Gummistøvler i kongeriget i himlen

Inde på Sydafrikas højslette ligger et forunderligt, fattigt og charmerende lille land bestående af høje bjerge. Ved grænseovergangen nær hovedstaden Maseru bliver vi hilst velkommen af et banner med teksten: ”The Kingdom in the sky welcomes you”.

Det skyhøje kongerige er Lesotho. En grøn nation omgivet af Sydafrika på alle sider. Højeste punkt er ca. 3.800 meter, det laveste 1.400. Dermed er det lille afrikanske kongerige den nation i verden med det højest beliggende lavpunkt.

Gummistøvler og drikkevand

Noget af det første, der springer i øjnene, er, at alle her i Lesotho vader rundt i gummistøvler, selv om solen skinner fra en næsten skyfri himmel, og temperaturen er over 20 grader.

Gummistøvler i Afrika?! Jeg mindes med gru, hvordan der tilbage i folkeskolen lugtede i gymnastiksalens omklædningsrum, når en regnvejrsdag pludselig slog over i en varm solskinsdag.

Men ret skal være ret. Det regner meget i Lesotho. Så meget, at rent drikkevand til den sydafrikanske metropol Johannesburg er kongerigets vigtigste eksportvare.

Efter grænsen sætter vi kurs mod vores hotel i en lille landsby nær byen Mafeteng. Hytte-hotellet oser af rustik charme. Her er intet overflødigt, men indretningen passer perfekt til et hotel ude på Lesothos bøhland. Landskabet kan tage pusten fra enhver lavlænding. Bjergene skyder i vejret på den anden side af en bred dal, og skyernes skygger på bjergene får dem til at lyse i alskens grønne afskygninger.

I landsbyen klos op ad hotellet består forretningsgaden af en stribe blå containere langs en mudret sti. Denne formiddag er der kun aktivitet hos landsbyens fastfood-mutter, der rører rundt i et par store gryder med fårekød, kartofler og grøntsager over gasblussene.

Ølbryggerne

Landsbyen har flere ølbryggere. Når en af dem har brygget, hejser hun en kurv op i en stang uden for huset. Hos en yngre enke får vi en smagsprøve – bittert, og kun på ca. 2 %. Men sådan skal den være, og hendes salg går godt. Ølbrygning er en niche for AIDS-enker. Dem er der mange af i det sydlige Afrika, hvor udbredelsen af AIDS indtil for få år siden havde karakter af en epidemi.

Landsbyhusene er enten lerklinede hytter eller bygget af tilhuggede kalksten, alle med et blikskur-lokum i baghaven. Ikke alle har rindende vand. Men udpræget fattigdom er ikke til at få øje på.

Faktisk er der flere tegn på voksende velstand i form af store husdyrflokke. Men de bærer desværre også kimen i sig til fattigdom. Husdyrene græsser uhindret markerne helt i bund. Uden rødder til at holde på jorden, eroderer jorden. Erosionen rammer de øverste og mest frugtbare lag. Forhåbentlig får Lesotho snart andre velstandsmålere end store husdyrhold.

En times gang fra hotellet, knap så meget på hesteryg, er der opdaget velbevarede hulemalerier, udført af khoikhoi’er – dvs. ”buskmænd” eller ”hottentotter” – for blot nogle hundrede år siden. Fantastiske, farvelagte malerier af bl.a. jagt på vilde dyr, der ikke længere findes i Lesotho. Den røde farve er skabt ved at blande dyreblod og ler. Noget af det mest fascinerende ved malerierne er, at de i stil og teknik minder utroligt meget om de 10.-12.000 år gamle hulemalerier, man har fundet andre steder i Afrika og i Europa.

Lesotho er et af mange højdepunkter på turen ”Det bedste af Sydafrika”, der i dén grad lever op til titlen.

Se alle vores artikler om Afrika