Forunderlige Kappadokien

For landskaberne er så utrolige. Som om nogen har sænket en eventyr-kulisse ned over den anatolske slette.

Kappadokien ligger i det centrale Tyrkiet, og de geologiske formationer er dannet gennem erosion. Støv og lava fra vulkanske udbrud for 60 millioner år siden er størknet i forskellig hårdhed, og er derfor eroderet af vind og vejr i varierende grad. Tilbage står de magiske formationer, vi kender i dag, og som gør Kappadokien til et jordisk eventyrlandskab.

Hugget ud af klippen med håndkraft

Og mere end det. Kirkerum og klostre, hugget ud af den bløde klippe af kristne munke, gør blot det hele endnu mere eventyrligt.

Frilufts-museet i Göreme er centralt for ethvert besøg i Kappadokien. Alle kirker er hugget ud af klippen med håndkraft. Den lokale tradition siger, at der har været 365 klippekirker. En for hver dag i året. I dag er der cirka 30, der er åbne for os.

Udefra afsløres kirkerne kun af trappen og indgangen. De tjente som tilflugt for kristne menigheder under tyrkiske besættelser af Lilleasien efter år 100. Men de er hugget ud af klippen meget tidligere.

Tidlige bosættelser

De første bosættelser har været efter Paulus´ missionsrejser i år 53. Mange tidlige kristne bekræftede deres religion ved at leve i askese i 40 dage – efter de 40 dage mellem Jesu opstandelse og himmelfart. Men gradvist blev det en livsform. Man boede i sin hule oppe på klippesiden, og havde køkkenhave i dalen nedenfor. Selvforsyning – og isolation.

Mange af kirkerne har meget fine og velbevarede kalkmalerier. Den byzantinske indflydelse er tydelig, om end stilen er enkel. Temperaturen i hulerne har været konstant, og tufstenen har dannet en god bund, så farverne i kalkmalerierne er meget levende den dag i dag.

Byen Uchisar er et andet must på en rejse gennem Kappadokien. Uchisar er bygget omkring et højt og spidst bjerg dannet af vulkansk tuf. På toppen, som er det højeste punkt i Kappadokien, ligger Uchisar Slottet. Fra dette citadel er der en imponerende udsigt ud over dalen.

Underjordiske byer

Et tredje eventyrligt fænomen er de underjordiske byer. De er blevet lavet som tilflugt for kristne. Kaymakli har været i 8 etager, og bestået af mere end 100 tunneller. Den har været forbundet med nabobyen Derinkuyu. De underjordiske byer har været store nok til at kunne huse 20.000 mennesker, husdyr og forråd.

I øvrigt bruges de nu forladte byer stadig til opbevaring. De har været delvist åbne for besøg siden 1960erne, og vi ser dem på vores rejser til Kappadokien.

Se alle vores artikler om Mellemøsten