Ring til os 86 22 71 81       Nyhedsbrev       Trustpilot 4,5 starts

Aktiv vandreferie i Andorra

Vandr ud i Pyrenæerne og oplev spektakulære udsigter

Andorra ligger som et smørhul midt i Pyrenæerne. Ikke bare fordi det er toldfrit område. Bjergene byder på nogle af de mest dramatiske udsigter i Pyrenæerne. Enge med vilde blomster, alpine græsarealer og skove med fyrretræer gør landet særdeles velegnet til aktive vandreture.

Priser fra

10.990 kr.

Max. 16 deltagere

8 dages rejse

Start din rejse her

Alt ligger inden for kort afstand, for Andorra er et af de mindste lande i Europa. Kun 468 km2 i området mellem Frankrig og Spanien. Det er samtidigt et af Europas ældste lande. Og et godt sted at leve: Indbyggere i Andorra har verdens 3. længste levetid. På rejsen har vi hver dag vandringer i Andorras varierede natur kun afbrudt af en enkelt hviledag.

Blandt andet går vi i nationalparken omkring Coma Pedrosa, landets højeste bjerg (2943 meter), der danner en naturlig barriere ind mod Frankrig.

På tredjedagen får vi desuden et indtryk af, hvordan tilværelsen har været for den eneste adelige familie i Andorra på Casa d´Areny-Plandolit, som er et museum i familiens hus fra 1200-tallet.

Vi bor på et hyggeligt, rustikt hotel i den lille bjergby Ordino, der ligger 1300 meter over havet. Her er både ildsted og en dejlig have. Maden tilberedes af friske, lokale råvarer. Herfra går busser til Andorras hovedby La Vella, hvis man får lyst til at shoppe. Det lille land har 2000 butikker, og møntfoden er euro, så slider du vandreskoene op, er der mulighed for at købe nye med hjem.

5 gode grunde til at rejse til Andorra med Viktors Farmor:

  • Nyd vandreture i de bjergrige landskaber i flere af Andorras naturparker
  • Bo hele ugen på det skønne Hotel Coma i den lille by Ordino
  • Bliv klogere på fortidens overklasselivsstil på Casa d’Areny-Plandolit museum
  • Oplev roen og naturen i Pyrenæerne med farverige alpine blomster og blå bjergsøer  
  • Udforsk hovedstaden, Andorra la Vella, på fridagen

Dagsprogram

  • Dag 1

    Ankomst til Andorra

    Afrejse fra København til Barcelona.

    Vi afhentes i lufthavnen og kører straks mod Andorra. Vi begiver os igennem Catalonien, inden vi tager over grænsen til verdens eneste land med catalansk som officielt sprog, nemlig Andorra.

    Ved ankomsten indkvarteres vi på vores hotel i Ordino. Ordino er en lille, hyggeligt beliggende bjerglandsby med kun få tusinde indbyggere. Byen opstod som et bosted for arbejdsmænd og deres familier. Indbyggerne i Ordino arbejdede primært i områdets vigtige jernindustri, som vi kommer til at lære mere om i løbet af ugen. Udvinding af jern har nemlig historisk haft en store rolle både i Andorra og andre dele af Pyrenæerne.

    Måltider: Aftensmad

    Overnatning: Hotel Coma i Ordino

  • Dag 2

    Vandring ved Tristaina Søerne

    Vi kører ca 17 km, og denne dag stifter vi bekendtskab med et meget smukt naturområde med helt speciel alpin flora. Udsigterne er imponerende. Vi går på stier mellem 3 smukke glacialsøer. Vandringen begynder i 2.200 meters højde. Vi kommer meget tæt på den franske grænse.

    Vi kører tilbage til vores hotel og har resten af dagen på egen hånd.

    Dagens vandring er ca. 7,5 km.

    Vi skal ca. 400 højdemeter opad og 400 højdemeter nedad. 

    Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

    Overnatning: Hotel Coma i Ordino

  • Dag 3

    Vandring i Sorteny Naturpark

    Vores vandretur begynder efter ca. 20 minutters kørsel. Vi skal denne dag opleve Sorteny Natur Park, der er et rent botanisk paradis på grund af den store varietet af flora og fauna. Her er mere end 700 plantearter, og mere end 50 arter er endemiske for Pyrenæerne.

    Vi begynder turen fra parkeringspladsen og går langs floden til en bjerghytte.

    Her er enge med vilde blomster samt skove med fyrretræer, alpine græsarealer og også vådområder med mosdækkede tuer. Mange fuglearter kan observeres her, så medbring en kikkert. De vilde bjerggeder, rådyr og vildsvin findes også i dette område, ligesom vi kan være heldige at spotte murmeldyr.

    Dagens vandring er ca. 10 km.

    Vi skal ca. 600 højdemeter opad og 600 højdemeter nedad.

    Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

    Overnatning: Hotel Coma i Ordino

  • Dag 4

    Vandring ved Ciscaro søerne - Santuari de Meritxell

    Incle dalen er blandt de smukkeste steder i Andorra. Floraen er enestående, og man går blandt gamle flotte ladebygninger. Stien følger små kilder, og man kommer forbi små vandfald og marsk-land.
    Undervejs kommer vi til en smuk glacial sø i 2.300 meters højde. Ved søen ligger også en lille traditionel hytte, som kan findes flere steder mellem Andorras bjerge. Disse huse har både sengepladser og kakkelovn og står altid til fri benyttelse for dem, der har brug for en pause under en vandretur i det barske terræn.

    Vi kører tilbage til vores hotel. Undervejs stopper vi ved Santuari de Meritxell, der ligger på pilgrimsruten The Marian Route. Meritxell er Andorras skytshelgen. Santuari de Meritxell er genopført efter en brand i 1972 af den nu afdøde avantgarde Barcelona-arkitekt Ricardo Bofill.

    Dagens vandring er ca. 11 km.

    Vi skal ca. 550 højdemeter opad og 550 højdemeter nedad.

    Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

    Overnatning: Hotel Coma i Ordino

  • Dag 5

    Hviledag med museumsbesøg

    Dagen er fri.

    Rejselederen kommer med forslag til hvad der er værd at se.

    Man kan f.eks. tage bussen ind til Andorras hovedstad, Andorra La Vella, eller man kan gå turen (små 2 timer i almindeligt fodtøj). Man krydser floden nogle gange, går under vejen, passerer en gammel vandmølle og går en enkelt km på fortovet.

    Der er også mulighed for at nyde det skønne hotel, eller måske gå en tur i bjergene omkring os.

    I Ordino finder man også en skøn svømmehal med wellness afdeling, hvor man kan nyde dagen og slappe af. Billetter til svømmehalen kan købes med rabat i receptionen på jeres hotel.  

    Sidst på eftermiddagen besøger vi Casa d’Areny-Plandolit House-Museum. Dette er det eneste eksempel man har af en gammel fornem familiebolig for de mere velhavende. Stilen er typisk Andorra-stil. Bygningen er fra det 19. årh., hvor familiens formue var på sit højeste. Møbler og husgeråd afspejler tiden, livsstilen og den sociale klasse. Denne luksuriøse livsstil var langtfra almindelig i Andorra. Vi besøger også haverne, der hører til huset.

    Måltider: Morgenmad og aftensmad

    Overnatning: Hotel Coma i Ordino

  • Dag 6

    Vandring til Coma Pedrosa bjerghytte

    Vi skal på vandring i Coma Pedrosa Natur Park, der ligger ca. 8 km fra vores hotel. Dagens vandring justeres efter gruppens niveau.

    Bjerget Coma Pedrosa er det højeste bjerg i Andorra, 2948 m. Det har en karakteristisk pyramideform. Historisk har dette bjerg sikret Andorra fra invasioner idet det har dannet en barriere mod Spanien.

    Området er meget naturskønt med blomster og skove omgivet af høje bjergtinder. Desuden er her mange søer, som blev dannet i istiden. 

    Dagens vandring er ca. 10 km.

    Vi skal ca. 600 højdemeter opad og 700 højdemeter nedad.

    Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

    Overnatning: Hotel Coma i Ordino

  • Dag 7

    Vandring til Rialp Valeey og Blue Lake

    Vi skal se noget mere til den smukke Rialp Valley, der ligger ca. 8 km fra hotellet. Der er skønne udsigter til Den Blå Sø, som ligger lige på den anden side grænsen til Frankrig.

    En af Andorras mange dale er på UNESCO's verdensarvs-liste fordi de er et eksempel på hvordan mennesker har været i stand til at bruge de spredte ressourcer i Pyrenæerne, til at skabe en tilværelse. I Rjalp Valley får vi også et indtryk af dette.

    Dagens vandring er ca. 8-10 km.

    Vi skal ca. 615 højdemeter opad og 615 højdemeter nedad.

    Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

    Overnatning: Hotel Coma i Ordino

  • Dag 8

    Hjemrejse

    Vi forlader Andorra og kører med bus tilbage til Toulouse el. Barcelona, hvorfra vi flyver hjem.

    Måltider: Morgenmad

Hoteller

Se nogle af de hoteller, vi plejer at bruge på vores rejse rundt i Andorra. Der kan ske ændringer i programmet, men nye hoteller vil være af samme standard.

Vi bor hele ugen på det hyggelige 3-stjernede hotel Coma i bjergbyen Ordino. Foto Viktors Farmor

Hotel Coma

Vi bor hele ugen på det hyggelige 3-stjernede hotel Coma i bjergbyen Ordino. Hotellet er en perfekt base til gode vandringer hele ugen. I Ordino finder du også en svømmehal med wellness center, som du mod gebyr kan benytte dig af, du kan købe billetter i hotellets reception. 

Vi bor på gode dobbeltværelser med balkon i Andorra. Foto Viktors Farmor

Hotel Coma- set indefra

Vi bor på gode dobbeltværelser, med balkon. Morgen og aftensmad spiser vi på hotellet. På vores vandringer medbringer vi madpakker fra hotellet.   

Praktiske oplysninger

Her finder du relevante oplysninger om rejser til Andorra

  • Pas og visum

    Danske statsborgere kan rejse visumfrit til Andorra op til 90 dage. Passet skal være gyldigt under opholdet. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den bør opbevares et andet sted end selve passet.

  • Vaccination

    Inden afrejse til Andorra anbefales som minimum en vaccination mod difteri-stivkrampe. Tal med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.

    I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.

  • Valuta

    I Andorra bruger man euro.

  • Tidsforskel

    Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Andorra.

  • Fysisk form på rejsen

    For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i en almindelig fysisk form. Rejsen egner sig ikke for bevægelseshæmmede, og det forventes, at du kan gå mindst 5 km. om dagen, samt håndtere din egen bagage.

    På vandreferierne forventes det at du kan gå det angivet antal km og højdemeter på rejsen.

  • Strøm

    Strømmen i Andorra er som i Danmark, så det er ikke nødvendigt at tænke på at huske en speciel adapter. I Andorra benytter man følgende strømkilde: 125V/220VAC/50HZ.

  • Mobiltelefon

    Landekoden til Andorra er +376.

    Vær opmærksom på at EØS-reglen om fri telefoni ikke gælder i Andorra.

  • Foto

    Man kan tage billeder nogenlunde, som man vil i Andorra. Man bør dog være opmærksom på, at mange andorranere er dybt katolske, og at man på hellige steder bør undersøge, om fotografering er tilladt. Man bør også spørge, før man fotograferer enkeltpersoner.

  • Drikkevand

    Man kan godt drikke vand fra hanen de fleste steder i Andorra. Dette gælder også på hotellet, hvor vi bor i Ordino.

    Hotellet vi bor på i Ordino sælger ikke vand på plastiskflasker pga. miljøet. Derfor anbefaler vi at du selv medbringer flasker eller drikkedunke til brug på vandreturene, som du så kan fylde med vand på hotellet. 

  • Drikkepenge

    Det er normalt at give drikkepenge i Andorra. Der er lagt service oveni på restauranter, men alligevel er det almindeligt, at man runder op. På caféer og barer giver man som regel nogle småmønter. Man giver også lidt euro til stuepiger eller andre, der har ydet en god service. På grupperejser med Viktors Farmor er drikkepenge til guider og chauffører inkluderet i rejsens pris. 

  • Prisniveau

    På hotellet og på barer koster en øl/vand ca. 15 kr., en kaffe ca. 10-15 kr. Prisniveauet i Andorra er stadig lavt, og man får virkelig meget ud af lommepengene. 

  • Bagage

    Bagagen bør ikke være tungere, end man til enhver tid kan bære den selv. Man har kun dagtursrygsæk med på vandringerne.

    Vær opmærksom på, at flyselskaberne ikke tillader powerbanks og e-cigaretter i den indtjekkede bagage. Har I sådanne apparater, skal de i håndbagagen.

    Vandrestave skal i den indtjekkede bagage.

    Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på udrejsen.
    Vigtig medicin skal altid være i håndbagagen. Rejs altid i dine vandrestøvler på udrejsen. 

  • Klima

    Pyrenæerne, som Andorra er beliggende i, har et alpint klima med milde somre, kolde vintre og kraftige vinde. Højde er en afgørende faktor for vejr og klima i Andorras bjerge. Jo højere luftlag, jo lavere temperatur og mindre sæsonudsving. Dagstemperaturer over sommeren er mellem 15 og 25 grader, nattemperaturer ned til ca. 5 grader. Da hele turen foregår i bjergene, skal man være opmærksom på, at vejret kan ændre sig hurtigt - solskin, regn, sne eller tåge kan komme i løbet af en halv time. Specielt på årets første ture kan der ligge en del sne tilbage fra vinteren, vi har også oplevet snefald i bjergene i maj måned. I september og november er vejret ofte mere tørt og klart. I sommermånederne kan tordenbyger forekomme. 

    Så pak gerne tøj så du er forberedt på forskellige typer af vejr. 

  • Pakkeliste

    Supplement til pakkelisten:

    • Gode vandrestøvler med skaft
    • Vabelplaster
    • Lun fleece/sweatshirt
    • Regntøj
    • Dagtursrygsæk til madpakke og andre fornødenheder
    • Solcreme og solbriller
    • Drikkeflaske
    • Evt. kikkert
    • Evt. vådservietter
    • Evt. en drybag (tørpose) til at opbevare madpakker med olier (salater) i, så ens rygsæk ikke tager skade. samt bestik til at spise evt. salater
    • Lag på lag tøj
    • Evt. svømmetøj til den nærliggende pool (håndklæder medbringes fra værelset). Poolen er dog ikke altid brugbar i efterårsmånederne

  • Specielt for vandreferier

    I Andorra har vi to forskellige vandreferier. Rolig vandreferie i Andorra, som er en støvle 1 vandreferie og Aktiv vandreferie i Andorra, som er en støvle 3 vandreferie.  

    Fælles for begge rejser er dog at stierne generelt er bestående af jord kombineret med små og store stenoverflader. Hvis det regner, kan stierne være glatte.

  • Badning

    I nogle af søerne, som vi går op til kan man få en (kold og frisk) dukkert. 
    Viktors Farmor anbefaler dog, at man kun bader, hvis man bruger økologiske cremer (eller ingen creme). Mikroplasten i mange konventionelle cremer kan ikke nedbrydes i det sårbare økosystem.

    På hotellet i Ordino er en svømmepøl, som er tilgængelig om sommeren, men ikke altid i efteråret. 

  • Værd at vide

    For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10 % på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om mulighederne for rejser til Andorra.