Formiddagstur i Jerusalem
En muslimsk familie har nøglerne til den mest hellige kirke i den kristne verden.
Den Hellige Stad. Davids By. Den Gyldne Stad. Jerusalem har mange navne - byen har en særlig plads i verdenshistorien. Her stod kong Davids tempel, her blev Jesus korsfæstet, herfra steg Muhammed op gennem de 7 himle. Her beder ortodokse jøder ved Grædemuren. Kristne pilgrimme bærer kors på Via Dolorosa. Og muslimer holder fredagsbøn i retning af Mekka.
Vandring i historien
Man vader ganske enkelt i historien, når man besøger Jerusalem. Læs blot, hvad man kan opleve på en enkelt dags tur-de-force gennem den gamle by.
Oversigten får vi på Oliebjerget lige øst for det gamle Jerusalem. Herfra ser vi blandt andet klippemoskeen med den gyldne kuppel og Al-Aqsa moskeen, der er det 3. helligste sted i Islam. Vi går ned af bjerget, og nede i dalen går vi gennem Getsemane Have. Det var her, Jesus blev arresteret Skærtorsdag aften. Og det stadig en have, om end den sikkert var større dengang.
Kort tid efter går vi ind ad Løveporten. Nu står vi i den gamle del af Jerusalem. Den består af 4 dele: Et muslimsk, et kristent, et armensk og et jødisk kvarter. Vi er i det muslimske, og vi rammer Via Dolorosa. Smertens Vej. På Via Dolorosa passerer vi 13 stationer, der alle refererer til Langfredag. Her blev Jesus dømt til døden, der begynder han at bære korset. Her falder han første gang, der møder han sin moder.
Gradvist bevæger vi os ind i det kristne kvarter, og til sidst står vi i Gravkirken, hvor den sidste station findes: Stedet, hvor Jesus lægges i graven, og altså genopstår fra påskemorgen. Vi er nu i det allerhelligste i kristendommen. Gennem tiderne har kirkesamfundene været i strid om, hvem der havde herkomst til Gravkirken.
Det er endt med en fredsaftale, der fordeler kirkens rum mellem den romersk-katolske, græsk-ortodokse, armenske, syrisk-ortodokse, koptiske og etiopiske kirke.
Men ingen af dem har nøglen til kirken. Det har en lokal muslimsk familie. Og sådan har det været siden hærføreren Saladin erobrede byen i 1187.
Når vi kommer ud fra Gravkirken, går vi gennem det armenske kvarter. Lidt udenfor bymuren findes et rum, hvor man mener, den sidste nadver fandt sted. Ikke langt derfra findes kong Davids grav. David står for jødedommen som den store samler, der etablerer Jerusalem som hovedstad. Og nu er vi på vej til det jødiske kvarter med mange spændende synagoger. Men frem for alt skal vi til Grædemuren.
Grædemuren er en del af Salomons tempel, der blev ødelagt af romerne år 70 efter Kristus. Ortodokse jøder med slangekrøller står ved muren. De klager egentligt over tabet af deres tempel. Grædemuren regnes for jødedommens helligste sted.
Et historisk overflødighedshorn
På få timer har vi gennemgået den ene skelsættende begivenhed efter den anden fra religionshistorien. Vi har bevæget os indenfor bare 1 kvadratkilometer. Det er næsten utroligt, og i hvert fald tankevækkende.
Gadebilledet har været præget af vidt forskellig påklædning: Religiøse ortodokse, sekulære mennesker i moderne tilsnit, muslimer, pilgrimme i ens tøj, turister i broget tøj. Sprog fra alverdens lande har lydt i ørerne.
Og vi har kun løftet en flig af landet Israel. Der er stadig Genezareth sø, Masada-klippen, Bahai-templet i Haifa, den antikke by Cæcarea ved kysten, Nazareth, Golan-højderne, metropolen Tel Aviv. Og meget mere. Det Hellige Land er et overflødighedshorn af historie – og mest mærker man dette i Jerusalem.