Josefine Aude Raas
Journalist Josefine Aude Raas er bidt af Latinamerika og Spanien. Rejs med hende, og hør de historier, der aldrig når til Danmark.
Josefine er journalist med speciale i Latinamerika og Spanien, hvor hun har rejst og arbejdet mange gange, da hun simpelthen ikke kan holde sig væk! Hendes nysgerrighed er svær at dække og hendes passion er især at fortælle de historier fra Latinamerika, som oftest ikke når Danmark.
Så snart hun fik afsluttet gymnasiet stak hun til søs med Skoleskibet DANMARK for at opleve livet som søkvinde. Og siden da har hun mere eller mindre været på farten, hvilket også har givet hende titlen "Familiens globetrotter".
Det er dog mest en Latinamerika/Spanien-feber, som har ramt Josefine. Om den skal stå på backpacking i Mellemamerika, et halvt år på universitet i Spanien, skrivning af speciale i Cuba, arbejde for Verdens Skove i Honduras eller en freelance-rejse rundt i Sydamerika, så står hun klar med myggespray, kamera og en kuglepen.
Josefine vil møde mennesker i alle afkroge af samfundene og opleve deres hverdag og fortælle deres historie. Og hvis der i nogle af disse afkroge tilfældigvis også er en salsabar, så skal der danses til sveden drypper. Salsaen greb Josefine på sine rejser i Cuba og har ikke sluppet siden, da hun i dag også assisterer som salsatræner i Aarhus.
Hun leder rejser for Viktors Farmor i både Latinamerika og Spanien og har bl.a. lavet en podcast med nyheder fra Latinamerika, som hedder ¿Qué pasa? – Podcasten om Latinamerika?
Rejs med Josefine Aude Raas
Der er i øjeblikket ikke planlagt rejser med Josefine Aude Raas.
Viser ud af rejser