Ring til os 86 22 71 81       Nyhedsbrev       Trustpilot 4,5 starts

Det sydkoreanske køkken

Gastronomien i Sydkorea tiltrækker madentusiaster fra hele verden. Vi undersøger det unikke og velsmagende køkken her i artiklen samt hvilke retter, du ikke kommer udenom.
Et gadekøkken i Sydkoreas hovedstad Seoul. Foto Anders Stoustrup

Skrevet af

Eva Kirstine Brünnich

Eva har rejst i store dele af verden og er i dag bosat i Marrakesh, hvor hun arbejder fra.

Hvor mange lande kan prale af at have madlavningsteknikker på UNESCO's liste over immateriel kulturarv? Sydkorea kan. Metoden kaldes kimjang og beskriver den traditionelle tilberedning af nationalikonet kimchi.

Sydkoreas kulinariske historie er rig og mangfoldig, præget af unikke smagskombinationer og traditionelle teknikker. Det sydkoreanske køkken er kendt for dets stærke smage, fermenterede ingredienser og en harmonisk balance mellem søde, salte, sure og krydrede elementer. Ris, grøntsager, fisk og skaldyr samt kød udgør hovedbestanddelene, mens mejeriprodukter stort set er fraværende i den traditionelle kost.

Måltider består ofte af mange små retter serveret til ris, og almindelige ingredienser inkluderer sesamolie, doenjang (fermenteret bønnepasta), sojasauce, hvidløg, ingefær, gochugaru (peberflager), gochujang (fermenteret rød chilipasta) og nappakål. 

På vores rejser til Sydkorea dykker vi ned i landets rige køkken og lærer om de kulturelle traditioner bag retterne.

Den kendte sydkoreanske ret kimchi er lavet på fermenteret kål. Foto Viktors Farmor
Den sydkoreanske ret kimchi. Foto Viktors Farmor

Traditionelle retter du ikke må gå glip af i Sydkorea

Du kender formentlig til kimchi, men hvad med bibimbap? Eller bulgogi? Det sydkoreanske køkken tiltrækker med sin imponerende blanding af smag, teksturer og farver madentusiaster fra hele verden, og der er særligt tre ikoniske retter, du ikke kommer udenom under et besøg i Sydkorea: 

Kimchi er et uundværligt element i næsten ethvert koreansk måltid. Den fermenterede kål findes i utallige varianter, afhængigt af region og sæson. Kimjang, processen med at lave kimchi, er en grundlæggende del af det sydkoreanske køkken. Den traditionelle kimchi fremstilles ved at fermentere kinesisk kål eller radise i en krydret blanding af chili, hvidløg, ingefær, salt og sukker. Sydkoreanske husmødre bruger ofte gamle familieopskrifter til at skabe deres egen unikke kimchi, og der findes endda specielle køleskabe designet til at opbevare og modne kimchi. 

Det unikke koreanske køkken er en oplevelse i sig selv med fx retten Bibimbap. Foto Viktors Farmor
Den sydkoreanske ret Bibimbap. Foto Viktors Farmor

Bibimbap er en sydkoreansk klassiker og kendt for sin harmoniske blanding af farver, smag og teksturer. Navnet betyder "blandet ris" på koreansk, og retten består typisk af en skål dampet ris toppet med sauterede grøntsager, krydret chilipasta, soyasauce og et stegt eller råt æg. Ofte tilføjes marineret kød. Bibimbap serveres enten i en almindelig skål eller i en varm stenskål, hvor risene bliver sprøde i bunden, hvilket tilføjer tekstur til retten. Den autentiske oplevelse indebærer, at du selv blander ingredienserne, så alle smagene kombineres.

Bulgogi – eller ”ildkød” – er en tredje stjerne i det sydkoreanske køkken og navnet på den berømte sydkoreansk barbecue. Retten består af marinerede skiver af oksekød, som grilles eller steges. Kødet marineres i en blanding af soja, sukker, sesamolie, hvidløg og peber, hvilket giver det en sød og krydret smag og en karamelliseret overflade. Bulgogi serveres ofte med ris, dampede grøntsager og kimchi. Selv om oksekød er den mest almindelige variant af bulgogi, kan retten også tilberedes med svinekød, kylling eller endda skaldyr.

Fiskemarkedet i Busan. Foto Anders Stoustrup
På fiskemarked i Busan med et væld af forskellig fisk og skaldyr. Foto Anders Stoustrup

Opdag Sydkorea gennem maden

Sydkoreas madkultur afspejler landets rige historie og varierede geografi. Gennem århundreder har det koreanske køkken udviklet sig med påvirkninger fra indenlandske traditioner og udenlandske handelsforbindelser. Historiske begivenheder og regionale forskelle har også formet det koreanske køkken, hvilket gør hver provins unik med sine egne specialiteter og ingredienser.

Fra gadekøkkener til fine dining byder en rejse gennem Sydkorea på kulinariske oplevelser, du ikke glemmer med det samme – om det er kolde glasnudler (Japchae) serveret med grøntsager og kød eller fisk så frisk, at den spræller hele vejen til tallerkenen.

I Seoul og Gyeonggi-do kombineres moderne og traditionelle smage med retter som Bulgogi og Bibimbap. Jeolla-provinsen, kendt som Sydkoreas madkammer, byder på smagfulde retter som Jeonju Bibimbap og Namdo-style banchan.

Gyeongsang-regionen, der omfatter Busan og Daegu, er berømt for sine fisk og skaldyr samt stærke og krydrede retter som Nakji Bokkeum (stir-fried blæksprutte). Gangwon-provinsen byder på rustikke retter som Makguksu (kolde boghvedenudler), mens Jeju-øen er kendt for Haemul Jeongol (skaldyrsgryde), som afspejler øens maritime kultur.

Retten Haemul Jeongol er en sydkoreansk skaldyrsret Sydkorea. Foto Viktors Farmor
Haemul Jeongol er en sydkoreansk skaldyrsret. Foto Viktors Farmor

Spis som en lokal: Dyk ned i det sydkoreanske køkken

At spise som en lokal i Sydkorea er at gå på opdagelse i et kulinarisk eventyrland. Gå ombord i Seouls livlige street food markeder som Gwangjang, Dongdaemun og Namdaemun, og kast dig over Tteokbokki, krydrede risnudler, eller Bindaetteok, fyldige mungbønnepandekager.

Hop ind på de små restauranter og bestil Kimchi Jjigae, krydret kimchi-gryde, eller Samgyeopsal, grillet svinekød med kimchi og sojapasta.

Gå herfra ombord i madgaderne Myeongdong i Seoul eller Jagalchi Fish Market i Busan, hvor du kan smage på alt fra friske skaldyr til innovative street food-kreationer.

Og nu vi er ved det eventyrlystne – så tøv ikke med at kaste dig ud i san-nakji, som er en eftertragtet delikatesse med næsten helt friske tentakler fra en lille blæksprutte. San-nakji serveres rå og spises ofte ved Sydkoreas kystområder. 

Læs alle vores artikler om Sydkorea