Fra FYROM til Nordmakedonien - striden om et navn

I 30 år har Grækenland truet Makedoniens optagelse i NATO og EU, fordi Grækenland har været utilfreds med, at den tidligere jugoslaviske republik kalder sig Makedonien. Denne længstvarende diplomatiske krise i EU blev bilagt i 2019 efter en aftale om, at landet i stedet kan kalde sig Nordmakedonien, som nu er det officielle navn.

Kriger til hest

Før aftalen kunne man opleve flere mærkelige situationer på Viktors Farmors rejser i det, der nu hedder Nordmakedonien. Kom man ind i landet sydfra over den græske grænse, ville der står velkommen til FYROM. Det navn som grækerne kunne acceptere, før navnestriden blev løst. Det betyder the Former Yugoslav Republic of Macedonia. Men kom man ind fra den albanske side, ville der slet og ret stå Macedonia på skiltet ved grænsen.

Striden handler i høj grad om, hvem der kan tage patent på en af verdenshistoriens største hærførere. Nemlig Alexander d. Store fra det 4. århundrede F. Kr. I Skopje, Nordmakedoniens hovedstad, står for eksempel en 22 meter høj forgyldt statue af ham. Selv om ingen er i tvivl om, at det ER Alexander d. Store med hævet sværd på sin stejlende hest Bukefalos, står der ”Kriger til hest” på skiltet ved statuen.

Andre steder i byen er springvand med statuer af Alexanders far Filip og hans mor Olympia, hvor Alexander sidder som en lille dreng i mellem. Heller ikke her er man i tvivl om, hvem drengen forestiller. Og hovedstadens internationale lufthavn, der før hed Alexander the Great Airport, hedder nu officielt Skopje Airport efter protest fra Grækenland.

Omskrivning af historiebøger

Grækenland hævder, at Alexander var græker, og at der som sådan slet ikke eksisterer et makedonsk folk. I hvert fald nægter de, at der findes en makedonsk minoritet i Grækenland.

Striden om de historiske facts har fået de tre ”makedonske” lande til at nedsætte en kommission af historikere. Eksperter fra Grækenland, Bulgarien og Nordmakedonien skal finkæmme alle de antikke kilder og komme med en redegørelse, der kan ende med, at historiebøgerne skal skrives om.

For udenforstående kan det svære at finde op og ned i både historien og navnestriden. Et par facts er dog sikre. Alexander blev født i den nu græske del af Makedonien i 346 f. Kr. i byen Pella. Han tilbragte det meste af sit korte men hektiske liv med at erobre Persien og Centralasien, dele af Nordafrika og Lilleasien. Hans far Filip d. 2 var derimod konge over hele det klassiske Makedonien, der dengang omfattede både dele af Bulgarien, det nuværende Nord-Makedonien og så det græske område nær Thessaloniki.

På Filips tid fandtes der ikke et samlet Grækenland, men kun en række bystater. Ordet makedoner menes også at betyde højlænder. Måske var de et særskilt folk, der kom nordfra og havde et helt særligt sprog, som ikke var relateret til det græske. Måske mere i familie med bulgarsk, hævder nogle.

I Grækenland bor der mellem 10.000 og 350.000 ”græske” makedonere, afhængigt af, hvad man tror på. Selv om Grækenland officielt benægter dette, er det frygten, at denne store minoritet på sigt vil kræve mere autonomi og måske krav om indlemmelse i Nordmakedonien.

Ny navnekrig

Der findes også et stort ”Makedonien” i Bulgarien. Her anslås det, at der bor ca. 200.000 etniske makedonere. Der blev nedsat en lignende kommission med Bulgarien for at gennemgå historiske kilder og klarlægge Bulgariens rolle i det makedonske spørgsmål. Og resultatet af kommissionen kom i oktober 2020.

Bulgarske eksperter mener, at der IKKE findes et makedonsk folk, og at de nuværende makedonere stammer fra bulgarere tilbage i oldtiden. Og Bulgarien har nu sat Nordmakedonien kniven for struben med et krav om, at hvis makedonerne ikke vil vedkende sig deres bulgarske ”arv”, vil man blokere for Nordmakedoniens optagelsesforhandlinger i EU. Forhandlinger som skal begynde ved årsskiftet 2020/21.

National identitet for 3 mia. kroner

Men makedonerne i Nordmakedonien vil ikke lade sig nøjes med at kaldes ”bulgarere”. I kølvandet på krigen i Ex-Jugoslavien er det vigtigt for de mange nye selvstændige lande at skabe en national identitet og kultur.

At det betyder meget for Nordmakedonien at markere sig med afsæt i Alexander d. Store og antikken bliver tydeligt for enhver, der besøger hovedstaden Skopje. De store skulpturer, springvand og klassiske bygninger leder næsten tanken hen på Rom. Heriblandt ”Port Macedonia”, der nærmest ligner triumfbuen i Paris.

Det ekstravagante byggeri har indtil nu kostet det fattige land måske op til 3 mia. danske kroner i et håb om, at flere turister kommer til landet, og at Nordmakedonien kommer på verdenskortet.

Der skal ikke meget til, før navnestriden blusser op igen. Der er store følelser involveret. Et år efter aftalen med Grækenland stod Nordmakedoniens arbejds- og socialminister frem på en pressekonference med et bagtæppe, hvorpå der stod det gamle navn Makedonien. Det blev hun fyret for. Men ministeren sagde, at hun gerne gjorde det igen og tog straffen for det.

En græker sagde efter aftalen om, at landet nu må kalde sig Nordmakedonien: ”Min græske sjæl gør oprør.”

Se alle vores artikler om Balkan