Lene Brøndums Umbrien: Den gæstfrie region i Italien
Når trøffelmester Alessio inviterer til frokost, er der grund til at glæde sig. Efter en produktiv formiddag, hvor vi sammen har jagtet de gyldne knolde, åbner han porten til sin frodige have, mens hans mor tryller i køkkenet, og vi omsætter dagens trøffelfangst til et udsøgt måltid. Hele familien samles, der skåles i lokal vin, og samtalerne fortsætter langt ud på eftermiddagen.
At rejse med Viktors Farmor til Umbrien sammen med Lene Brøndum åbner døren til en rejseoplevelse, der er alt andet end traditionel. Gennem hendes netværk af lokale venner og bekendte oplever du ikke bare Umbriens traditioner helt tæt på, men gennem øjnene på de mennesker, der bor der.
Forelsket ved første blik
Hvad der begyndte som et sabbatår for den danske journalist og hendes familie for ca. syv år siden, blev til en øjeblikkelig kærlighed til Umbrien. Ikke bare til regionens smukke landskaber, men til dens mennesker, dens kultur og dens mad. Og ikke mindst gæstfrihed.
I dag kalder hun den lille landsby Montone sit hjem, og det er herfra, hun og hendes datter Natacha tager os med ind i den umbriske sjæl. Vi lærer om lokale traditioner, smager på delikatesser og bliver en del af hverdagen og lokalmiljøet i byen, der er blandt Italiens 100 smukkeste byer.
Fra trøffeljægere til den danske munk i Assisi
På rejserne møder vi ikke kun trøffeljægere og pizzamestre, men også små lokale producenter, hvis kærlighed til håndværket er drivkraften bag deres eksistens. Det er her, vi klemmer os sammen i baglokalet hos den lokale osteproducent og går ombord i Umbriens bedste pølser til middag hos Alberto, som inviterer til dans til lyden af vennernes orkester.
En rejse i Umbrien er også en rejse gennem bjerge, bølgende landskaber og middelalderlige landsbyer med en historie, der tiltrækker rejsende fra hele verden. Og vi kommer tæt på lokalbefolkningen og oplever italiensk kultur på nærmeste hold. Fra at møde den danske munk Theodor i pilgrimsbyen Assisi til at sejle ud på Lago di Trasimeno, en af Italiens største søer, hvis bredder tjener som et åndehul for mange lokale.
Umbrien for enhver smag
Alle vores rejser til Umbrien har enten Lene eller Natacha som rejseleder. Vi har flere forskellige typer af rejser, bl.a. en med kultur blandet med vandring. Her dykker vi ned i den italienske madkultur og vandrer ad stier, der fører over bjerge, gennem skove og forbi blomstrende marker.
På vores seneste rejse i Umbrien ser vi regionen fra nye vinkler, og der er mulighed for at nyde salighederne helt i eget tempo. Vi bor hos Laura og Antonio, der forkæler os med italiensk gæstfrihed på deres økologiske gård, som ligger 3,5 km uden for middelaldermuren, der omgiver Montone.
Og julen i Umbrien? Den fejres med traditionel 7-retters julefrokost, et besøg på de lokale julemarkeder og – naturligvis fristes man til at sige - en overdådig middag hjemme hos Lene og Natacha.
Alle rejserne til Italien kan du se nederst her på siden. Umbrien er livsnyderi og med Lene og Natacha ved roret, får vi regionen godt ind under huden.