Andreas faldt for udsigten

Du kan møde fortællingen om én af de danske emigranter helt mod syd i landet.

Udsigten til bjerget Fitz Roy fra byen El Chaltén er fantastisk. Det er faktisk nemt at forstå, hvorfor en enlig, ung dansker for lidt mere end 100 år siden faldt for stedet og slog sig ned her.

Han hed Andreas Madsen. I dag ved de lokale godt, hvem han var. Det gør du også, hvis du tager med på rejsen til Patagonien.

En ung vestjyde

Andreas Madsen var fra en fattig familie i Vestjylland, og selv om han ikke sad på en knold og sang, så sved udlandslængsler i hjertet – som på mange unge mænd. Andreas stak til søs. Han kom til Buenos Aires i 1901 på dampskibet Skanderborg, gik i land og fik job som kok på en ekspedition til Patagonien.

Ekspeditionen nåede til bjerget Fitz Roy, og Andreas Madsen faldt for stedet, så meget, at han blev boende. De næste 10 år ernærede sig med at opdrætte heste, jagte puma – eller hvad som helst, der kunne give brød på bordet.

I 1912 vendte han tilbage til Danmark, fandt sin barndomskæreste, giftede sig, og tog hende med tilbage til Argentina. Ingen dikkedarer. Og så opbyggede han en fårefarm, mens Fanny (hustruen) var ulønnet sygeplejerske.

Ind imellem var Fanny gravid og skulle føde. Så oplærte hun Andreas i tjansen som jordemoder, og det gik godt alle 4 gange. Et par gange om måneden kom der danske magasiner med post, så de kunne lære børnene dansk.

Deres gård begyndte at blive et kendt sted. Mange ekspeditioner og bjergklatrere overnattede hos dem. Andreas Madsen var desuden pumajæger. Han skrev sine oplevelser ned i 2 bøger, ”Patagonia Vieja” og ”Cazando Pumas”, og fik invitationer helt fra Buenos Aires til at fortælle om bøgerne.

Andreas' efterkommere

Andreas Madsens efterkommere har været væk fra egnen, men i 2012 vendte barnebarnet Fitz Roy tilbage og overtog familiens gamle ejendom. Byen El Chaltén er blevet udgangspunkt for mange vandreture og treks i bjergene, og på rejsen til Patagonien bor vi to dage i El Chaltén.

Vi tager på en lettere vandretur op til den blå Capari sø. Fra søen er der unik udsigt til Fitz Roy bjerget og de omkringliggende bjergspidser. Vi kommer også til Andreas Madsens gård. Hvis hans oldebarn er hjemme, bliver vi budt indenfor.

Argentina er ikke længere blandt verdens rigeste lande. Men det store land har uendelig meget at byde på. For eksempel i den vilde natur i Patagonien.

Store oplevelser i Patagonien

I Los Glaciares nationalparken, som er på UNESCOs verdensarvliste, sejler vi langs gletsjeren Perito Morenos sydvæg med mulighed for at iagttage de blå isfacader. Perito Moreno er berømt for sin 60-70 meter høje gletsjervæg, der jævnligt kælver.

En stor oplevelse er også en sejltur på Beagle Strædet. Hvis vi er heldige, bliver der undervejs mulighed for at fotografere søløver på klos hold, mens de ligger og soler sig på de små klippeøer. En stor han kan veje op til 350 kg, og disse hanner ses ofte med deres harem af de halvt så store hunner.

Der venter store naturoplevelser i de to nationalparker Torres del Paine og Tierra del Fuego. Vilde heste, kondorer, flokke af flamingoer og store panoramaudsigter møder os.

Byen ved verdens ende

Og så er der verdens sydligst beliggende by Ushuaia. Før du får kuldegysninger, så skynder vi os at tilføje, at dens position på den sydlige halvkugle svarer til Belfasts på den nordlige. Værre er det ikke. Temperaturen kommer sjældent under frysepunktet, og der er stadig langt til Antarktis.

Midt i alle diskussioner om udkanter og befolkningsflugt kan verdens sydligste by melde det modsatte: Stigende indbyggertal. Det skyldes, at der er opstået turisme. Ushuaia er centrum for vandring, vintersport og krydstogter til Antarktis.

Byen har et ”End of the World” museum, indrettet i en gammel bank. Det gamle fængsel for enden af hovedgaden er bygget om til hele fire museer: Et fængselsmuseum, et maritimt museum, et Antarktis museum og et kunstmuseum med skiftende udstillinger.

Ushuaia ved verdens ende er ikke kedelig. Det er resten af Argentina bestemt heller ikke!

Se alle vores artikler om Sydamerika