Kvindelist og magt i oldtidens Egypten

Dronningekuppet i Egypten

For 3500 år siden kuppede dronning Hatsepsut sig til magten i Egypten og lod sig krone som farao. Da hun 22 år senere begraves i Kongernes Dal, har hun ændret på teologien og sat en helt ny standard for, hvad en kvinde kan, når hun får magt.

Hatsepsut var datter af dronning Ahmose og farao Thotmosis I. Da hendes far dør i 1492 f.Kr. har kongeparret ingen overlevende kronprins til at overtage tronen. I stedet bliver Hatsepsut tvunget til at gifte sig med sin halvbror – søn af en af en af kongens andre hustruer. Gennem hende arver han retten til Egyptens trone og kan dermed udnævnes til farao Thotmosis II.

Hatsepsut finder vej til magten

Thotmosis II er ingen signifikant farao. Efter 12 år på Egyptens trone med Hatsepsut som dronningen ved hans side dør han, og historien er tæt på at gentage sig. For Hatsepsut får kun ét barn – en datter. Igen bliver det derfor faraos søn, med en af kvinderne fra haremmet, der bliver udnævnt til hans efterfølger, Thotmosis III.

Men Hatsepsut vil det anderledes. For stedsønnen er kun et barn, da hans far dør, og Hatsepsut får gennemtrumfet, at hun skal regere som hans værge, i hans navn, til han bliver gammel nok til selv at overtage styringen af det mægtige egyptiske imperium.

Hatsepsut har fået smag for magten, og efter syv år som stedfortræder vælger hun at skubbe sin stedsøn til side og lade sig selv krone som farao i eget navn. Det er kontroversielt. For farao er teologisk at betragte som den guddommelige søn på jorden, og gudens jordiske søn kan ikke være en kvinde. Det narrativ sætter Hatsepsut sig for at lave om på. Men det kræver propaganda. Regulært spin og en manifestation af, at hun har magt og er i stand til at håndtere den.

Egyptens storentreprenøre

Intet er bedre egnet til at signalere magt, kontrol og overskud end storslået arkitektur, gigantiske bygningsværker og sublimt håndværk. Så Hatsepsut hyrer imperiets bedste arkitekt, og sammen sætter de gang i opførelsen af et gravtempel, der smyger sig op ad det mest sagnomspundne sted i hele verden; Kongernes dal.

Et tempel, der er så storslået i sin arkitektur, at hendes arkitekt Senmut ville have vundet arkitekturpriser på stribe, hvis det var blevet opført i dag. Men det rygtes at Hatsepsut og Senmut har et forhold. Der bliver cirkulerer ydmygende, tegnede billeder af arkitekten, der har sex med Hatsepsut. Men Hatsepsut lader sig øjensynlig ikke gå på.

Hatsepsut, der allerede i sin tid som Thotmosis II’s dronning fik sig en grav i Dronningernes Dal, får nu sat gang i arbejdet med at lave en ny grav til sig selv. Denne gang i Kongernes Dal. Hun giver også ordre om, at der i stenbruddene i Aswan, 225 km syd for hovedstaden Theben, skal udhugges de største granit-obelisker, verden nogensinde har set. Og det skal gå hurtigt. På blot ni måneder lykkes det at udhugge to obelisker hver på over 320 tons og i den fineste, røde granit, transportere dem ned ad Nilen, og få dem rejst dekoreret. Mindre end et år senere står de nu som gigantiske fallossymboler foran indgangen til det største tempelkompleks i verden. Men Hatsepsut nøjes ikke med at hugge sit navn i obeliskerne, hun vier dem også til guden Amon – med en helt særlig krølle på historien.

Hatsepsut særligt udvalgt af guden Amon

Både på obeliskerne og på væggene i hendes dødetempel beretter Hatsepsut om, hvorfor netop hun, som kvinde er blevet særligt udvalgt af guden Amon til at regere over datidens mægtigste imperium.

I tegneserieformat - så alle i et land, hvor kun få kan læse, på den måde forstår det - fortæller Hatsepsut historien om, hvordan guderne er blevet utilfredse med, at faraonerne gennem generationer har fået børn med ikke-kongelige kvinder. Amon beslutter sig derfor for, at det er tid til at genetablere den rene kongerace ved selv at avle et guddommelige barn. I ly af natten materialiserer guden sig derfor i kongens skikkelse, sniger sig ind i dronningens soveværelse og gør hende gravid.

På Hatsepsuts tempelvægge ser man i næste billede, hvordan skaberguden Khnum former det guddommelige kærlighedsbarn i ler på sit pottemagerværksted. Man ser de forskellige guder komme for at velsigne dronningens guddommelige graviditet, og man ser guderne overøse barnet i hendes mave med symbolerne på liv, magt og velstand i tusinder af år.

Guddommelighed og fred og fremgang i Egypten

Gudens søn på jorden er nu en kvinde. Og det narrativ har utvivlsom været svært for de magtfulde præster at acceptere. Så Hatsepsut stopper ikke her. Hun giver ordre til, at der skal skabes en række gigantiske statuer af hende. Stående med de mandlige symboler på liv og magt. Liggende som sfinx, der symboliserer løvens styrke og menneskets visdom. Der bliver udhugget relieffer og malet billeder af hende på tempelvæggene. Alle steder lader hun sig afbillede som mand. Komplet med regalier, i herretøj og med kunstigt skæg. Det underfundige, gådefulde smil og de runde kinder er dog utvivlsomt en kvindes.

Men Hatsepsut nøjes ikke med at fortælle historier. Hun bringer faktisk fred og fremgang til Egypten. Hun indgår alliancer og handelssamarbejde med de omkringliggende lande. Hun sender en ekspedition på fem gigantiske skibe til Afrikas horn. Efter to år vender de tilbage. Med sig har de rige gaver fra Kongen af røgelseslandet Punt; røgelse, guld, elfenben, eksotiske dyr og planter bliver i triumf båret af skibene og nøje registreret, da ekspeditionen lægger til kaj i Theben. Og det hele bliver ofret til guderne, der har velsignet Hatsepsut med magt til evig tid.

Thotmosis er sulten efter magt

I mellemtiden er Thotmosis ved at vokse sig stor, og han er sulten på magten. Men Hatsepsut er ikke parat til at afgive den. Fra han er en stor teenager, sender hun ham derfor afsted på farlige togter til fremmede lande med den opgave at styrke og udvide Egyptens grænser. Hver gang sandsynligvis med håbet om, at han ikke vender levende tilbage. Men Thotmosis vender tilbage. Hver gang.

Efter 22 år ved magten dør Hatsepsut, og Thotmosis III kan endelig selv overtage Egyptens krone. Måske er det ham, der i raseri over to årtiers stedmoderlig undertrykkelse lader sin frustration få frit spil. Måske er det præsterne, der nidkært vil sikre, at ingen senere dronninger skal kunne finde inspiration i Hatsepsuts fortælling om, at guden besluttede, at deres repræsentant på jorden skulle være en kvinde. Faktum er, at nogen bogstaveligt talt forsøger at slette hende fra historien.

Slettet fra historien

Kort efter Hatsepsuts død bliver hendes navn hugget bort fra tempelvæggene og erstattet med Thotmosis III’s. De mange statuer af hende bliver med stor voldsomhed knust. Men de gigantiske obelisker viet til Amon, og væggene i hendes dødetempel, hvor man ser guderne velsigne det guddommelige barn, tør de ikke ødelægge. I stedet bliver de dækket til med gips og skjult bag nye mure. Og ironisk nok er det netop det, der gør, at guderne holder deres løfte om at lade Hatsepsuts magt bestå i tusinder af år.

Kun få andre kvinder lykkedes over de følgende årtusinder med at følge Hatsepsuts eksempel. Den bedste kendte er Kleopatra, der 1400 år senere også formår at holde sig på Egyptens trone i næsten 20 år. Men det er en helt anden historie.

Rejs til Egypten med Viktors Farmor

Egypten er om noget de store fortællingers sted! Og historien om Hatsepsut er ingen undtagelse. På Viktors Farmors rejser til Egypten dykker vi også ned i historien og de fortryllende fortællinger, der gemmer sig. 

Læs flere artikler om Egypten