Berberne i det centrale Høje Atlas

Det landlige miljø, der har ændret sig meget lidt i flere generationer, er både fascinerende og komplekst. Mange steder i Atlas bjergene byder dette miljø på både fattig og tilmed fjendtlig natur. På bunden af dalene kan landbrug – takket være overrisling – praktiseres næsten hele året, mens der i resten af området kun kan dyrkes kvægavl på nomade-basis.

Berbernes kultur

Berbernes arkitektur er kraftfuldt og massivt bygget i sten og ler og er stærkt integreret i de steder, hvor der bygges. Arkitekturen er også repræsenteret ved nomadernes telte, der hovedsageligt består af sorte, vævede duge. Teltene skaber på trods af det hårde klima kun ly og simpel overdækning i højde med jorden. Disse simple telte betragtes af mange som et symbol på mobilitet og frihed.

Generelt er berberne modstandere af politiske hierarkier. Som erobrere, vejvisere og karavanerejsende mellem den atlantiske slette og Sahara har berberne dog altid haft og har i stadig større grad forbindelse til det øvrige Marokko og udlandet.

De berbiske kvinder i Høje Atlas virker friere end de marokkanske kvinder i byerne, bl.a. fordi de færdes offentligt uden slør og ofte vælger deres ægtemand selv. I det hele taget har ritualerne omkring den ugifte kvinde og vejen til brylluppet stor betydning for berberne den dag i dag.

Festerne er vigtige for berberne. De markerer årstiderne og regulerer det fælles liv. Nogle af festerne er religiøse, mens andre bygger på landbrugsritualer. Som en form for ritual er dansen tæt forbundet med musik, sang og poesi. Hoveddansen hedder Ahouach, hvor mændene trommer på rammer, som de holder i den ene hånd, mens de slår med den anden. Sangerne synger melodiske, poetiske sange til fyrig musik og de smukt klædte kvinder danser i en cirkel.

Berberkvinderne spiller en vigtig rolle i familielivet, men som regel er det også kvinderne, der må udføre det hårdeste og mest ensformige arbejde som at hente vand og brænde. Derudover kommer deres rolle i samfundet også til udtryk gennem deres kunsthåndværk.

Demografi og historie

I dag er der mere end 30 millioner indbyggere i Marokko. Ca. halvdelen bor i byerne, mens den anden halvdel – berberne – hovedsageligt bor på landet. Arabisk er det officielle sprog i Marokko, men berberne taler stadigvæk forskellige dialekter af sprogstammen Tamazight.

Berberne kan over en bred kam deles op i tre folkegrupper: nomaderne eller semi-nomaderne, Shluh-folket (det centrale og vestlige Høje Atlas samt i Anti-Atlas) og Rif-folket (Rif-området).

Berberne er Marokkos oprindelige folk og blev omvendt til Islam af araberne under invasionerne fra 700-tallet til 1100-tallet. Herefter udviklede de sig til stolte, uafhængige muslimer og tapre krigere. Berberne har fastholdt deres egen unikke livsstil, rodfæstet i Marokkos historie og kongebyer. De opfatter sig selv som adskilt fra andre mennesker og som tættere på Gud. Berbernes liv og skikke er nært beslægtet med Islam, men er i sig selv dårligt kendt, bl.a. fordi deres skikke også er knyttet til et ældre trosgrundlag.

Det samlede antal berbere i verden anslås til ca. 25 millioner. Ud over Marokko lever hovedparten af berberne i Algeriet, Libyen, Mali, Mauretanien, Niger, Tunesien og på De Kanariske Øer.

Se alle vores artikler om Marokko