Sri Lanka

Allerede tilbage i det 5. århundrede efter vores tidsregning var byen en vigtig havneby for handlen mellem Sri Lanka og landene mod vest. I det 8. århundrede besøgte arabiske handelsskibe flittigt byen, og i 1505 meldte portugiserne sig på banen. Senere kom hollænderne og briterne, der for alvor gjorde Colombo til en storby. I 1815 blev den udnævnt som hovedstad for den britiske koloni Ceylon. En rolle byen beholdt efter selvstændigheden i 1948. I 1982 blev en ny parlamentsbygning opført i forstaden Sri Jayawardenapura Kotte, der derved reelt set blev Sri Lankas politiske hovedstad. 

Men mange anser stadig Colombo som landets vigtigste by, og det er i høj grad her, man især oplever Sri Lankas moderne bykultur. Alle landets etniske grupper og religioner er samlet her, og man kan besøge både buddhistiske og hinduistiske templer, samt moskeer og kirker.

Det buddhistiske tempel Gangaramaya er eksempelvis et besøg værd. Templet stammer fra 1800-tallet og er et af byens vigtigste helligdomme. Colombo har desuden flere travle markeder, og adskillige gode museer. 

Kandy ligner ingen andre byer på Sri Lanka. For det første er der den idylliske beliggenhed mellem skovklædte bjerge ned til en smuk sø, der blev udgravet i 1807 på ordre af den sidste konge af Kandy. Dengang var Kandy et selvstændigt kongerige, men i 1815 blev det indlemmet i det britiske imperium.

Store varaner kan af og til ses ligge og dase i solen på bredden. Men det er først og fremmest det store buddhistiske Tandens Tempel, der gør Kandy til noget særligt Templet siges at huse en af Buddhas tænder, og pilgrimme fra nær og fjern flokkes til for at bede og ofre i de mange tempelbygninger. 

Flere templer er spredt rundt i byen og i de omkringliggende bjerge. Det samme er adskillige gode museer om alt fra Kandys historie til te. Særligt te-museet er et besøg værd for alle med en interesse for den populære drik og teens historie på Sri Lanka. 

Lidt udenfor byen ligger Kandys glimrende botaniske have, der tidligere kun var åben for Kandys royale familie. Her ligger også flere krydderiplantager, hvor man kan få en indsigt i både medicinske planter og de planter, der bruges til krydderier i madlavning. 

Allerede fra afstand kan man se, at Sigiriya, Løveklippen, er noget særligt. Bjerget hæver sig dramatisk 370 højdemeter lodret op over de flade omkringliggende landskaber. En sti fører hele vejen til den flade top, der er dækket af mystiske ruiner. Var det et palads, som kong Kassapa flygtede til i slutningen af 400-tallet efter at have dræbt sin bror? Eller er det ruinerne af et gammelt meditationskloster? Og hvem er de smukke kvinder, der er afbilledet på klipperne langs stien mod toppen?

For ikke at tale om de store løvefødder, man går forbi på vej mod toppen. Teorier er der masser af. Men ingen ved med sikkerhed, hvad bjerget og bygningerne på toppen har været brugt til. Sikkert er det dog, at man fra toppen har en fabelagtig udsigt over landskaberne samt resterne af de historiske haveanlæg, der kan skimtes omkring klippen. 

Bjergene nær den lille by Dambulla gemmer på en fantastisk hemmelighed. Legender fortæller, at kong Valagamba søgte tilflugt i en række huler her i det første århundrede før vores tidsregning. Han var blevet afsat ved et kup og var nu på flugt fra hovedstaden Anuradhapura.

Da han senere generobrede sin trone, forvandlede han hulerne til fantastiske templer fyldt med overdådige malerier. I mere end 2.000 år har pilgrimme taget turen op til de fem hellige huler, der i dag huser mere end 150 billeder af Buddha samt adskillige statuer. For foden af bjerget ligger et moderne tempel med en 30 meter høj Buddha samt et lille museum. Men det er huletemplerne, der er stedets helt store seværdighed. 

Anuradhapura er Sri Lankas vigtigste historiske by. I mere end 1.000 år regerede skiftende konger herfra. Det var i den periode, at buddhismen fik fodfæste i Sri Lanka, og gigantiske templer, klostre og stupaer blev opført i hovedstaden i Buddhas ære.

Ruinerne af disse kan stadig ses, og flere af stupaerne er stadig blandt Asiens største. Selvom byen for længst har mistet sin politiske magt, er Anuradhapura stadig et vigtigt pilgrimsmål for buddhister, der kommer for at bede i de gamle helligdomme. Særlig vigtigt er templet Sri Maha Bodhi, der huser en stikling fra det træ i Nordindien, som Buddha mediterede under, da han opnåede nirvana for mere end 2.500 år siden.

Det var drømme om krydderier og store rigdomme, der fik portugiserne til at bosætte sig i Sri Lanka. De lokale var ikke altid lige glade for de nyankomne, og efter en serie af sammenstød med kongen af Kandy opførte portugiserne et lille fort på stedet og kaldte det Santa Cruz. De tykke mure kunne dog ikke holde hollænderne ude, da de erobrede byen i 1640. Hollænderne genopbyggede den ødelagte by, og over de næste 200 år var fæstningsbyen en af Sri Lankas vigtigste havnebyer i handlen mellem Europa og Asien.

Da briterne overtog byen i 1796, havde Colombo overtaget rollen som landets vigtigste havneby, men skibe fortsatte med at lægge til i Galle for at handle. I dag står byen tilbage som et særdeles velbevaret eksempel på en europæisk fæstningsby i Asien. Det har sikret byen en plads på UNESCO's kulturarvsliste. Men Galle er ikke blot en museumsby. Det er en levende by, hvor livet stadig udfolder sig i de gamle gader bag de høje mure.

Ikke mange turister finder vej til Jaffna nær Sri Lankas nordligste spids. Området er hjem for Sri Lankas tamilske, hinduistiske mindretal, og det kan ses på byens mange farverige hindutempler og kvinder i lige så farverige sarier.

Jaffna var et selvstændigt tamilsk kongerige indtil portugisernes ankomst i 1500-tallet. Siden var byen i hollandsk og britisk besiddelse, hvilket ses på byens arkitektoniske arv. Efter selvstændigheden kom borgerkrigen, og i mange år var det ikke muligt at besøge området. Men nu har freden sænket sig, og det er igen muligt at udforske det hjørne af landet, der er markant anderledes kulturelt end resten af Sri Lanka. De få, der finder vej til Jaffna på en rejse i Sri Lanka, kan udforske byens smukke templer. Deriblandt Nallur Kandaswamy Kovil, der i høj grad er et besøg værd. Det samme er det gamle hollandske fort fra 1680.

Trincomalee er en anden by med en rig historie – sågar med et dansk islæt. Portugiserne kom hertil i 1500-tallet og forvandlede byen til vigtig, befæstet havneby.

I 1620 kom dele af byen på danske hænder, da en dansk flåde på 5 skibe lagde til i byen. Admiral Ove Gjedde forhandlede med Kongen af Kandy. Trincomalee blev underlagt den danske krone, der også fik monopol på handlen med Ceylon. Kongen af Kandy lovede tilmed at forsyne Gjeddes flåde med en returladning af forskellige krydderier, elfenben, perler og andre varer, og den danske konge fik lov til at bygge fæstning samt udbrede kristendommen i Trincomalee.

Det brød portugiserne sig ikke om, og i 1622 måtte danskerne flygte fra byen. Portugiserne byggede videre på det danske fort, der kan ses udefra den dag i dag. Det er også værd at besøge det nærliggende tempel Koneswaram, der ligger på en klippe med en formidabel udsigt over Det Indiske Ocean. Under borgerkrigen var Trincomalee udset af de Tamilske Tigre til at være hovedstad, hvis det var lykkedes at løsrive sig fra Sri Lanka.

Man føler sig fantastisk godt modtaget som turist i Sri Lanka. Men lokalbefolkningens gæstfrihed bliver kun endnu større, hvis man ved, hvordan man skal begå sig.

Det er eksempelvis god skik at tage skoene af, inden du går ind i et tempel eller et privat hus.

Brug kun højre hånd til at spise med. Venstre hånd må dog gerne bruges til at løfte et glas for at drikke. 

Mange buddhister anser hovedet for at være den vigtigste del af kroppen. Derfor rører man aldrig ved en anden persons hoved. Heller ikke børn. Omvendt anses fødderne for at være urene, og det er uhøfligt at pege fødderne mod andre mennesker eller Buddha-statuer. 

Sri Lankas tropiske klima indbyder til køligt og luftigt sommertøj. Heldigvis har srilankanerne en ganske afslappet holdning til påklædning. Shorts til knæene og t-shirts er fint en del steder i Sri Lanka. Også for kvinder. 

Undtagelsen er i landets mange helligdomme, hvor det forventes, at man er mere konservativt påklædt. Her er korte nederdele, shorts og stropbluser ilde set for kvinder. Det er vigtigt, at skuldre og knæ er dækkede. Shorts til mænd kan gå nogle steder. Især hvis de går ned til knæene. Men de lokale ville næppe besøge et tempel iført shorts. 

Alle forventes at tage skoene af ved indgangen til tempelområdet og gå på bare fødder rundt i templet. Det kan for nogle være lidt ubehageligt pga. varmt sand og fliser samt småsten. Medbring evt. et par sokker til at tage på i tempelområderne. 

Det kan være køligt i bjergene, så man bør medbringe en trøje og en let vindjakke.

Sri Lanka er et fantastisk fotogent land, og motiverne står i kø. Langt de fleste srilankanere har ikke noget imod at blive fotograferet. Så længe de bliver spurgt først. 

Undgå dog at tage selfies af dig selv foran en Buddha-statue. Det er ikke velset at have ryggen til Buddha.  

Folk forventer drikkepenge. Omkring 10% er fint i restauranter, mens 1 dollar i rupees er passende til folk, der passer på skoene foran templer eller bærer kufferter op på værelset. 

Sri Lanka har ligesom Danmark 220 volt vekselstrøm. Stiktyper varierer meget. De fleste steder vil du kunne bruge de danske 2-ben-stik. Men du kan ikke være helt sikker på det. Så det er bedst at medbringe en adapter, der passer til flere forskellige typer stik.