De traditionelle geishaer i Japan

Det er, når mørket sænker sig over Japans gamle kejserby Kyoto, og lysene tændes i Gion-kvarterets gamle træhuse, at byen viser sig fra sin mest magiske side. I århundreder har Gion været Kyotos mest berømte forlystelsesdistrikt, og det er her, geishaernes verden udfolder sig. En verden fuld af traditioner, skønhedsidealer og indviklede ritualer, der har udviklet sig gennem århundreder. 

Men det er også en lukket verden, som turister kun meget sjældent får adgang til. Det tætteste de fleste kommer er et flygtigt glimt af de pyntede geishaer, når de på klaprende træsko yndefuldt tripper gennem gyderne på vej mellem aftenens aftaler. Man er ikke i tvivl, når det sker. For en geisha er let at genkende med sit hvidmalede ansigt og sin overdådige kimono. Læberne er fremhævet med en kraftig rød farve, og håret er sat op med hårnåle, blomster og pynt. Men hvem er disse kvinder egentlig? 

Hvad er en geisha?

En geisha er en kvinde, der arbejder på fine, traditionelle restauranter og te-huse. Men hun kan også hyres til private middagsselskaber, hvis man virkelig ønsker at imponere sine gæster. Her sidder hun med ved bordet og underholder gæsterne med dans, musik, lyrik, blomsterbinding samt ikke mindst hendes veludviklede evner for konversation.

Hun sørger for, at te-kopperne og saki-skålene er fyldte, og hun gør det på en forførende måde, der fastholder gæsternes opmærksomhed. Hun er altså ikke, som mange fejlagtigt tror, en prostitueret. Derimod er hun middagens midtpunkt. Men hun forvalter denne opmærksomhed med ynde og flirt således, at de betalende gæster føler, at det er dem, der er midtpunktet. Gæsterne skal helst gå fra bordet mætte, godt tilpas og gerne en smule forblændet af geishaerens forførende og gådefulde skønhed.  

En geisha, der formår denne kombination af charme, værdighed og fuldendt etikette, er både eftertragtet og højt respekteret for hendes kunnen. Hun bliver godt betalt. Næsten alle de restauranter, hvor geishaerne udøver deres magi, er forbeholdt velhavende japanere, der gerne betaler op til US$1.000 for en aften med gourmet-mad og underholdning af uddannede geishaer.

Selv hvis man var villig til at betale en restaurantregning i den størrelsesorden, er det ikke sikkert, at man vil blive lukket ind. Ofte skal man inviteres af en lokal japaner, der selv er stamgæst på restauranten.  

Geishaernes guldalder

Geisha-kulturen har rødder langt tilbage i Japans historie. Men det er i Edo-perioden (1603-1868), at den får den form, vi kender i dag. Oprindeligt var geisha-rollen primært besat af mænd, kendt som taikomochi, der fungerede som en slags mandlige underholdere eller klovne. Men i løbet af 1700-tallet begyndte kvinder at overtage rollen.

Kvinderne blev mere populære på grund af deres mere sofistikeret form for underholdning gennem musik, dans og ikke mindst samtale. Unge kvinder blev optaget på geisha-skoler (kaldet okiya) fra en meget ung alder, og her brugte de flere år på at lære kunstarterne til perfektion som lærlinge til en uddannet geisha. Det var et hårdt liv med træning, arbejde og en streng disciplin. Okiyaen blev styret af en kvindelig leder, der tog sig af de unge pigers uddannelse, opdragelse og økonomi.  

Geisha-kulturen nåede sit højdepunkt i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor geishaerne blev betragtet som modeikoner og symboler på elegance og raffinement. I 1920’erne var der omkring 80.000 geishaer i Japan. Men i dag udøver kun ca. 1.000 geishaer og maikoer – geisha-lærlinge – deres klassiske dyder i Japan. Lidt over 200 af disse arbejder i Kyoto. Først og fremmest i geisha-kulturens gamle højborg Gion, som man kan besøge på en rejse til Japan.   

Et symbol på det traditionelle Japan

Således er geishaer på mange måder et levn fra Japans guldalder. Dengang samuraier bar sværd, og landets grænser var lukket mod omverdenen. Men samtidig er geishaerne et levende bevis på, at Japan værner om sine traditioner. Geishaerne har fundet en plads i det topmoderne japanske samfund, og ikke kun som en kuriositet for turisternes skyld. Faktisk er de der overhovedet ikke for turisternes skyld. De er der, fordi der stadig sendes bud efter dem fra de traditionelle restauranter og fine middagsselskaber. Præcis som for 200 år siden. 

Så der er ikke noget, der tyder på, at kulturen er ved at uddø. Faktisk er geishaerne blevet et så populært symbol på det traditionelle Japan, at de har svært ved at gå i fred på gaden. Overalt flokkes både udenlandske og japanske turister om dem for at tage billeder. Det i sådan grad, at man i Gion har været nødt til at forbyde fotografering af geishaer og udpege veje, hvor turister ikke må komme, så geishaerne kan komme rundt mellem deres aftaler til tiden. Således er geishaernes verden blevet endnu mere lukket og gådefuld. 

Se alle vores artikler om Japan