Opdag Marrakesh

Marrakesh er en af Marokkos mest fascinerende byer. En port til et eventyr i det nordlige Afrika. Marrakesh ligger som en oase på grænsen til ørkenen og ved foden af Atlas-bjergene.
Byen byder på en blanding af historie, kultur og sanseindtryk med arabisk, berbisk og fransk inspiration. Fra medinaens snørklede gader og de farverige souker til den livlige Jemaa el-Fnaa-plads.
Marrakesh er et eventyr, der bare venter på at blive udforsket.
Marrakesh-konkurrencen
Har du deltaget i vores konkurrence via vores nyhedsbrev eller online, så finder du svarene på spørgsmålene herunder. Du kan også læse dig frem til dem i artiklen.
1. Vi bor på riads på rejsen Forlænget weekend i Marrakesh, men hvad er en riad?
- Rigtigt svar: Et traditionelt borgerhus med en indre gård
2. Marrakesh er perfekt til shopping, men hvor mange butikker er der ca. i den gamle bydel?
- Rigtigt svar: ca. 3.000
3. Hvad hedder den kendte plads i hjertet af Marrakesh?
- Rigtigt svar: Djemaa el Fna
Riads
En riad er et traditionelt marokkansk borgerhus, der i dag flere steder er omdannet til små, hyggelige hoteller. Navnet betyder 'have' på arabisk, hvilket henviser til den indre gårdhave. Gårdhaven fungerer som et naturligt centrum for huset, hvor lys og luft strømmer frit.
Riads findes især i gamle bydele som i Marrakesh. Bygningerne er opført for generationer siden af rige familier. De er ofte meget charmerende med en gårdhave i midten og værelser rundt om.

Den gamle bydel (medinaen)
I Marrakeshs gamle bydel ligger medinaen, som er en labyrint af smalle gader, farverige markeder og historiske bygninger.
Her opdager vi en verden af håndværkere, der praktiserer ældgammelt håndværk, der er gået i arv gennem generationer.
Medinaens ca. 3.000 butikker tilbyder alt fra krydderier og lædervarer til tekstiler og kunsthåndværk, og området er omgivet af en imponerende 19 kilometer lang mur.

Fna-pladsen
Den legendariske plads, Jama al-Fna, ligger i centrum af Marrakesh. Hele verden samler sig på Jama al-Fna – og pladsen samler Marrakesh.
Om dagen fyldes pladsen med slangetæmmere, historiefortællere og boder, mens den om aftenen forvandles til et levende madmarked.

Pladsen er et af de få steder i verden, hvor man stadig kan opleve en 'halqa' – halqat betyder cirkel på arabisk og er den ring af mennesker, der danner sig om en spontan underholdning på et offentligt sted. Blandt andet derfor er Jama al-Fna på UNESCO's liste over verdens immaterielle kulturarv.