Det sorte guld: Ceylon-te

Teens historie

Det første tilfælde af te-drikning indtraf for næsten 5.000 år siden. Sådan siger en populær historie i hvert fald. Kejser Shen-Nung i Kina kogte sig en kedel vand. Blæsten fik nogle blade fra en busk til at falde ned i vandet, og fremfor at smide det ud drak han det. Og mærkede en dejlig opkvikkende virkning. Te var kommet for at blive.

Næste tilfælde indtraf i Sri Lanka. Den dråbeformede ø var under britisk kolonistyre, og der var mange kaffeplantager. I 1870'erne blev plantageejerne ramt hårdt af en svampesygdom. De så med misundelse mod kollegaen James Taylor, som i 1867 havde plantet et lille areal med te-buske fra Kina. Og det gik strygende. Snart blev stort alle plantager lagt om til te. I dag er Sri Lanka verdens 3. største eksportør af te. Kun Kina og Kenya sælger mere til udlandet.

Håndplukket Ceylon-te

Te-bladene håndplukkes og tørres, inden de rulles og skæres i småstykker. Så iltes de, og til sidst opvarmes de kortvarigt, så man beholder lige præcis de smagsvarianter, man ønsker. Dyrkningen af te forblev på britiske hænder længe efter Sri Lankas selvstændighed i 1948.

Få år senere pressede den nye regering på for at få lokale ansat i te-plantagerne, for eksempel som prøve-smagere. Men de engelske ejere veg tilbage for ideen: “I spiser alt for meget karry, det ødelægger jeres smagsløg”, lød argumentet.

Men gradvist har srilankanerne fået fodfæste i den store industri. Til gengæld har man valgt at beholde navnet Ceylon-te. Det er nok af markedsføringsgrunde. Ceylon var det tidligere navn for Sri Lanka.

På flere af Viktors Farmors rejser i Sri Lanka besøger vi te-plantager. Vi ser også “Lipton's Seat”. Det er et udsigtspunkt i 1.970 meters højde, opkaldt efter Sir Thomas Lipton, en af de største pionerer indenfor te-dyrkningen – og mon ikke navnet Lipton´s ringer en klokke hos mange danskere?

Se alle vores artikler om Sri Lanka