Vi ønsker dig hen, hvor peberet gror...

Vi ønsker gerne alle vores kunder hen, hvor peberet gror. I smukke tropiske egne i Asien og Sydamerika, ad gamle handelsruter langs Silkevejen, hos bønder med frodige marker og på eksotiske markeder, hvor nyhøstet peber ligger i store sivkurve side om side med alskens farverige og velduftende krydderier. Vi ønsker dig også hen hvor kanel, ingefær, nelliker og chili gror. Og til Marokko og Iran, hvor man kan se blomstrende krokusmarker, der høstes til safran.

Krydderier sætter ikke bare smag på vores mad. Man kan sætte krydderi på sin tilværelse – og den bedste måde, synes vi, er at opleve en ny bid af verden. At lære om og forstå fremmede kulturer handler i høj grad om tilbageblik i historien, og vender vi lige tilbage til peberet, har det også en spændende historie.

For peber var engang lige så værdifuldt som guld. I oldtiden og middelalderen blev det brugt som betalingsmiddel og blev i perioder regnet for mere stabil ”valuta” end sølv og guld. Det var sjældent og dyrt – og en eftertragtet handelsvare. Det blev oprindeligt dyrket i Sydindien, og købmænd fragtede det ad Silkevejens gamle karvaneruter eller det blev sejlet til Venedig og andre vigtige handelsbyer.

Det værdifulde peber var en af årsagerne til, at de spanske og portugisiske kongehuse sendte ekspeditioner afsted for at finde søvejen til Indien og da den portugisiske opdagelsesrejsende Vasco da Gama sejlede syd om Afrika til Indien 1498, blev peberet en af de varer, der blev sejlet til Europa og handlet med blandt de mere velstillede. Tidligere har man sagt, at peber med sin stærke smag var så populært, fordi man kunne dække over, at kødet måske var lige rigeligt på den anden side af sidste holdbarhedsdato. Men den myte har man ikke kunnet finde belæg for har hold i virkeligheden, for de, der havde råd til at købe det værdifulde peber, havde også råd til frisk kød.

Piper Nigrum er det latinske navn for peberbusken, der stammer fra Indien. Peberkornene er plantens frugt. Både sorte, hvide og grønne peberkorn plukkes fra samme busk. Sort peber er de umodne bær, som bliver tørret. Hvide peberkorn er modne bær, der er afskallet og tørret. Madagaskarpeber – grøn peber – er først kendt herhjemme i nyere tid og det er friske bær, der lægges i lage. De blev populære herhjemme, da peberbøffen holdt sit indtog i 70’erne. Cirka 80 procent af peberproduktionen er i Asien, men også Brasilien, Kina og Malaysia dyrker peber.

Der er således rige muligheder for at rejse hen hvor peberet gror. Til at lade sig inspirere på de bugnende markeder, til at smage på nye eksotiske retter med spændende krydderier og til at tage med ud på markerne og se, hvordan bønderne værner om de frodige afgrøder. Således er peber en af de vigtigste indtægtskilder for Ibanfolket, der stadig bor i langhuse i regnskoven på Borneo.

Men hvor peber i fordums tid var lige så værdifuldt som guld, har bønderne sværere ved at få en ordentlig pris for deres peber. For peber er i dag et billigt krydderi og det bruges over hele verden til at sætte smag på maden.

Og skulle du få lyst til at ønske nogen hen hvor peberet gror, er det faktisk lidt svært – for det dyrkes så mange steder. Så hvorfor ikke tage af sted selv, og lade de andre blive hjemme?