Ring til os 86 22 71 81       Nyhedsbrev       Trustpilot 4,5 starts

Mogens Sigersdal

Mogens er en meget erfaren rejseleder i især Asien, Latinamerika og det sydlige Afrika. Han taler flydende spansk og har en alsidig faglig baggrund.

Mogens Sigersdal har været rejseleder i mange sammenhænge. Det har ført til rejser med alt lige fra ekspeditioner til krydstogter på store dele af kloden.
Som uddannet pædagog, voksenvejleder og konfliktrådgiver har Mogens en alsidig faglig baggrund og har blandt andet arbejdet som selvstændig entreprenør, restaurantchef og rådgiver i det offentlige.

Mogens er gift med en kvinde fra Isan, som tilhører det laotiske mindretal i Thailand. Han har rejst Burma, Thailand, Laos og Cambodia tyndt. Desuden Japan, Taiwan, Hongkong, Singapore og Sri Lanka.

Mogens har arbejdet med renovering, opbygning og rådgivning i forbindelse med nationalparker i blandt andet Costa Rica. Desuden med projekter for indianske samfund i Nicaragua. Fra dette udgangspunkt har han lært spansk og har efterfølgende arbejdet i stort set alle lande i Central Amerika og Sydamerika.

I mange år, har Mogens været rejseleder i Madagaskar og har desuden en stor interesses for det sydlige Afrika, hvor Botswana og Namibia hører til blandt de foretrukne rejsemål.

Blandt Mogens mange interesser er biavl med egen produktion af honning og propolis fra egne stader.

 

Rejs med Mogens Sigersdal