Beshik Toi

Fødslen af et barn er et af de mest gribende øjeblikke i enhver familie.

Før i tiden betalte forældrene et sendebud for at sende nyheden ud til familie, venner og naboer, så babyen kunne forblive uset i fyrre dage indtil barnet blev stærkere og kunne beskytte sig fra dårlig aura og menneskers negative energier.

Umai-Ene beskytter barnet

Nu til dags holder barnets forældre stadigvæk en stor fest for familie, venner og naboer efter fyrre dage.

Det er her, at barnet officielt lægges ned i vuggen. Den er lavet af enebær træ, som regnes for at være helligt og i stand til at jage dårlige ånder væk. De mest respekterede, ældre kvinder får ansvaret for at lægge babyen i vuggen, de velsigner barnet og siger en bøn. Først tager de vuggen og renser den med brændt enebær træ og lårknogler fra får, der også blev brugt som talisman mod dårlige ånder.

Efter at de har redt vuggen og lagt babyen ned i den, beder de deres bønner og synger vuggeviser for at få barnet til at sove. De siger ”May Umai-Ene beskytter dette barn, giver ham et godt helbred og glæde og vogter ham, når han sover”. Umai-Ene er en gudinde, der beskytter børn og vogter over familiens glæde. Efter at barnet er faldet i søvn, skal moderen tage vuggen med barnet i og neje for de ældre kvinder fem gange for at takke dem for, at de har velsignet barnet.

Dette ritual efterfølges af en stor fest med masser af mad og traditionelle lege/spil.

Unikt design af vuggen

En barnevugge tager en særlig plads i den kirgisiske kultur; den bliver ikke kun brugt til at følge forgængernes traditioner, men bliver også af mere praktiske grunde.

Vuggen er unik på den måde, at den underneden har et lille toilet, der gør, at babyen kan sove uforstyrret i flere timer. Dette udføres rent praktisk ved hjælp af specielle rør lavet af fåreknogler eller træ, der fortrinsvist placeres mellem babyens ben. Med disse vugger kan de ældre søskende nemmere tage sig af deres mindre søskende, når moderen har travlt med bl.a. husligt arbejde og madlavning.

Forberedt på livet

Det næste meget vigtige stadie i et barns liv er, når barnet tager sine første skridt. Hertil har man knyttet en tradition kaldet Tushoo Kesuu Toi. Det er en skik at binde barnets ben sammen med hvidt og sort reb, der symboliserer, at man i livet skal være forberedt på, at både gode og dårlige ting kan ske.

Forældrene holder barnets hænder for at sikre, at han/hun ikke falder.

En gruppe frivillige børn står i modsatte retning klar til at løbe hen mod barnet. Afstanden mellem dem er ca. 100 meter. På kommando løber børnene ivrigt hen imod babyen for at komme først og for at få æren af at skære rebet over.

Der er ingen tvivl om, at børnene også motiveres af den gave, som de kan få for at komme først. Idéen er, at barnet højst sandsynligt tager sine første skridt efter dette ritual og troen på, at det virkelig er sådan, er så stærk hos det kirgisiske folk, at denne tradition stadigvæk holdes i hævd den dag i dag.

Se alle vores artikler om Centralasien