Albanien utrolige historier: Fra grise til Berlusconi-kildevand

I hele Europa er der kun ét sted, der har flere dage med solskin end landet i Middelhavets hjerte. Ved kysterne lokker et blåt Adriaterhav og i baglandets bjerge er der frodige skove og rislende vandløb.

Det venlige klima og den frugtbare jord kommer ægteparret Lindita og Hajdar Kuci til gode. De driver et landbrug i en lille by tæt på hovedstaden Tirana. På deres marker stråler solmodne tomater, peberfrugter, agurker og meloner om kap med ferskner, figner, blommer, vindruer og oliven. De er slået ind på agro-turisme, og tilbyder blandt andet en herlig frokost til besøgende i Albanien. Alt er hjemmelavet. Brødet er friskbagt. Olivenolien har de selv presset. Honningen har bierne sørget for. Og så videre. De fremstiller også vin, og lader gerne nogle flasker flyde. Det kommer der nogle fornøjelige timer ud af.

Hajdar Kuci fortæller gerne om tilværelsen nu og før. Familiens landbrug tog form lige efter kommunismens fald. Da kunne de begynde at plante og avle. Under Enver Hoxha´s diktatur var al produktion kollektiv. Det var forbudt at dyrke noget selv, endsige holde dyr. Alligevel havde familien geder gående i nærliggende skove. Og i baghuset: En gris. Hemmeligt. Én gang om året kunne det give problemer: Når regimets kontrollant kom på besøg. Han måtte ikke finde frem til grisen. Hvad gjorde de så? Jo, de gav grisen en skål hjemmebrændt snaps (raki). Så var der stille i skuret. Grisen sov rusen ud, mens kontrollanten var på besøg. Han tog videre uden at finde ulovligheder!

Intet vand til Berlusconi

Sådan er Albanien. Fyldt med utrolige historier. Her er et par stykker mere:

Kilden "Det Blå Øje" har fået sit navn efter det klare vand, der strømmer op fra jordens indre med stor hastighed. Kilden leverer enorme mængder frisk vand, år efter år. Og dog: Èt år gjorde den ikke. Silvio Berlusconi - ja, ham fra Italien - var på officielt besøg i Albanien. Han foreslog, at der blev lavet en pipeline under Adriaterhavet, så Det Blå Øje kunne forsyne Syditalien med friskt vand. Projektet blev aldrig til noget. Det Blå Øje tørrede nemlig uforklarligt ud. Først da projektet var taget af bordet, piblede vandet igen. Så Berlusconi fik aldrig sit kildevand. Han måtte nøjes med kærlighed…

Midt i 1960erne havde en mand i Durres fået fingre i et lille træ. Han ville plante det i sin lille have. Mens han gravede, gav jorden pludseligt efter. Der var et stort hul, og man kunne fornemme et rum dernede under hans jordlod. Det viste sig at være et glemt romersk amfiteater. År 200 efter Kristus var der gladiatorkampe op til 3 gange om dagen. Så gik romerriget i opløsning - og amfiteatret i glemmebogen.

I dag er kun noget af teatret gravet frit. Resten venter på, at verden finder midler til at grave mere. Indtil da kan vi som besøgende gå rundt i hvælvingerne af et halvt amfiteater og fornemme fortidens brølende løver og heltemodige gladiatorer.

Besøg Albanien nu

Albanien er et land fyldt med historie. Og så har den en ældgamle tradition, der siger, at det er en ære at få gæster, og man går langt for at gøre opholdet behageligt for dem. Byzantinsk kristendom, 500 års islamisk besættelse og ateismen under kommunismen har skabt en kultur, hvis lige ikke findes andre steder i Europa. Det er nu, man skal rejse til Albanien. Priserne er overkommelige, og landet er absolut sikkert at rejse i.

En enkelt glose er meget nyttig: Faleminderit. Det betyder tak, og det får man brug for.

Se alle artikler om Albanien