Quilmes-folket

De spanske erobrere beskrev i 1500-tallet flere oprindelige folkestammer i Sydamerika. Blandt stammerne i det nordvestlige Argentina tillægges Quilmes-folket en særlig mytisk karakter og særegen aura, der gør dem til en af de mest berømte oprindelige stammer i Argentina.

Man er endnu ikke klar over, hvor Quilmes-folket stammer fra, men på grund af ligheder med peruvianske oprindelige folk vurderer man, at de er kommet fra nord. Gennem ca. 600 års bosætning i Calchaqui Dalen opnåede Quilmes-folket stor forståelse for det geografiske område i Salta-provinsen og klimaets cyklus. Med tiden lærte de at bruge jordens ressourcer optimalt og samfundsstrukturen kom til at omfatte et urbant centrum, et fort, forskellige jordbrugsplatforme, dæmninger og overrislingskanaler.
 

Quilmes-folkets Samfund og Kultur

Quilmes-folket blev styret af en Cacique (eller Curaca) med stor medfødt magt. Han stod med ansvaret for at opretholde samfundets mest basale behov: at forsvare territoriet samt sørge for mad, sundt helbred, beklædning og husly.

Fra jordbruget fik Quilmes-folket bl.a. majs, quinoa, bønner, jordnødder, kartofler, squash og chili. Fra græsgangene gav opdrættet af lamaer og alpakaer kød til mad, uld til beklædning, tæpper og reb, læder til skotøj og knogler til spatelknive, nåle, kamme og musikinstrumenter.

Quilmes-folket havde en kompleks tro, som de spanske missionærer havde svært ved at udrydde. De oprindelige folk tilbad mange steder i Latinamerika solen, kosmiske energikilder, lyn, torden og regn. Tilmed mente de, at nogle vilde dyr var udstyret med hellige værdier. I nærheden af jordbrugsområderne syd for Alto del Rey Bjerget kan man stadigvæk finde stenmalerier, som var meget værdifulde udtryk for deres tro. Disse billeder viser repræsentationer af slanger og strudse samt menneskefigurer, lamaer osv.

Quilmes-folket brugte præster eller shamaner til at kommunikere mellem mennesker og guder i forbindelse med ceremonier f.eks. ved såning, høst og jagt. Disse religiøse ceremonier inkluderede bl.a. en stærk, alkoholisk drik, chicha.
 

Før og efter spaniernes ankomst

Quilmes-folket var de ubestridte ejere af Calchaqui Dalen i ca. 600 år. I 1400-tallet fik inkaerne fra Peru interesse i at erobre den nordlige del af Argentina. Omkring 1480 nåede inkaerne til de nordvestlige dele af Argentina og Calchaqui-dalens folkefærd blev underkastet inkaernes regime. Quilmes-folket blev tvunget til at tale inkaernes sprog, quechua, de var tvunget til at hylde inkaerne, at tilbyde dem forskellige ydelser samt at levere mad til dem.

I 1532 faldt det magtfulde inkarige under spaniernes erobringer i Peru, Bolivia og Argentina.

Quilmes-folket havde kæmpet for deres kultur og samfund indtil 1536, hvor spanierne nåede frem til Calchaqui-dalen. Da spanierne invaderede Argentina, blev det for alvor svært at forsvare de gamle oprindelige kulturer. Bl.a. på grund af spaniernes dødelige våben måtte dalens folk ind imellem acceptere erobrerne og forhandle sig frem til de bedst mulige levevilkår.

Det gik dog langt fra altid fredeligt for sig, hvilket i sidste ende kom til at betyde, at spanierne gik i krig mod Quilmes-folket hele tre gange i årene 1562-1664.

I første krig erobrede Quilmes-folket tre ud af fire af spaniernes byer i det nordlige Argentina; Londres i Catamarca-området, Córdoba de Calchaqui i Salta-området og Cañete i Tucumán-området. Spanierne gav dog ikke op. I 1664 besejrede Mercado y Villacorta’s tropper Quilmes-folket og sendte dem til kysten nær Buenos Aires. Her blev de bortgemt i et kristent fattigkvarter kaldet Santa Cruz de los Quilmes. Denne tragiske handling blev desværre enden på Quilmes-folket og deres mytiske verden.

Se alle vores artikler om Sydamerika