Kultur og historie i Georgien

Georgien er egentligt et sjovt land. For det første har indbyggerne en udpræget humor og selvironi. For det andet er sproget helt sit eget og generer sig ikke for at stable konsonanter op ved siden af hinanden. For eksempel i ordet ”gtkhovd”, som betyder ”vær så venlig”. Så landet har sin helt egen kultur.

For det tredje har Georgien været et mødested for civilisationer gennem historien. Skiftende kongedømmer har givet landet rige guldaldre, hvor handelsruter bragte eksotiske varer, nye ideer og spændende madkultur til Georgien fra både Europa og Asien. Men naboskabet til Perserriget, Osmannerriget og Sovjetunion har også medført svære tider med besættelse og indlemmelse.

Samtidigt er Georgien noget af det mest isolerede, man kan forestille sig efter europæisk målestok. Det ligger helt ude på kanten af Europa. Klemt inde mellem Sortehavet og Kaukasus-bjergene, der hæver sig som en mægtig mur af sten mod nord. Alt dette smelter sammen og gør Georgien til et dybt fascinerende land at rejse i.

Her i artiklen dykker vi ned i Georgiens enestående historie og kultur. 

Georgisk arkitektur

I den gamle bydel af hovedstaden Tbilisi finder vi stadig huse i den traditionelle Kaukasus-stil. Det vil sige stenhuse, hvor første stokværk har en udbygning af træ – ofte med flotte udskæringer i balkonerne.

Et andet karakteristisk kendetegn for Georgien er forsvarstårnene i Svaneti. Hele egnen er på UNESCOs liste over verdensarv, fordi landsbyerne har bevaret deres unikke middelalderudseende. Tårnene, der er bygget af sten og sået ud over landskabet, var sikre hjem for indbyggerne imod invasioner.

Georgien rummer mange kirker. Sioni-katedralen i Tbilisi er værd at nævne, for her opbevares relikviet for Sankt Nino, den unge kvinde, der førte kristendommen til Georgien i år 337.

Landets store monument er ”Mother Georgia”. Hun står højt hævet over Tbilisi. I sin ene hånd har hun et glas vin, som byder velkommen til dem, der kommer som ven. I den anden hånd et sværd, som en advarsel til dem, der kommer som fjende.

Silkevejen og det multikulturelle Georgien

Silkevejen fra Kina til Europa havde også en arm, der gik gennem Kaukasus og Georgien. Det medførte en konflikt mellem Byzans og Persien, da begge havde vitale interesser i Silkevejen. I det 6. århundrede efter Kristus byggede kejser Justinian en mur gennem det vestlige Georgien, så Silkeruten kunne forløbe sikkert frem til Sortehavet, og hvorfra varerne kunne udskibes. Og sådan blev det ved indtil Konstantinopel faldt i 1453.

Påvirkninger udefra har formet Georgien gennem århundreder – og det kan stadig ses. I dag rummer hovedstaden Tbilisi kirker, moskeer og synagoger, som bogstaveligt talt ligger ved siden af hinanden.

Klippebyen Uplistsikhe

Næsten midt i landet finder vi Uplistsikhe, som blev hugget ind i klipperne i den tidlige jernalder, og var et religiøst, politisk og kulturelt center. Og det er vel at mærke en hel by, vi taler om. Med beboelser, tronsal, bageri og basilika – alt sammen hugget ind i grundfjeldet. Uplistsikhe er blevet til i en kombination af klippehule-arkitektur fra Anatolien og Iran, tilsat lidt hedenske og kristne traditioner.

Byen er absolut værd at opleve, og det gør vi bl.a. på Viktors Farmors rejse til Georgien med Svaneti.

Madkultur og traditioner

Det georgiske køkken er meget varieret, og der findes et utal af spændende småretter. Brugen af valnød, hvidløg, urter og krydderier går igen. Vi nyder godt af det georgiske køkken på vores rejser – for eksempel hos en bonde, som serverer lokale retter for os, og hos en vinmager.

Apropos vin: Georgien er et udpræget vinland med en tradition, der går meget langt tilbage. Den lokale befolkning er glade for vin, og faktisk mener mange forskere – samt alle i Georgien – at Georgien er verdens ældste vinland. Dem ovre på den anden side af grænsen i Armenien er ikke helt enige. Men Georgiens påstand har fået ny næring efter fundet af 8000 år gamle vinkrukker.

Sikkert er det i hvert fald, at mere end 500 druesorter kun findes i Georgien. Moderne principper har forædlet georgisk vin, men den gamle metode med at grave vintønder ned findes stadig.

Kvevri er navnet på de amforaer af ler, der fyldes med nyproduceret vin, forsegles og graves ned, hvor vinen så gærer færdig.

Hvorfor vælge en kulturrejse til Georgien?

Der er mange grunde til, at Georgien er et spændende land at besøge på en kulturrejse med Viktors Farmor. Først og fremmest måske den uhøjtidelige og glade stemning, der strømmer os i møde. Man føler sig oprigtig velkommen som gæst i Georgien.

Men også den ældgamle, kristne kultur, der gennemsyrer landet – og som giver os nogle fælles referencer, men samtidigt er med til at gøre Georgien meget anderledes end Vesteuropa.

Et særligt kapitel er maden. Den er en oplevelse i sig selv. Man kommer ikke sulten hjem fra et besøg i Georgien. Og så gør det jo heller ikke noget, at det hele indrammes af en dramatisk og dybt vareriet natur.

Se alle vores artikler om Georgien