Ring til os 86 22 71 81       Nyhedsbrev       Trustpilot 4,5 starts

Hill of crosses

De baltiske lande er velsignet med historiske monumenter. Et af de mest utrolige findes i Litauen.

Korshøjen er et symbol på Litauens katolske identitet. Foto Arunas Bruzas

Skrevet af

Laura Lyhne Christensen

Laura er rejsekonsulent for Viktors Farmor. Hun har rejst meget i de baltiske lande.

På en bakke udenfor byen Siauliai i Litauen mødes man med et særsyn: Hundredtusinder af kors og krucifikser. Store og små. Af træ. Af jern. Ingen véd, hvor mange der er, men det må være verdens største samling af kors.

Korshøjen er i nyere tid blevet et betydende, katolsk pilgrimssted. Historien går i hvert fald tilbage til 1831, hvor litauerne gjorde oprør mod den russiske zar. Oprøret blev slået ned med hård hånd, og der opstod gradvist en tradition blandt litauerne med at mindes de døde ved at rejse et kors på højen ved Siauliai.

En skov af kors

Ved slutningen af 2. verdenskrig blev Litauen indlemmet i Sovjetunionen. Fra da af blev korshøjen ikke blot et katolsk pilgrimsmål, men et symbol på litauisk nationalisme. Tre gange greb Sovjet-styret ind. De placerede KGB-agenter, der holdt øje med, om folk kom til højen og satte krucifikser.

I 1961, 1973 og 1975 blev højen ryddet. Men hver gang voksede der hurtigt en skov af kors frem igen. I 1985 lod myndighederne endelig korshøjen være i fred.

Efter selvstændigheden er korshøjen blevet et nationalt symbol, og et bevis på, at katolicismen står stærkt i det baltiske land.

Store oplevelser i Baltikum

Estland, Letland og Litauen rummer et betydeligt antal historiske bygninger, og så er der ikke mindst de 3 hovedstæder, som er erklæret verdens kulturarv. At slentre rundt i brostensbelagte gader, med middelalder-tårne, art nouveau huse, og små butikker omkring sig, er eventyrligt.

Se alle vores artikler om Europa