Den glemte by i junglen
Et besøg ved Angkor Wat hører med til enhver rejse til Cambodia. Det mytiske tempel er kun en del af khmer-rigets gamle hovedstad.
Verdens største by lå engang dybt inde i Cambodias jungle. Den hed Angkor, og var centrum i det store khmer-rige, som da det var størst gik fra den sydkinesiske kyst til den bengalske bugt.
Måske har der været 1 million indbyggere i Angkor, der strakte sig over 200 kvadratkilometer. Byen har haft 70 templer. Blandt andet Angkor Wat, der i dag er det næststørste religiøse kompleks i verden og regnes blandt klodens største attraktioner.
Hvorfor er Angkor ikke længere verdens største by? Fordi den gik i forfald i den sene middelalder, og til sidst blev løbet over ende af invaderende hære fra Thailand. Det var i 1432.
Den glemte by i junglen
Det er en populær myte, at byen blev glemt, indtil franskmanden Henri Mouhot genfandt den i 1860. Det er ikke helt korrekt. Buddhistiske munke boede i Angkor hele tiden, og var i stand til at holde den avancerende jungle på afstand af i hvert fald nogle få bygninger. Vi ved også, at enkelte europæiske rejsende og munke besøgte Angkor i det 16. århundrede.
Men så – i 1860 – faldt botanikeren Henri Mouhot over stedet. Træhusene var for længst rådnet, templerne af sten var overbegroede af kæmpe figentræer, og de lokale fortalte ham, at stedet i sin tid var bygget af gigantiske guder. Sådan havde historien om det gamle khmer-kongedømme forvandlet sig gennem overleveringen.
Mouhot beskrev ”den glemte by i junglen” så levende i sine dagbøger, at der blev tændt op under arkæologer, eventyrere og skattejægere i Europa. I 1873 fjernede en fransk ekspedition mange statuer fra Angkor Wat. De skulle bruges til ”kulturel oplysning i Frankrig”.
Men der kom også skattejægere fra nabolandene Thailand og Vietnam, og synet af templer, hvor væggene var sprængt af træstammer i vokseværk, og hvor bladløvet lå som et slangeskind over ruinerne, har sikkert ægget dem til at intensivere jagten på skatte.
Først efter 1953 begyndte man for alvor at tænke på at bevare byen i junglen. Men bedst som det gik fremad, forsvandt Angkor igen for omverdenen. Først Vietnam-krigen i 1960erne, og derpå Pol Pot regimet i Cambodia i 1970erne, lukkede landet helt ned. Pol Pot var lederen af det kommunistiske parti ”De røde Khmerer”, der kom til magten i 1975, og de næste 4 år stod bag et af historiens værste folkemord.
Et stykke verdensarv
Da khmer-regimet faldt, begyndte en langsom proces med igen at åbne Cambodia i almindelighed og Angkor i særdeleshed, I dag er Angkor på UNESCOS liste over verdens kulturarv, og man kan egentligt bruge flere dage på at udforske det enorme område, herunder det ikoniske tempel Angkor Wat. At restaurere og konservere så stort et areal er en proces, der aldrig afsluttes, og som giver anledning til mange diskussioner om, hvordan man konserverer.
I templet Ta Prohm, der ligger øst for Angkor Wat, har man for eksempel valgt at bevare en træstamme, der vrider sig op gennem et murværk, så man kan forestille sig, hvordan der så ud, da Henri Mouhot gik rundt i 1860.
At gå rundt i Cambodia er en behagelig oplevelse i det hele taget. Landets brogede fortid har været en forsmag på både himmel og helvede for befolkningen. Men nu kæmper landet for at rejse sig igen, og man møder mange smil på en rejse i Cambodia.