Peru for alle sanser

Er det ikke festligt, billedet ovenfor?

Jeg har taget det på en restaurant med navnet Jardin Organico i byen Cuzco. En tallerken ceviche, som er råmarineret fisk. Lidt populært sagt Perus udgave af en sildemad, bare uden rugbrød. Og meget bedre.

Motivet er også et billede på hele Peru: Festligt. Farverigt. Jeg har efterhånden besøgt landet mange gange og faktisk boet der et halvt år, og jeg glæder mig altid til gensynet. Peru er for mig Latinamerikas bedste rejseland.

Historie, natur og gastronomi

Historisk er der inkaerne, deres hovedstad Cuzco og det mystiske sted Machu Picchu i bjergene. Men faktisk var der højt udviklede kulturer før inkaerne: Moche og Chimu var samfund, der eksisterede i længere tid end inkaernes rige.

Naturen er utrolig. Colca kløften er dobbelt så dyb som Grand Canyon. Her er der ofte gode fotomuligheder af svævende kondorer. Et sted, jeg selv holder meget af, er de cirkulære terrasser ved Moray. Man mener, det har været et testcenter for afgrøder for inkaerne. Jordbunden er forskellig i terrasserne, og temperaturen kan variere med 15 grader fra top til bund – altså over relativ kort afstand. Du kan mærke udsvingene, når du går op og ned i terrasserne.

Det peruanske køkken er et kapitel for sig, og det gør vi meget ud af på vores rejser. I byen Arequipa spiser vi for eksempel på restaurant Zig-Zag, som ligger i et hyggeligt hus ved et af byens torve. Kokken Michel Hediger er kendt for sine kreative retter, der kombinerer tradition og modernitet.

Det personlige snit

Men der er flere kulinariske oplevelser lagt ind på de forskellige rejser til Peru. Netop fordi vi kender landet så godt, kan vi lægge oplevelser med et personligt snit ind i programmet. For eksempel i haven hos Tio Dario i Arequipa – eller det lille kokkekursus på restaurant Picanteria Vittoria i samme by.

I byen Ccaccaccollo bor vi en nat hos private familier. Vi har eget værelse med dyne eller tæpper og benytter familiens toilet. Den byder på kokate og morgenmad. Oplevelsen stikker til vores komfortzone, men giver et godt indblik i den peruanske hverdag. Og hvordan byens navn udtales – det får du at vide på rejsen!

Vær ikke nervøs

Hvad med højdesyge, bliver jeg ind imellem spurgt. Mit svar er: Ikke et problem.

Det er korrekt, at vi bevæger os i højderne i Andesbjergene, men vi har tilrettelagt rejserne sådan, at man gradvist akklimatiseres. Mange års erfaring med Peru har ført til en god logistik, så vi anser sandsynligheden for at få højdesyge for minimal. Der er stort set ingen gæster, der får symptomerne.

Ved Titicaca-søen overnatter vi ganske vist i 4.000 meters højde. Men inden vi når hertil, har vi haft nogle nætter i 2.100-3.100 meter, så kroppen har vænnet sig til højderne.

Skal vi tage Diamox (piller mod højdesyge) med, spørger nogle så. Og jeg svarer: Under halvdelen af vores gæster har Diamox med. Der skal i øvrigt også henvisning fra egen læge til. Nogle tager pillerne forebyggende, andre som symptombehandling. Men facit er, at de færreste har pillerne med på rejsen.

Og skulle der opstå en mild form for højdesyge, så er der altid kyndige folk i nærheden. Peru er jo et bjergrigt land. Man ved godt, at der er en mulighed for højdesyge. Derfor er der altid kort vej til faglig rådgivning. Og selv tankstationerne sælger små iltflasker.

De store forskelle – i højde, i dybde, i temperatur, i vegetation, i dyreliv – er netop charmen ved Peru. Så ja – det er en fordel at være i almindelig god, fysisk form. Tag eventuelt vandrestave med. Og frem for alt: Oplev Peru mens knæ og krop er i god stand!