Steppekløfter, skovsøer og syngende sand
Kæmpelandet Kazakhstans naturperler findes i bjerge, kløfter og skove.
Verdens 9. største land Kazakhstan på over 2,7 mio. km2 kan umiddelbart se fladt og ensformigt ud med sine endeløse stepper. Og hvor skal man begynde, hvis man gerne vil opleve noget særligt af dette enorme land? Et godt bud er rejsen Kazakhstan og Kirgisistan, hvor vi drejer væk fra alfarvej og besøger nogle af landet smukkeste steder.
Æblernes by
Den gamle hovedstad Almaty – æblernes by – er i dag landets kulturelle centrum. Det ligger svalende for foden af bjergene mod Kirgisistan. Selv om den officielle hovedstad af politiske årsager er flyttet til Astana inde midt på den store slette, betragter de fleste kazakhere stadig Almaty som den ”rigtige”. Embedsmænd, der nu er tvunget til at arbejde i Astana, kan næsten ikke vente med at komme hjem igen til Almaty i weekenderne.
Almaty er en blanding af russisk og kazakhisk arkitektur og kultur. På markedet kan man finde såvel kaviar som hestekød. Og efter et kort ophold i byen går turen videre mod øst. De uendelige stepper kan være et flot syn i sig selv, hvor man pludselig møder en kamelflok, der venter på at en lastbil skal komme forbi og måske tabe noget af sin last af korn eller frugter.
Naturreservatet Altyn Emel
Men så drejer vi væk fra hovedvejen og opsøger nogle af de gemte perler. Vi besøger naturreservatet Altyn Emel. Her kan man med lidt held se den stærkt udryddelsestruede przewalski-hest, der kun findes i et ganske lille antal i vild tilstand. Derfor udsættes der nu heste fra zoologiske haver over alt i verden i reservatet i håb om at forøge bestanden. Man kan også være heldig at se den specielle kulan – et vildæsel.
I Altyn-Emel findes det helt særlige fænomen – de syngende sandklitter. En unik sandformation, der ved bare en lille smule blæst får sandfygningen af de relativt store sandkorn til at frembringe en hvislende eller ”syngende” lyd. Afhængig af vindstyrke og vindretning kan sandet spille som et orgel eller lyde som en tromme. Og ved at gå på toppen af sandklitterne kan man komponere sin egen musik.
Imponerende kløfter og søer
Efter et langt stræk med næsten golde klipper i alskens farvenuancer venter flere storslåede naturoplevelser. Hvis man ikke lige vidste det, så kan det være svært at finde Kazakhstans svar på Grand Canyon – Charynkløften.
Man skal helt hen til parkeringspladsen ved kløften, før stedets skønhed åbenbarer sig. Som en dyb revne i jorden bugter kløften sig et par km nedad og nedad for at ende i en brusende flod.
Vandreturen derned går gennem smukke klippeformationer, hvoraf nogle er kæmpeklipper, der synes at balancere på klippesiden som en balletdanser på tæerne. Men alligevel vælter den ikke og har stået på ”tåspidsen” i hundreder, ja måske tusinder af år.
Ikke mindst de små skyggefulde steder i kløften virker som et lille paradis fra den ofte glohede steppe ovenfor. Og når man endelig er nået frem til floden, belønnes man med lidt mere kølighed fra træernes skygge og det kolde vand.
Det samme oplever vi i de tætte nåleskove. Pludselig brydes de tætte trækulisser af dybblå skovsøer. Det er Charyn-søerne, der går op i tre etager mod grænsen til nabolandet Kirgisistan.
Her kan man vandre i både et par timer eller en hel dag, alt efter kondition eller lyst. Et på en gang både idyllisk og vildt landskab som i Norges eller Sveriges vildmarker. Her findes los, bjørn og ulv, selv om man skal være heldig for at se dem.
Man kan også leje en hest og ride ad de små skovstier. For ligesom i Kirgisistan er hesten det allesteds nærværende transportmiddel.