Lawrence af Arabiens ørkenlejr
Det er tidlig morgen og ladet på vores fire jeeps er foret med uldne fåreskind, så man alligevel kan sidde lidt behageligt, mens bilerne med vores beduinguider drøner gennem sandet. Det bumper dog ikke ret meget, da sandet næsten er blødt som sne at køre i.
Den første time er det måske lidt koldt at sidde i det fri, men herefter er det den eneste måde at besøge Wadi Rum på. Op ad dagen bliver det meget varmt, og så bliver den friske vind en velkommen naturlig aircondition. I den tidlige morgenluft kommer alle duftene fra ørkenens sparsomme planter også til sin fulde ret.
Inden solen bliver for kraftig op ad dagen, er det tidlige lys også optimalt til at få alle farvenuancerne frem. Sandets farver kan skifte fra rosa til orange og gult. Klipperne findes i farver fra hvid til sort og blåt. Er der helt skyfrit får man den flottest lyseblå himmel.
Wadi Rum er nu et beskyttet ørkenområde, der er berømt for sine utroligt smukke naturpanoramaer. Tidligere var aktive beduiner her, men i dag arbejder de fleste som guider. Og kort efter starten på vores lille safari stopper bilerne op foran en stor bred slette mellem to lave klippeformationer. ”Her blev Lawrence of Arabia optaget”, fortæller guiderne.
En arkæolog går i krig
Wadi Rums næsten eventyrlige landskaber er blevet brugt i utallige storfilm. Som Mars-landskab i filmen The Martian med Matt Damon. Men ikke mindst i den klassiske storfilm Lawrence of Arabia med Peter O´Toole i hovedrollen. I modsætning til filmen om Mars har scenerne og historierne i Lawrence of Arabia-filmen en virkelig baggrund.
T.E. Lawrence var en engelsk arkæolog, der blev stærkt fascineret af den arabiske beduinkultur i ørkenen. Han blev senere officer i de engelske styrker, der allierede sig med ørkenstammerne i tiden omkring 1. Verdenskrig. Lawrence blev engelsk forbindelsesofficer til oprørerne, og han deltog aktivt i deres angreb på de tyrkiske osmanner.
Og netop Wadi Rum var oprørernes hovedkvarter. Fra forskellige lejre i dette område udgik angreb mod tyrkerne. I udkanten af Wadi Rum ses en jernbane, hvor en troppetransport med osmanniske soldater blev angrebet. I dag bruges jernbanen til fragt af fosfat, som er en af Jordans store ressourcer og eksportindtægter.
Visdommens syv søjler
Lawrence of Arabias oplevelser er beskrevet i bogen Visdommens Syv Søjler. Efter flere stop på turen, hvor vi tager det ene flotte foto efter det andet, kommer vi til en lille slugt med et beduintelt indrettet som tehus. I en stor sten udenfor er ridset et portræt af Lawrence.
En takket bjergtop i nærheden har fået tilnavnet Visdommens syv søjler efter Lawrences bog.
Ved en af de mange små kilder fortæller historien, at Lawrence og den arabiske oprørsleder Faisal vandede deres kameler, mens de planlagde deres angreb på osmannerne ved Aqaba længere mod syd.
Man kan sagtens fornemme historien om Lawrence på et par timers kørsel her i Wadi Rum. Men der er også helleristninger fra de tidligste mennesker, såvel som spor af nabatæerne. Det handelsfolk, der havde det storslåede Petra nogle timers kørsel herfra som hovedstad.
Men en ekstra oplevelse er at tilbringe natten i Wadi Rum i en camp og opleve både solnedgang og solopgang. Det kan man bl.a. på Viktors Farmors Rundrejse i Jordan.