En rejse på Amazonfloden

På sejladsen oplever vi forskellen på verdens største floder: Rio Negros endeløse og vilde regnskove og de levende skove omkring floden Amazonas. Vi ser de skarpe kontraster og de forskelligartede bevoksninger omkring disse floder.

Rio Negro har en farve som mørk vin. Det er en såkaldt ”gammel flod”, hvor der stort set ikke er næringsstoffer i vandet, da de er vasket ud gennem tiden. Det syreholdige vand har udviklet et meget forskelligartet plante- og dyreliv, som er unikt i hele Amazonas. Der er meget få planter, da vandet er næringsfattigt – det er stort set kun vandhyacinter der kan leve i Rio Negro. I nogle af Negros bifloder er der ”hvidt vand”, og her er der mange forskellige vandplanter.

I kontrast til Rio Negro står det hvidbrune vand fra Rio Solemões. Det er fuldt af materiale, der er eroderet fra Andesbjergene, som er en af verdens yngste bjergkæder. Hertil kommer masser af næringsstoffer ud i vandet sammen med træer, der er rykket op med rod og med hele små øer af flydende vegetation. Vandet her er mudret og tykt og med stærk strøm.

Sejladsen fører os til ”Encontra das Aguas”, hvor Rio Negro og Rio Solemões løber sammen og bliver til Amazonfloden. Her mødes det varme sorte vand i Rio Negro med det tætte jordfyldte vand i Solemões, og overfladen bobler opad og hvirvler i mange kilometer.

Langs denne stærke deling af vandene oplever man delfiner springer op for derefter at dykke ned i det sorte vand efter føde. Det sorte vand og det lyse vand flyder side om side i mange kilometers længde uden at blandes – det skyldes, at Rio Solemões flyder hurtigere end Rio Negro.

Biodiversitet i verdensklasse

Da vandrige floder understøtter et rigt dyreliv. Amazonas er det sted i verden, hvor man har den største biodiversitet. Det betyder dog ikke, at alle dyrene stiller op til fotografering. Man skal være god til at få øje på dem og have en rigtig god kikkert med, for at få dem tæt på.

Antalsmæssigt ser vi flest fugle. Når vi lægger ud fra Manaus lægger vi først mærke til gribbe, terner og mågefugle. Længere oppe ad Negro dukker der forskellige hejrer op. Også papegøjer, tucaner og ørne. Senere lægger vi mærke til væverfugle, kingfisher og mange andre.

En særlig fugl i Amazonas er hoatzinen. Den flyver meget besværet og anses for at være verdens ældste fugl – en slags missing link mellem dinosaurerne og fuglene. Ungerne har tænder i næbbet og gribekløer i vingens knæk. Når en fjende nærmer sig reden lader de sig dumpe i floden, flyde med strømmen et stykke, hvorefter de bruger gribekløerne til at klatre tilbage til reden. De voksne fugle har grønligt kød, der har en meget bitter smag – derfor har hoatzinen ikke fjender. De holder til i krat tæt ved floden.

Vi oplever også den fascinerende kolibri. Den kendes let på sin størrelse og lyden fra vingerne – men den er svær at fæstne blikket på, da den er utrolig hurtig.

På sporet af delfiner og jaguarer

I vandet oplever vi delfinerne – vi kan være heldige at observere dem lege tidligt om morgenen.

Der findes to typer ferskvandsdelfiner i Amazonas: Den grå og den lyserøde delfin. De er nemme at kende fra hinanden, da den lyserøde delfin har en lang snude og en særlig aflang og lav rygfinne.

Er de tæt på, kan man selvfølgelig kende dem på farven.

I vandet kan vi se caimans – især om aftenen. I flere af Rio Negros bifloder lever den fredede kæmpeodder – den er meget sky og vi skal være heldige at komme på tæt hold af den. Ser man ned i vandet, er der fisk at opleve i det klare vand i bifloderne – og ferskvandsrokker, der dog er meget godt camoufleret.

På land er det sporene fra de større dyr vi ser i højere grad end dyrene selv: jaguarspor kan man være heldig at se – ellers er det vildsvin og bæltedyr der efterlader karakteristiske spor fra deres natlige aktiviteter. Også capivaren – verdens største gnaver – er der spor efter.

Aber kan vi høre og være heldige at følge fra jorden, når de springer fra træ til træ. Dovendyr er der også, men de er godt camoufleret – til gengæld flygter de ikke, når man først har fået øje på dem.

Edderkoppens hængekøje

Krybdyr og padder – vores guider kender de karakteristika der er ved deres skjulesteder, så de kan måske lokkes frem – ligeså med flagermus. Insekter og edderkopper – det er en brøkdel af dem som er synlige om dagen. Den store ”silkweb-spider”, som spinder verdens stærkeste net, er nem at spotte, ligesom tarantellens “hængekøje” let lader sig finde. Så må vi se, om der er nogen som har mod på at lokke dem frem!

Forskellige myrearter ser og hører vi om – deres fantastiske organisation og specialisering. Der er “bulletants”, som er meget aggressive, hærmyrer og bladskærermyrer – blot for at nævne nogle få.

Selve skoven har også meget at lære fra sig, og de lokale guider deler gerne ud af deres viden om, hvordan skoven og planterne bruges som medicin, som føde eller byggematerialer.

Se alle vores artikler om Sydamerika