Meggie Nøddegaard
Meggie er dedikeret til vandring og til at dele sin passion med andre eventyrlystne sjæle.
Meggie ser frem til at mødes, vandre og skabe nye minder sammen med dem, hun har med på sine rejser. For Meggie handler det om at udforske verden i fællesskab – at mødes i glæden ved at vandre og fordybe sig i naturen.
Med årene har hun skabt livslange relationer gennem denne fælles lidenskab. Blandt hendes mange vandrevenner er tidligere holdkammerater fra hendes tid som elitefaldskærmsspringer for Danmark. Herudover vandrer hun med sine veninder og sin ægtemand.
Hendes erfaring spænder over hele verden: vandringer i Skandinavien og Europas bjerge, kulturvandringer i Japan, Sydøstasien og Rusland, og til Australiens og New Zealands vilde landskaber. I Nordamerika og Canada har hun krydset kontinentet med camper, kano og mountainbike, altid med vandreskoene klar.
Meggie er særligt glad for “slowtravelling,” især på øer, hvor der er plads til fordybelse og nærhed med lokalbefolkningen. Om det er på Amager, hvor hun er bosat, Madeira, Azorerne, Grønland, eller Hawaii, oplever dem ofte til fods for at komme helt tæt på den lokale hverdag.
Hun er uddannet indenfor rejsebureau og har solgt individuelle rejser til hele verdenen. Rejselysten og udlængsel er hun født med. Og med næsten tre årtiers lufthavnserfaring har det været omdrejningspunktet der gav optimale muligheder for at dyrke passionerne og komme ud i verdenen.
Meggie ser frem til at tage dig med på en rejse, hvor hvert skridt i naturen lader sjælen op og giver ny energi til hverdagen.
Rejs med Meggie Nøddegaard
Der er i øjeblikket ikke planlagt rejser med Meggie Nøddegaard.
Viser ud af rejser