Bangladesh rundrejse

Vi ankommer til Dhaka om morgenen. Her bliver vi hentet i lufthavnen og kørt til det 3-stjernede West Valley Hotel, hvor vores værelser og morgenmad er klar.

Bagefter kan vi godt trænge til at røre os lidt, så vi går en god tur til Gulshan-markedet, hvor folk køber daglige fornødenheder. Her er også interessante butikker for rejsende med perler, messing, læder og ægte lokal silke i metermål. Man kan også købe billige briller af god kvalitet. Vi bruger ikke så meget tid på markedet, men vi får et indtryk af stemningen og shoppingmulighederne. Vi vil også smage på det, som gadesælgerne tilbyder. Alt 100% frisklavet, så det er fuldt forsvarligt at spise. Selve frokosten tager vi dog på restaurant Dhansiri, hvor vi kan sidde ned og nyde god bangladeshisk mad.

Efter frokosten holder bussen klar til at køre os til et vigtigt sted i Bangladeshs nyere historie; nemlig Sheik Mujibur Rahmans private bolig, hvor han og hele hans familie blev brutalt myrdet den 15. august 1975. Hele hans hus er omdannet til et museum, som beretter sentimentalt og konkret om tragedien, og det formidler historien klart og tydeligt og hjælper os til at forstå den stolthed, nationalfølelse og kærlighed til sprog og kultur, der præger det bangladeshiske samfund.

På hjemvejen til hotellet kører vi forbi parlamentet, som er tegnet af en navnkundig amerikansk-bangladeshisk arkitekt Louis Khan i 1960’erne. Det er desværre ikke tilladt at komme indenfor uden ansøgning og omfattende sikkerhedsprocedurer, men set udefra er den karakterfulde arkitektur præget af geometriske figurer også et par billeder værd. Vi slutter vores første dag i Bangladesh med aftensmad på hotellet.

Måltider: På flyet, frokost og aftensmad

Overnatning: Dhaka

Efter morgenmaden tager vi til den gamle bydel af Dhaka. Her er gaderne smalle og trafikken tit kaotisk, men tidligt på dagen går det nok. Vi tager først til Lalbagh-fortet, der daterer sig tilbage til midt i 1600-tallet. Det har haft en omskiftelig tilværelse, men det er nu udelukkende en lokal attraktion uden militær betydning. Fortet er totalt omringet af byen, der klemmer det inde, men til dato har det holdt stand.

Vi tilbringer en god times tid på fortet, inden vi finder vores bus igen og kører til det nationale mindesmærke for martyrerne i sprogstriden i 1952. Mindesmærket ligger lige op og ned ad Dhaka Universitet, hvor de forskellige studenterorganisationer jævnligt udkæmper voldsomme magtkampe på vegne af de politiske partier. Vi håber at kunne møde en af aktivisterne, der har et glimrende engelsk og er en god repræsentant for den bangladeshiske befolkning. I begyndelsen af 1950'erne var der en voldsom strid imellem Vest- og Østpakistan om, hvilket sprog der skulle være officielt sprog i Østpakistan. Striden kulminerede den 21. februar 1952, da Vestpakistanerne forsøgte én gang for alle at nedkæmpe Østpakistanernes kamp for deres modersmål. Mange Østpakistanere blev dræbt, og den 21. februar er den dag i dag FN’s globale modersmålsdag – også i Danmark.

Vi kører til en rigtig god indisk restaurant for at spise en lækker frokostbuffet. Herefter fortsætter vi til den danske ambassade, hvor vi får en introduktion til situationen i Bangladesh – både mht. politik og økonomi, miljø og udvikling. På den måde får vi en god baggrund for at forstå de oplevelser, der venter os på rejsen, og vi kan sætte dem ind i en større sammenhæng. Det kan meget nemt ske, at vi får nogle overraskelser i forhold til, hvad vi troede, vi vidste om Bangladesh. Herefter går vi tilbage til hotelområdet, hvor der er mulighed for at besøge en god skrædder og bestille skræddersyet lokalt tøj. Aftensmaden tager vi på en ydmyg lokal restaurant lige ved siden af hotellet.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Dhaka

I dag får vi vores første indtryk af landet udenfor storbyen Dhaka. Vi kan efterlade vores kuffert på hotellet og nøjes med en mindre taske, da vi kun har 2 overnatninger, før vi ser kufferten igen. Vi kører til indenrigslufthavnen, hvorfra vi har en god times flyvetur til Cox’s Bazar i den sydlige del af Bangladesh.

Byen blev grundlagt for mere end 300 år siden af den britiske kaptajn Cox, som ville det blomstrende sørøveri langs kysten til livs. Sørøveriet er ophørt, men mange af områdets beboere påstår at være efterkommere af de vilde sørøvere. I Cox’s Bazar bliver vi mødt af Mr. Kibria, vores lokale kontakt, som godt kunne ligne en efterkommer af datidens sørøvere. Men han er totalt uskadelig! Vi møder også Jahangir, der har rohinga-baggrund. Det hører vi meget mere om i morgen.

Vores første stop er Hotel Media, hvor vi checker ind, og når vi har fået et skønt glas velkomstjuice og vores værelser, kører vi en tur til et lokalt buddhistisk tempel. Buddhisterne er hårdt pressede disse år, da der har været mange anslag fra muslimske bøller imod buddhistiske landsbyer og templer.

Inden solnedgang går vi ned til stranden. Bangladesh roser sig af, at den 400 km lange strand ved Cox’s Bazar er verdens længste badestrand. Den er et populært udflugtsmål for lokale turister, hvoraf mange oplever havet for første gang. Det er ikke ualmindeligt at se folk vade ud i brændingen med alt tøjet på – især naturligvis kvinderne – og gyse over bølgerne, der på blæsende dage kan være lige så imponerende som ved vores vestkyst. Vi bliver på stranden og ser solnedgangen, inden vi afslutter dagen med aftensmad på Mr. Kibrias hyggelige økologiske restaurant. Mætte og glade, går vi tilbage til hotellet og siger godnat.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Cox’s Bazar

Vi starter dagen ved en lille gummiplantage. Her tappes gummisaften af træerne og opsamles i små tallerkner. Vi ser også, hvordan rågummiet forarbejdes til store måtter, inden det sendes med lastbil til videre forarbejdning.

Herefter kører vi tilbage til Cox’s Bazar by for at se en af de mange rejefarme. Farmen er desværre sæsonlukket, når vi besøger den, men vi får en introduktion til farmen af en fra ledelsen. Her indsamles store drægtige moderrejer og sættes ud i murede kar, hvor de kan gyde deres æg. Æggene klækkes, og de små rejer får de første måneder af deres liv i fred og ro for rovfisk. Det er utrolige mængder af æg, der klækkes fra hver eneste moderreje, og man forstår godt fordelen ved denne form for opdræt. Når ungerne er tilstrækkeligt store, fiskes de op og transporteres med specialfly tværs over den bengalske havbugt til Khulna, hvor de sættes ud i store damme og vokser sig store, indtil de kan fanges igen og sendes til blandt andet Danmark. Det ser vi, når vi kommer til Khulna om nogle dage. Men i dag oplever vi første kapitel af rejernes lange rejse. Vi vender også de etiske dilemmaer, og de klima- og miljømæssige udfordringer med rejefarme.

Vi spiser frokost og tager så en tur til Teknaf. Her kommer vi igennem udkanten af den kæmpestore flygtningelejr for rohingaer fra Myanmar. Det er verdens største flygtningelejr med omkring 1 mil. indbyggere. Vi kigger bare på lejren fra bilen og går ikke ind. På vejen vil vi besøge Jahangirs hjem, inden vi finder en god restaurant til aftensmaden.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Cox’s Bazar

Det lokale fiskemarked er altid en farverig og eksotisk oplevelse. Her lander nattens fangst af alverdens fisk, og det er en sydende heksekedel, hvor man skal passe på ikke at blive løbet over ende af havnearbejdere med tungt læssede kurve imellem sig. For mange af os er hajer og rokker nok de mest fascinerende, og dem finder vi normalt. Men det sker en gang imellem, at der også er fanget andre virkelig spændende fisk. De gode spisefisk ises straks ned og køres på lastbiler til Dhaka, hvorfra de distribueres til resten af landet.

Det gør vi heldigvis ikke, selvom vi skal samme vej. I stedet kører vi tilbage til hotellet og henter vores bagage. Inden afgang spiser vi frokost på restaurant Poushi, der lynhurtigt serverer virkelig god bangladeshisk mad med mange slags spændende tilbehør. Dernæst tager vi afsked med Kibria og Jahangir og står på flyet til Dhaka. Efter en flyvetur på omkring en times tid, kan vi atter indlogere os på Hotel West Valley i hovedstaden. Her spiser vi aftensmad i fred og ro, og bagefter er der mulighed for at besøge skrædderen og se, om han har klaret at sy færdig til vores mål!

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Dhaka

Flere spændende oplevelser venter, når turen går tilbage til indenrigslufthavnen. Men denne gang flyver vi den stik modsatte retning imod nordvest til Rajshahi. Rajshahi ligger ved Ganges’ bred og har mange gange haft den tvivlsomme fornøjelse af at blive oversvømmet i regntiden. Men nu er det vinter, og Ganges er reduceret til en fredelig flod. På den anden side af floden kan vi langt væk skimte Indien. I Rajshahi møder vi Sujon, som studerer på universitetet. Sujon er en ualmindelig sød ung mand og vil være vores junior-rejseleder i Rajshahi.

Vi spiser frokost på restaurant Othithi, der ligger bekvemt på vej sydpå imod Puthia, hvor der er en helt enestående samling af templer. Der er over 15 forskellige fra forskellige epoker og i vidt forskellig arkitektur. En lokal guide viser os rundt og fortæller om de forskellige templer.

Vi prøver at være tilbage i tide til at se solen gå ned over den hellige flod Ganges, inden vi checker ind på det statslige turistmotel. Dagens aftensmad byder på det kinesiske køkken.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Rajshahi

Denne formiddag besøger vi rejsens første sted på UNESCOs verdensarvsliste. Paharpur er en tempelruin etableret på Harald Blåtands tid af lokale buddhister i Indien. I midten er der en høj (heraf navnet pahar, som betyder ’bjerg’). Den er muret op af mursten, og på toppen har der været et stort kammer åbent imod øst, så det kunne fange solopgangen. Rundt om højen har der været en firlænget bygning med masser af munkeceller samt bygninger med andre funktioner såsom køkken, toiletter osv. I dag er kun fundamenterne tilbage, idet buddhisterne forlod stedet efter pres fra først lokale hindukonger og senere muslimerne, da de overtog området fra år 1201. Men det er et imponerende bygningsværk, når vi sammenligner med byggekunstens niveau i vores histories Hedeby og vikingeborge. Vi slutter besøget med frokost på en af de lokale restauranter.

Herefter sætter vi os godt til rette i bussen og kører 4-5 timers tur nordpå til landsbyen Khosalpur, hvor vi skal tilbringe de næste par nætter. I Khosalpur bor en blanding af kristne, hinduer og muslimer, men vores værtsfamilie er kristne. Deres huse er beskedne, men sengene er bløde og har myggenet samt varme vattæpper imod nattekulden. Når vi har indrettet os og fået en kop kaffe, spiser vi aftensmad. Menuen er simpel, men maden er lækker og 100% hjemmelavet på familiens åbne ildsted. Efter middagen holder vi aftensamling og snakker om, hvad vi har oplevet indtil nu, og hvad de kommende dage byder på.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Khosalpur

Efter morgenmad kører vi til den nærliggende by Birganj. Det er en mindre provinsby, som ikke har hverken nævneværdig industri, seværdigheder eller betydning. Men der bor masser af mennesker som overalt i Bangladesh, og gadelivet er en oplevelse i sig selv. Byen er hjemsted for Social Motivation Services; en lille privat bistandsorganisation grundlagt af rejselederen. Organisationen driver to skoler, hvoraf den ene ligger i Birganj, et projekt for handicappede børn samt et ungdomsprojekt, der organiserer unge i en elevforening og etablerer selvhjælpsgrupper for unge piger. Vi er med til morgansamlingen med morgengymnastik, der efterfølges af afsigelse af troskabsed til landet og flaget samt afsyngelse af nationalsangen. Den er i øvrigt skrevet og komponeret af den bengalske Nobelprismodtager Robindronath Tagore, der som den eneste i verden har skrevet hele tre landes nationalsange (også den indiske og srilankanske nationalsang). Vi hygger os med børnene på skolen og møder nogle af de andre projektmedarbejdere.

Dernæst kører vi tilbage med udsigt ud over rismarkerne. I Chowrungi Bazar stiller vi dog busserne, skifter til rickshaw og kører endnu længere ud over markerne til en lille landsby, hvor en fattig muslimsk familie venter os. Her er vi specielt opmærksomme på damernes påklædning og sørger for, at alle har tørklæde om skulderne og gerne også om håret. Vi besøger Mozida Begun og hendes familie. Rejselederen har kendt hende, siden hun var 10 år. Nu er hun gift og har mand og fire børn, og vi hører deres livshistorie og snakker om deres hverdag, mens vi spiser frokost bestående af hjemmelavet ris og karry. Når vi er mætte af ris og snak, kører vi tilbage til Khosalpur og går en god tur i omegnen. Aftenen går med at hygge os i landsbymiljøet og spise aftensmad, inden det er tid at gå til ro.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Khosalpur

Vi tager afsked med vores værtsfamilie i landsbyen fra morgenstunden og kører til Kantinagar for at opleve det smukke og ganske velbevarede 400 år gamle tempel. Templet er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og det bruges stadig af hinduer fra nær og fjern. Især i november hvor festivalen raas-puja bliver fejret. Her fejres livskraften og livssafterne (raas = saft) i et omfang, som aldrig ville blive accepteret i det omgivende samfund. Så det er også en fest, som pæne piger og kvinder aldrig ville besøge uden en mandlig ledsager. På rejser i november er selve puja’en og den dermed forbundne vildt larmende mela (marked) måske i gang og alle boderne er i fuld vigør. Men vi prøver at fokusere på Krishnatemplet med dets ornamentik og det tilstødende Shiva-tempel, hvor braminerne modtager ofringer fra de tilbedende. På andre tider af året er der mere roligt i templet.

Når vi har fået nok, sætter vi os ind i bussen og kører til Dinajpur. Her indkvarterer vi os på Hotel Grand Noor – et forbavsende godt hotel så langt fra Dhaka. Vi kigger lidt på byen og deler os op i grupper. Så har vi en aftale med et par familier, der vil lave lidt fredelig te til os hjemme hos dem selv. Aftensmaden får vi dog på hotellet, og så siger vi godnat!

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Dinajpur

Vi bliver hentet på hotellet af et par af byens unge mennesker, som følger med os rundt i Dinajpur. Landsdelen er stadig meget præget af hinduistisk kultur, men den er under stærkt pres fra muslimerne. Dengang Indien i 1947 blev delt op i det hinduistiske Indien og det muslimske Øst- og Vestpakistan, blev der vendt op og ned på mange ting: Først og fremmest fordi muslimerne i Østpakistan nu blev majoriteten, hvorimod hinduerne blev minoriteten. Det var ikke sjovt for hinduerne, og eliten flyttede snarest til Indien. Deriblandt også den konge, der indtil da havde boet i Dinajpur. Nu står hans kongeslot tilbage som en ruin, men det er bestemt stadig et besøg værd.

Vi udforsker også et par templer, der stadig er i brug og finder et sjovt sted at spise frokost. I Dinajpur er hindusamfundet stadig præget af den traditionelle kultur, og vi finder nogle dygtige børn, der kan synge og danse klassiske danse for os i deres farverige dragter. Efter en kop te sammen med børnene går vi en tur i bazaren og kigger på folkelivet. Når solen går ned, kører vi til et berømt tehus og drikker sød te sammen med de lokale, inden aftensmad serveres på hotellet.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Dinajpur

En spændende rejsedag venter os i dag, når vi kører til stationen i Parbatipur, hvor vi stiger på intercitytoget til Khulna. Vi har nummererede pladser, og trods mylderet i toget skal vi nok få vores pladser. Det er muligt, at toget er forsinket, men så øver vi os i tålmodighed og kigger frimodigt på de andre ventende. Vi tilbringer hele dagen i toget, og herfra kan vi iagttage folkelivet, som det udfolder sig udenfor vinduerne. Bevæbnet togpoliti vil være opmærksomme på os og garantere vores sikkerhed efter bedste evne.

Vi får serveret frokost på vores pladser eller i togets spisevogn og supplerer måske med bananer, jordnødder, appelsiner eller andet, som bliver falbudt af omvandrende sælgere. Ellers underholder vi os ved at snakke med dem, der vil og kan snakke med os. Undervejs vil det være muligt at se grænsepælene til Indien og det pigtrådshegn, inderne har rejst for at holde fattige bangladeshere ude. Ligeledes kommer vi forbi Rooppur, hvor russerne er ved at opføre Bangladesh’s første atomkraftværk. Det er ikke færdigt, men man kan ikke tage fejl af de store køletårne.

Efter solnedgang når vi frem til Khulna. Her stiger vi ombord i 2-personers batteridrevne rickshaws og suser parvis igennem aftenmørket til det komfortable hotel City Inn. Her kan vi vaske rejsestøvet af på vores værelser med eget bad og toilet, inden vi spiser middag og siger godnat.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Khulna

Efter morgenmad stiger vi ind i vores minibusser og kører til Bagerhat. Undervejs vil vi lige bemærke os de store rejebassiner, hvor rejerne fra Cox’s Bazar får lov at vokse sig store. I Bagerhat herskede for 500 år siden den navnkundige Khan Jahan Ali. Han var både smuk og klog, dybt religiøs og usædvanlig retfærdig, når han skulle afgøre sine undersåtters tvister. Han var også en mægtig hærfører og vandt kampe over et utal af små hindukonger i regionen. Det gjorde ham så populær, at tusinder og atter tusinder ønskede at konvertere til islam.

Han byggede et utal af moskeer og fik gravet mange damme, hvor lokalbefolkningen kunne opbevare vand. Vi besøger en af disse, hvor der stadig lever vilde krokodiller. Bagefter besøger vi byens moské, der som en af de få i Bangladesh kan besøges af kvinder – forudsat at de er tækkeligt påklædt. Moskeen er et storslået bygningsværk med ikke mindre end 60 kupler.

Vi fortsætter det sidste stykke til flodhavnebyen Mungla, hvor mangrovejunglen Sundarban begynder. Sundarban er egentlig en kombination af ordene ”Sundri”, som er navnet på det hyppigst forekommende træ i junglen, og ”bon”, som betyder skov eller jungle. Det er også her i Mungla, at store oceangående skibe lægger til og losser deres last om i fladbundede coastere, der sejler op til Dhaka og Khulna. Vi skynder os at finde vores lokale kontaktperson, som får os sejlet ud på floden til den udflugtsbåd, vi har lejet til det næste døgns tid. Vi bliver fordelt i kahytterne og tager os tid til at nyde synet af det myldrende liv omkring os, inden vi spiser frokost på båden.

Snart lægger vi fra land og bevæger os sydover, mens landskaberne glider forbi i en lind strøm. Floden er bred som Lillebælt, og et godt stykke nede finder vi en stille krog, hvor vi kaster anker for natten. Inden solnedgang kan vi måske lige nå i land i en fattig fiskerlandsby og møde nogle af de folk, der bliver særlig hårdt ramt, når havvandstanden langsomt stiger i verdenshavene. Efter besøget og en lun kop te sejler vi ud til turbåden igen, hvor vi får serveret en lækker aftensmad og hygger os, mens den fløjlssorte nat sænker sig over os.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Flodbåd

Næste morgen skal vi tidligt op. Efter en kop kaffe står vi ned i en mindre motorbåd og sejler længere ind i mangroveskoven ad de mindre bifloder. Vi er tavse og stille, men alligevel ser vi næppe den bengalske tiger, selvom den lever i disse skove. Vi kan dog være sikre på, at den nok holder øje med os! Langt bedre chancer er der for at se aber, hjorte og smukke fugle. Samt ikke mindst de røde krabber og dyndspringere der lever i den lerede flodbred.

Mæt af indtryk og den stigende sol vender vi tilbage til båden. Her har besætningen forberedt vores morgenmad, som vi nyder i det lune vejr. Efter morgenmaden sætter vi os i motorbåden igen og går i land ved en af skovvæsenets stationer. Vi bliver budt velkommen af en bevæbnet vagt, der tager os med på en gåtur ind i mangrovejunglen. Vagten er nødvendig, da tigere lever i disse skove. Chancerne for at se dem er små, men vi ser måske sporene af tigerens poter i den lerede skovbund sammen med utallige spor efter de plettede hjorte, som Sundarban-junglen er så rig på. Selv uden tigere er det en spændende oplevelse at begive sig rundt i mangroveskovens fremmedartede verden.

Tilbage på båden er der snart frokost, og bagefter kaster vi los og sætter kurs mod nord. Vi lægger dog lige til ved Koromjol dyrepark, hvor vi kan se skovvæsenets avlsprogram for krokodiller samt modeller af de udryddelsestruede floddelfiner og marsvin, som vi med held har set glimtvis ude på floden, når de bare et sekund ad gangen kommer op for at ånde. Her er også aber, som har vænnet sig til turister, og til at turister fodrer dem. Vi anbefaler ikke, at man fodrer aberne eller generelt vilde dyr, da det kan skade dyrenes helbred. Efterfølgende sejler vi tilbage til Mungla og går i land. Her står to minibusser klar til at køre os til Hotel City Inn i Khulna, hvor vi spiser aftensmad og hygger os, indtil det er tid at gå til ro.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Khulna

Næste morgen har vi god tid. Den navnkundige færgerute mellem Khulna og Dhaka blev desværre nedlagt i oktober 2022, så vi skal med vores to minibusser ad landevejen til Barisal. Ved frokosttid holder vi ind på et picnic-spot og spiser en let frokost hos en af Viktors Farmors partnere. Den består ad diverse friturestegte sager og søde ”Misti”. Misti er en hel institution i Bangladesh og findes i utallige varianter. Absolut alle i Bangladesh bare elsker dem. Grundudgaven består af mælkemasse og sukker eller sirup, der æltes sammen og koges, steges eller bages. Man skal lige vænne sig til den overvældende søde smag, men det er udelukkende gode råvarer, og bakterier og utøj har ikke en chance for at overleve i det søde miljø. Så der er ingen sundhedsmæssig risiko ved at spise dem – og sukkeret og mælken giver én ny energi, hvis man er lidt træt og mat i sokkerne.

I Barisal er der ikke rigtig noget at se, så vi spadserer bare op i byen og finder Garden Inn - en god restaurant, hvor vi vil spise aftensmad. Efter aftensmaden går vi tilbage til havnen, hvor der er et vældigt liv ved færgelejerne. Vi finder vores færge og får vores kahytter, men ellers har vi fritid indtil kl. 21.00, hvor vores færge afgår og bevæger sig ud i den mørke nat med kurs mod Dhaka.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Natfærge

Tidligt om morgenen lægger vi til i Dhakas centrale færgehavn Sadar Ghat. Der er altid et mylder på kajen, og det er en oplevelse bare at se folkelivet. Vi kæmper os vej igennem menneskemylderet og finder hurtigt vores bus. Det er stadig tidligt på dagen og trængslen i de smalle gader er ikke så stærk endnu. Vi styrer målbevidst efter et godt sted at spise morgenmad, og så gør vi os klar til at tage til Sonargaon. For nogle hundrede år siden lå Bengalens hovedstad i Sonargaon omkring 1½ times kørsel sydøst for vores hotel. I dag står Sonargaon tom og forladt tilbage. Der bor ikke længere mennesker i husene, og de gamle bygninger bukker gradvist under for elementernes pres. Vi må ikke gå ind i bygningerne. Men der er mange smukke facader, og med lidt fantasi kan man sagtens forestille sig, hvordan byen har set ud i sin storhedstid den gang, disse gader myldrede af liv.

Der er også et tilhørende museum, der på bangladeshisk vis fremviser endeløse montrer med fund og enkelte tableauer. Men det bidrager alt sammen til vores viden om Bangladeshs historie. Vi spiser frokost på en lokal restaurant og vender så næsen imod Dhaka igen.

Nu skal vi til at slutte af, og det gør vi i den nordiske klub. Det er et fristed for folk fra Skandinavien, der sætter pris på at kunne mødes med bekendte og få sig en kold øl. Man kan også tage en tur i svømmepølen eller på tennisbanen, og hvis nogen er interesseret i en god gang professionel kropsmassage, så har klubben nogle dygtige massører, der giver skøn massage imod betaling. Køkkenet er også godt, så vi spiser en lækker aftensmad og runder rejsen af på festlig vis, indtil vi sætter os ud i bussen og kører til lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: På flyet