Tradition og innovation mødes i Japan

Japan ligger næsten 9000 km væk fra Danmark, og tidsforskellen er +7 timer (sommer). Herhjemme i det danske har vi blandt andet taget sushi, karate, Toyota og Honda til os. Så nogle af os har måske mere Japan i hjemmet, end vi troede. Vi nyder at tage på stadion og se fodbold, hvor japanerne mødes rundt om ringen, en dohyou, til en sumobryderkamp.

Flere japanere lever med en hverdag, hvor de møder ind på arbejde i højhastighedstog, og flere steder ser man robotter på arbejdspladserne. Samtidigt holdes møder stadig ansigt til ansigt, da videokonferencer ikke ses som gældende, og faxen er en kær ven.

To sider i det japanske samfund

Dele af Japan er meget avanceret på den teknologiske front. F.eks. med højhastighedstog som går på minuttet og ikke lader sig standse af blade eller sne på skinnerne. Når du har købt din billet, kan du se præcis på perronen, hvor du skal stå for at komme ind ad den dør, der er tættest på din plads. På den måde er japanerne strukturerede og har taget mange moderne tiltag til sig. Højhastighedstog har kørt i over 50 år i Japan, og man kan også støde på robotter på caféer og hoteller. Medicin til ældre leveres somme tider med drone.

Der findes også en anden side af Japan. Og til trods for at siderne kan virke meget forskelligartede, er det to sider, som følges ad, hvor den ene ikke overtager den andens plads. For ud over det moderne Japan er der også en traditionel side, som ligger stærkt forankret i samfundet.

Når du rejser til Japan, kan du f.eks. ikke bruge danske kreditkort eller dit MasterCard. Nogle kan bruges til at hæve penge, men ellers bruger man kontanter i landet. Generelt kan man beskrive Japan som et papirsamfund. Hvor Danmark bliver mere og mere digital, hægter japanerne sig stadig ved faxmaskinen, hvis det skal være officielt. Og man skal helst sidde ved samme bord til et møde. Under COVID-19-krisen er japanerne blevet udfordret på den front, hvor de flere steder har måtte gøre brug af digitale videokonferencer.

Unge finder kimonoen frem

Derudover er der også blandt unge en fascination af den traditionelle kultur. Flere tager ud til forstæderne i traditionelt tøj, som kimonoen, og får taget billeder ved de blomstrende kirsebærtræer. Det er også en stor del af kulturen at besøge templer og de tilhørende haver for at ofre. Templer og fortryllende haver finder man mange af i Kyoto, hvor man stadig kan se geishaer gå rundt i gaderne.

Af Japans ca. 125 millioner indbyggere erkender omkring 117 mio. sig til den traditionelle religion shinto, som sumobrydning også har sine rødder i, og ca. 90 mio. er buddhister. Mange japanere har et forhold til begge religioner, og tallene kan give udtryk for en stor kærlighed til traditionerne.

Endnu et konkret eksempel på det moderne og det traditionelle, som går hånd i hånd, ses i den populære sportsgren sumobrydning.

Nationalsporten sumobrydning i Japan

Sumobrydning er moderne og populært i dagens Japan. Det er landets nationalsport og en sport, hvor der holdes fast i de traditionelle dyder. Sporten er over 1500 år gammel og oprindeligt et frugtbarhedsritual for at sikre god høst. Den er et aspekt af dyrkelsen af religionen shinto, og tidligere foregik brydningen i shintohelligdomme.

Sporten er i dag utroligt populær og har fået en slags renæssance i Japan. For nogle år tilbage vandt en japaner mesterskabet i sumobrydning, hvilket var med til at give sporten enorm medvind. Tidligere var det ofte brydere fra Mongoliet, der tog sejren.

Jager dæmoner væk med stamp

Mange ser i dag sporten for dens underholdningsværdi, men den trækker lange tråde til fortidens Japan. Før en kamp udfører bryderne f.eks. stadig rituelle danse og bevægelser, og der kastes med salt for at rense ringen. Bryderne udfører også løft med benene for derefter at stampe hårdt i jorden for at jage dæmoner væk. Dagen før en turnering udføres der også ritualer, hvor ringen renses og velsignes. Der er seks årlige turneringer med sumobrydning for næsten fyldte arenaer.

Japanere byder altså gerne teknologiske fremskridt velkomne, så længe det ikke bryder med deres traditioner. Der er plads til begge sider både i og uden for sumobryder-ringen. De har formået at skabe et moderne Japan, som står på stærke byggepæle af fortiden.

Se alle vores artikler om Japan