kan gøres på to måder. Enten kan man bo på flere forskellige øer og bruge dem som base for udforskning af andre øer. Eller man kan bo på en båd, der sejler rundt mellem øerne. Der er fordele og ulemper ved begge muligheder. 

Det er klart billigere at bo på øerne og udforske derfra. Det giver desuden mulighed for at opleve den lokale kultur – for der bor også mennesker på nogle af Galapagosøerne – og man kan gå ud på egen hånd om aftenen, hvilket man ikke kan, hvis man bor på en båd. På rejsen Amazonas og Galapagos bor vi på to forskellige øer og udforsker Galapagos på ture derfra. 

Bor man derimod på en båd, kan man nå længere omkring og besøge afsidesliggende øer, der ellers er svære at komme til som besøgende. På rejsen Ecuador og Galapagos bor vi på en båd og sejler fra ø til ø. 

Uanset hvilken rejseform, man vælger, er man sikret store naturoplevelser. Men det efterlader stadig ét vigtig spørgsmål: Hvilke øer skal man besøge? Det kigger vi på nu.

Santa Cruz

Santa Cruz er en af hovedøerne på Galapagos og som regel en af de første øer, man besøger, da lufthavnen ligger på den lille naboø Baltra. Santa Cruz er et rigtig godt sted at starte. Med en længde på 32 kilometer og en bredde på ca. 40 kilometer er øen den næststørste på Galapagos, og det er her, man finder hovedbyen Puerto Ayora med sine ca. 20.000 indbyggere. De fleste lever af landbrug og kvægdrift, mens andre lever af turisme.  

Den engelske forsker Charles Darwin er uløseligt forbundet med Galapagosøerne. Under et fem uger langt ophold på øerne i 1835 gjorde han en række iagttagelser og indsamlinger, der inspirerede ham til at formulere en teori om arternes oprindelse. En teori der revolutionerede vores opfattelse af planter, dyr og menneskers udvikling.

På Santa Cruz kan man besøge Charles Darwin Research Station, der arbejder for at genskabe bestanden af kæmpeskildpadder. Her udklækker man skildpaddeunger, der lever på centeret, indtil de er klar til at blive sat ud i naturen. Derfor er det muligt at komme tæt på de forunderlige kæmper på centeret. Men skildpadder er langt fra de eneste dyr, de har på centeret. Det er også muligt at lære om de forskellige typer af havleguaner, der som så meget andet på Galapagos varierer fra ø til ø. 

Santa Cruz har naturligvis også mange fritlevende dyr. Øen er blandt andet et godt sted at kigge efter søløver, flamingoer, et væld af andre fugle samt skildpadder både til lands og til vands. 
Øens vulkanske ophav fornægter sig ikke, og det er muligt at besøge flere kratere, hvoraf det højeste hæver sig 864 meter over havet. Lyder det for aktivt, byder Santa Cruz også på en af Galapagosøernes bedste strande ved Tortuga Bay. 

En rejse til Santa Cruz giver en god introduktion til Galapagos, og man kan sagtens bruge et par dage på øen. 

Isabela

Isabela er over 100 km lang, og det gør den til den største af Galapagosøerne. Faktisk er Isabela større end alle de andre øer tilsammen. Alligevel bor der kun nogle få tusinde mennesker på øen. Det giver gode betingelser for naturen og dyrelivet, der er særdeles rigt her. 

Isabela blev skabt at lavamasserne fra seks forskellige vulkaner, hvoraf alle stadig er aktive. Det kan ses på landskaberne, der mange steder bærer præg af fortidens udbrud. Kratere ses spredt rundt på øen - deriblandt Sierra Negras krater med en diameter på 9,5 kilometer – og på de rå lavamarker soler havleguanerne sig mellem svømmeturene. Men de rå landskaber til trods, har øen også en rig bestand af skildpadder. Skildpadderne har svært ved at komme rundt på øen, og det har gjort, at Isabella har flere isolerede bestande af skildpadder, der har udviklet sig til forskellige separate underarter. 

Langs øens kyster lever pingviner, søløver og skarv samt suler, der dykker efter fisk i de næringsrige have ud for øen. Pelikaner ses også ofte. Det samme gør krabber, galapagos-falke og darwinsfinker, der var med til at give Darwin inspirationen til sin berømte teori. Bolivar-kanalen vest for Isabela er desuden et af de bedste steder i øgruppen at se hvaler og delfiner. 

Netop hvalerne tiltræk tidligere søfolk hertil. Andre kom for at søge ly i de afskærmede bugte. Man har fundet indskrifter fra 1800-tallet ridset ind i klipperne ved Tagus Cove, der fortæller, at hvalfangere og pirater tidligere holdt til på øen. 

Isabela har meget at byde på i sig selv, men øen er også et godt udgangspunkt for udforskning af naboøerne, så man kan fint bruge et par dage her. Det gør vi eksempelvis på rejserne Ecuador og Galapagos samt ikke mindst Amazonas og Galapagos, hvor vi har to overnatninger i byen Puerto Villamil. Sejlturen fra Santa Cruz tager omkring 3 timer. 

Mosquera

Med en længde på blot 600 meter og en bedde på 160 meter på det tyndeste sted er Mosquera en lille ø. Men øen er kendt for sine flotte hvide sandstrande, hvor søløver ofte ligger og daser. Også mange havfugle holder til her. 

Det er ikke muligt at bo på Mosquera, men øen kan nås med båd fra andre øer eller som del af en større sejltur rundt i Galapagos. Vi besøger eksempelvis Mosquera på vores rejse Ecuador og Galapagos. 

Fernandina

Fernandina er Galapagos’ vestligste ø. Sammen med Isabela er den også Galapagos’ yngste ø, hvilket kan ses på de vulkanske landskaber, der endnu ikke er blevet nedbrudt eller indtaget af vegetation i samme grad som de ældre øer længere mod nord. Særlig flot er landskaberne ved Vincente Roca Point, hvor der også er mulighed for at se blåfodede suler, nazca-suler og galapagos-skarven, der har mistet evnen til at flyve. 

Fernandina er øgruppens mest uberørte ø pga. dens isolation, og fordi den ikke er påvirket af introducerede arter i samme omfang som andre øer. Det gør den til et af de bedste steder at observere marinelivet. I vandet ud for pynten lever delfiner, havskildpadder og en mængde farvestrålende fisk, og sågar hvaler ses af og til. Store flokke af havleguaner slapper af på de sorte klipper, mens pingviner fisker ud for kysten. Kig også efter lavafirben og slanger, der gemmer sig mellem lavaformationerne for de høge, der jager på himlen. 

Det er ikke muligt at bo på Fernandina, men den kan besøges med båd fra andre øer.

Las Tintoreras

Las Tintoreras er en lille ø nær Isabela, der er kendt for sine gode snorkling-muligheder og sit rige dyreliv. Pingviner, blåfodet suler og søløver ses ofte, og i de vandfyldte lavakanaler, kan man være heldig at se hvidtippede revhajer, havskildpadder og rokker fra land. Havleguaner holder til på lavastenene, hvor de falder godt i med de vulkanske landskaber. 

Det er ikke muligt at bo på Las Tintoreras, men den kan nås med båd fra Isabela. Det gør vi på vores rejse Amazonas og Galapagos. 

Santiago

Charles Darwin besøgte Santiago på sin rejse I 1835, hvor han blandt andet besteg Sugar Loaf-vulkanen. Det er de færreste besøgende, der gør ham kunsten efter. De fleste bliver langs de sorte, vulkanske sandstrande for at kigge efter krabber, søpindsvin, søstjerner og blæksprutter i tidevandssøerne mellem klipperne. Øen er desuden hjem for en anden søløveart kaldet Galapagos fur seal, der er lidt mindre end de andre søløver. Den grønne skildpadde lægger æg langs kysten, der også er hjem for en mængde havfugle, finker og rovfugle. 

Santiago er ubeboet og kan kun besøges med båd.

Chinese Hat

Galapagos har mange småøer og klippeskær, der også er et besøg værd. Et godt eksempel er øen Chinese Hat, der har fået sit navn pga. sin lighed med en kinesisk hat. Øen ligger bare 100 meter fra Santiago, og kun små både kan lægge til her. En sti langs kysten fører forbi en søløvekoloni til en klippestrand fyldt med krabber.

Galapagos’ øvrige øer

Galapagos har mange andre spændende øer, om end ikke alle kan besøges, da de er beskyttede områder. Flere af øerne kan dog nås med båd.

Española er den sydligste af øerne. Landskaberne ved Punta Suarez er golde og præget af lava og tørskov. Men det til trods er øen rig på fugle. Blandt andet spottefugle, blåfodede suler, maskesuler, darwins-finker, galapagos-due og spottedrossel kan ses på øen. Svalemågen har fundet redepladser på de forrevne klipper sammen med den rødstrubede tropikfugl, og sågar Galapagos-albatrossen yngler her som det eneste sted i verden. Hvert år i marts vender omkring 12.000 ynglepar tilbage til Española. De bygger rede langs øens sydlige klinter, hvor de gunstige modvindsforhold gør det muligt for de tunge fugle at komme på vingerne. På den anden side af øen ved Bahía Gardner er landskaberne mere imødekomne med hvide sandstrande, hvor søløver dovner i den tropiske sol.

Floreana er en af de få beboede øer i Galapagos, og de har selskab af et rigt dyreliv. Flamingoer holder til i brakvandslaguner, søløver jager langs kysten og havskildpadder lægger æg på stranden i ly af natten. Ved Bahía de Correos opstillede hvalfangere i 1700-tallet en tønde til post, så skibe på vej hjem til Europa kunne tage breve med. Posttønden fungerer stadig, hvis du skulle have lyst til at prøve. 

North Seymour er også spændende med sin koloni af pragtfregatfugle. Navnet er velvalgt. Især i yngletiden, når hannerne prøver at imponere hunnerne ved at puste deres store, røde strubeposer op. 

Det samme er Rábida, hvor søløver ligger på de røde sandstrande. Øen adskiller sig ved at være den eneste i Galapagos, som udelukkende består af sammensintret vulkansk aske (tuf). Resten af vulkanerne i øgruppen er skjoldvulkaner, som langt overvejende består af lava. 

Vandring på Galapagosøerne

Sejlture til de forskellige øer er højdepunktet for mange besøgende ved Galapagos. Men med sin dramatiske natur indbyder øerne også til vandreture. Der er flere ruter, man kan tage på egen hånd, og også nogle som kræver en guide. Vi har samlet en masse forskellige vandreruter på mange af Galapagosøerne her. 

Glem ikke at besøge lokalsamfundene!

Naturen og dyrelivet er i højsædet på en enhver rejse til Galapagos. Men den lokale kultur på øerne er også spændende, og det er værd at krydre naturoplevelserne med kulturelle indslag. Kulturen på Galapagosøerne byder blandt andet på en spændende arkitektur, er velsmagende lokalt køkken og de indfødtes kultur, der har dybe traditionelle rødder. 

Se alle vores artikler om Ecuador