Yala Nationalpark: Se den sjældne srilankanske leopard
Der findes leoparder i Afrika, Asien, Centralasien, Tyrkiet, Mellemøsten og Rusland. Leoparder kan trives i regnskov, ørken og høje bjerge.
Perfekt camouflage
Men det er jo ikke sådan, at vi lige løber over en leopard overalt på vores rejser. Tværtimod. Leoparden er meget svær at spotte. De sorte pletter giver perfekt camouflage på skyggefulde steder. Og så er leoparden snu. En sand mester i at gå på listefødder. Og aldrig i flok.
Men ét sted i verden er der større sandsynlighed for at se leoparder: Sri Lanka. Det kan du forvisse dig om her i artiklen, hvor vi har samlet nogle af de snapshots, vores gæster har taget på rejser i Sri Lanka de seneste år.
9 underarter af leoparder
Den srilankanske leopard har gyldenbrunt skind med mørke pletter. Pletterne er mindre end på andre underarter – men nu er vi nede i detaljer, som vi lader forskere om. Der er i dag 9 underarter af leoparder, herunder den srilankanske. Engang var der 27. I dag vurderes leoparden til – på verdensplan – at være en sårbar dyreart.
Det bedste sted at se leoparder
Det bedste sted at se leoparder er nationalparken Yala. Både vores rundrejse og ”Sri Lanka – natur og hvaler” lægger vejen forbi Yala. Parken har verdens tætteste bestand af leoparder. Med både åbne sletter og mange vandhuller giver parken nemlig et stort menukort, med hjorte, aber, vildsvin, fugle og krybdyr. Leoparden er ikke kræsen.
Den har heller ingen konkurrenter. Den er toppen af fødekæden i Yala og sniger sig langsomt ind på sit bytte, inden den med en kort spurt slår til. Mest om natten, men måske også tidlig morgen og sen eftermiddag. Måltidet fortæres ved jorden – selv om leoparden kan klatre, er der ingen grund til at slæbe sit bytte op i et træ. Der er jo ingen konkurrenter.
Leoparder er ikke flokdyr
De åbne arealer i Yala er endnu en årsag til, at man kan spotte leoparder. Og så har de gradvist vænnet sig til safaribiler. De tager ikke notits af dem. I andre nationalparker, som for eksempel Udawalawe, anser leoparderne disse metalklumper som en trussel og gemmer sig. I Udawalawe er der til gengæld garanti for at se elefanter på hver safari, men det er jo en anden sag.
Men selv om leoparderne i Sri Lanka kan være flinke til at kigge i kameraet, når vores gæster kommer forbi, så er de faktisk ikke særlig sociale. De går egne veje, i hvert sit territorie – med undtagelse af en mor med sine op til 4 unger. Men det er meget sjældent, det lykkes at se en sådan lille familie.
En truet dyreart
Som sagt er den srilankanske leopard en sårbar dyreart. Dels på grund af krybskytteri, dels fordi dens naturlige habitat forsvinder. Og så er der den trussel, som kommer fra nysgerrige turister. Nationalparken Yala bringer dette opråb på sin hjemmeside:
”Forestil dig, du er en superstar. En million mennesker vil have et foto af dig. Ved daggry, ved aftenstid. Som papparazzier kæmper de om den bedste plads til at fotografere dig. Du får ikke lov at spise i fred. Eller nyde en siesta. Leoparderne tager det med ophøjet ro. De lader sig fotografere. Men måske ændres deres gener langsomt, efterhånden som de vænner sig til støjende mennesker? Derfor: Hold afstand. En stolt vært ønsker mest af alt betænksomme gæster!”
Dén opfordring støtter Viktors Farmor helt op om. For selv med afstand kan man få super fotos og indtryk af det flotte rovdyr. Beviset ser du her på siden.
I øvrigt er der et fantastisk dyreliv i Sri Lanka. Enestående mange fuglearter, og i nogle måneder store hvaler ud for øens sydlige kyst. Og står et syn af leopard højt på ønskelisten – så er vores bedste bud: Sri Lanka!