Pyrenæerne
I dette område har Spanien et alpint klima med milde somre, kolde vintre og kraftige vinde. Højde er en afgørende faktor for vejr og klima i Spaniens bjerge. Jo højere luftlag, jo lavere temperatur og mindre sæsonudsving. Dagstemperaturer mellem 15 og 25 grader, nattemperaturer ned til ca. 5 grader. Da hele turen foregår i bjergene, skal man være opmærksom på, at vejret kan ændre sig hurtigt, solskin, regn eller tåge kan komme i løbet af en halv time. Specielt på årets første ture kan der ligge en del sne tilbage fra vinteren. I september og november er vejret ofte mere tørt og klart. I sommermånederne kan tordenbyger forekomme. I vintermånederne januar til marts er der mulighed for sne.
Galicien
Her er vejret præget af et atlantisk klima, hvilket betyder, at regionen er mere tempereret og fugtig sammenlignet med andre dele af Spanien. Galicien ligger i det nordvestlige hjørne af landet, og dets vejr påvirkes stærkt af Atlanterhavet.
Sommer: Somrene i Galicien er generelt milde til varme med temperaturer mellem 20°C og 30°C, især i de indre områder. Kystområderne, som Vigo og A Coruña, har normalt køligere temperaturer takket være havbriser. Regn er sjælden, men området forbliver grønt på grund af det forårsregnen.
Vinter: Vintrene er milde ved kysten og køligere i de bjergrige områder. Temperaturerne kan ligge mellem 5°C og 15°C, men det regner ofte, især fra oktober til april, hvor Galicien får meget nedbør. Sne er sjælden ved kysten, men kan forekomme i de højere områder, som O Cebreiro.
Forår og efterår: Disse sæsoner er præget af ustabilt vejr med både solrige og regnfulde perioder. Temperaturerne er moderate og ligger mellem 10°C og 20°C.
Picos de Europa
Juni til september er fantastiske til besøg i Picos de Europa. Sæsonen starter sent i bjergene, pga. sne, så i juni er sæsonen netop begyndt, men der er få turister. Alt er lysegrønt, det dufter af blomster - og heste, køer og får kommer på græs. Floder og åer bruser af smeltevand fra vinteren. Vejret kan være ustabilt og temperaturen kan være svingende.
Hen imod august og september er vejret ofte mere stabilt.
Uanset om du rejser i juni eller august/september skal du forvente alt mellem 15 og 25 grader i dalen og køligere oppe i terrænet, dog ligger der sjældent sne i højderne på denne tid. Aftenerne og nætterne er typisk kølige. Vær opmærksom på, at vejret i bjergområder altid kan skifte hurtigt fra solskin til regn og tåge, og omvendt — og at du altid skal have tøj med i din rygsæk til eventuelt vejrskifte.
Andalusien
I den sydlige region af Spanien kan Middelhavsklimaet mærkes. Her er milde vintertemperaturer, mens sommeren er varm og tør. De bedste tider at besøge Andalusien på er marts til maj og oktober til november. Her er der lunt og behageligt med minimalt nedbør. I foråret kan man opleve den søde duft fra appelsintræernes blomster, når de springer ud, mens man i efteråret kan smage de solmodne, søde druer nærmest direkte fra vinstokken. I foråret er dagtemperaturen mellem 22-27 grader, mens det i efteråret er 20-32 grader – dog skal den høje temperatur ikke afskrække, da luftfugtigheden er lav, og det derfor ikke føles ubehageligt.
Mallorca
Fra marts til maj ligger temperaturen ved kysten på ca. 15-22 grader og der er risiko for et par byger, derudover er temperaturen altid køligere oppe på bjergene, så det anbefales at medbringe både tøj til kølige og varme dage. I oktober og november er der samme vejr situation som fra marts til maj.