Ring til os 86 22 71 81       Nyhedsbrev       Trustpilot 4,5 starts

Carsten Willersted

Carsten har rejst i Afrika i over 20 år og føler sig mere end hjemme her. Han glæder sig til at dele sin begejstring for Afrika.

Carsten har over 20 års erfaring med rejser på det afrikanske kontinent og har boet i Kenya siden 2016. Han har rejst i mere end 50 lande, men Afrika skiller sig ud med sin store variation og de mange muligheder for både kulturel forståelse og naturoplevelser. Han bliver stadig overrasket over Afrikas mangfoldighed. Hvert land og sted rummer nye perspektiver og dybe møder med mennesker og kultur.
 
Gennem sit arbejde med Evergreen Escape og som Country Manager for NGO’en Periamma, har Carsten opbygget tætte bånd til lokalsamfund over hele kontinentet. Det giver rejserne en ekstra dimension – her handler det ikke kun om at opleve, men også om at forstå og bidrage. 
 
Carsten er cand.scient.soc. med speciale i folkemordet i Rwanda og har arbejdet med flere Danida-støttede udviklingsprojekter i Afrika. Hans faglige viden om regionens historie og samfund gør ham i stand til at formidle dybdegående og nuancerede perspektiver.
 
Tidligere gæster fremhæver især Carstens varme, engagement og evne til at få alle til at føle sig trygge og set. Han har øje for detaljen, elsker at fortælle – og endnu mere at lytte.

Viktors Farmors rejseleder Carsten Willersted i felten

Rejs med Carsten Willersted