Ring til os 86 22 71 81       Nyhedsbrev       Trustpilot 4,5 starts

Victoria Hejlskov

Victoria er en nysgerrig globetrotter, der elsker naturen, og de oplevelser man finder i den.

Eventyret for eventyrets skyld har altid været Victorias store passion. Som rejseleder er hun meget fokuseret på naturens sammenspil med lokalbefolkningens traditioner. Hun bestræber sig på at give sine gæster et ægte indblik i de lokales hverdag mens der samtidigt er stor fokus på den gode stemning i gruppen.

I flere år af sin barndom boede Victoria i en tipi i den svenske skov uden elektricitet eller rindende vand. Uden tv’ets lokken, spenderede hun de fleste dage på at vandre og bestige de omkringliggende fjelde. Hendes største drøm har altid været at blive eventyrer og vandre jorden rundt. Den drøm udøver hun nu, med rejser til mange af verdens lande. 

Victoria er uddannet matros fra Georg Stage, og i Holland har hun uddannet sig som kaptajn. Med sin erfaring har hun krydset Atlanten to gange. 

Hun har et særligt forhold til Grønland, de levende myters land og Japan, da hun har boet et år begge steder og gennemført to af de ældste pilgrimsvandringer i verden.

Tager man på rejse med Victoria , kommer man hjem med alsidige indtryk samt en bred forståelse for det pågældende land og dets indbyggere. Udgangspunktet er landets historie, naturformidling, religion, myter og legender, små dagligdags fortællinger og hyggen over alt.

Rejs med Victoria Hejlskov