Draculas bjergland er blevet et smukt rejsemål

Rumænien er også smukke bjerge med snedækkede toppe. Skove med et spændende dyreliv som bjørne, losser, hjorte og bisonokser.

I landsbyerne findes landbrug, som vi kender det fra Danmark for 50-70 år siden. Hestetrukne kærrer bringer stadig høsten i hus. Mælken kommer direkte fra koen og grøntsagerne direkte fra køkkenhaven og velsmagende egnsretter. Ikke mindst derfor er Rumænien udnævnt til regionalt centrum for gastronomi i Europa. Ligesom nabostaten Moldova har Rumænien en overflod af lokale vine, der indgår som en naturlig del af ethvert måltid.

Kommer man længere sydpå til deltaet ud til Sortehavet, findes her et af Europas mest rige naturområder med et imponerende fugleliv.

Romere, ungarer og tyskere

Transsylvanien kaldes også Østkarpaterne som en del af den store bjergkæde Karpaterne, der gennemborer landet. Tidligere blev det også kaldt Siebenburgen efter 7 tyske byer, grundlagt af korsriddere tilbage i Middelalderen.

Og ikke mindst findes der en farverig kultur med indslag af ungarske og tyske mindretal, der op igennem historien har sat deres præg på landet. Der er stadig store grupper af tyske eller tysktalende mindretal, som også har deres egne kirker og klostre. I andre egne er det ungarere, der dominerer.

I det centrale Rumænien består befolkningen af etniske rumænere, der i dag taler det mest nærliggende latin, man kan komme til de gamle romere. Rumæniens blev egentlig oprettet som en slags koloni for romerske soldater.

Rumænerne er meget religiøse. Flere gange om dagen afholdes gudstjeneste i de katolske kirker.

Ceausescus vanvidspalads

Kommer man igennem hovedstaden Bukarest, findes et rigt og hyggeligt cafeliv i byens kerne med restauranter i parkerne og ved byens søer. Bukarest har gennemgået en flot forvandling fra at være nedslidt betonkommunistisk arkitektur til en moderne by.

Rumænien var det sidste land til at slippe kommunismen i Østeuropa. Og det skete voldsommere end i de andre Østlande. Og var Dracula en sagnfigur, så var Rumæniens sidste diktator Nicolae Ceausescu virkelig nok.

Inden han og hans kone blev arresteret og henrettet ved en provisorisk domstol, nåede Ceausescu at sætte et storstilet byggeri af et kæmpe palads i gang, der kun er overgået af Pentagon i Washington i størrelse og grandiositet. Det blev kaldt Folkets Hus, men var kun for eliten og nåede ikke at blive færdigt, før Ceausescu blev henrettet. Det bruges nu som parlamentsbygning, men er i dag åbent for turister som symbol på Ceausescus vanvid.

Det nærmeste bygningen kommer på at være folkelig var, at 20.000 arbejdere skulle bruge 10 år på at bygge det i perioden 1984-94. Det kostede cirka 25 milliarder kroner. Paladset skulle fungere som Ceausescu-familiens officielle bolig og samtidig være hjemsted for regeringen. Det rummer 1100 værelser, mere end 200.000 tæpper og 3500 ton krystal til de mange lysekroner.

Se alle vores artikler om Balkan